WSOP Event #23 - $2.000 NLHE – endnu et bracelet til familien Hinkle

WSOP Event #23 - $2.000 NLHE – endnu et bracelet til familien Hinkle 0001

Efter en meget imponerende indsats var det Blair Hinkle der vandt event #23, han startede dagen med næstflest chips, men efter at have sendt seks af de andre finaledeltagere var det fortjent at han til sidst trak sig sejrrigt ud af turneringen. Han slog alle spillere ud, fra nummer syv til nummer to og dermed fik han sin første WSOP-titel samt $507.563. Det var hans første WSOP bracelet, men ikke det første der havner i familien, hans bror, Grant, vandt event #2 for to uger siden. Hinklebrødrene er det første søskendepar der vinder bracelets i det samme år, og det kun andet søskendepar der vinder bracelets i det hele taget. De andre er Puggy (3 bracelets) og J.C. (1) Pearson.

Finalen startede med følgende spillere og chips:

Sæde 1: Andrew Jeffreys – 1.051.000

Sæde 2: Blair Hinkle – 1.030.000

Sæde 3: Dominik Kulicki – 241.000

Sæde 4: Daniel O'Brien – 456.000

Sæde 5: Mark Brockington – 552.000

Sæde 6: Chris Bjorin – 247.000

Sæde 7: Dustin Dirksen – 867.000

Sæde 8: David Steicke – 611.000

Sæde 9: Stephane Tayar – 323.000

På hånd fem blev den første spiller elimineret. David Steicke forhøjede til 60.000 og Stephane Tayar gik all-in, hvilket Steicke kaldte. Tayar havde {a-Spades}{10-Clubs} og Steicke havde {q-Clubs}{q-Spades}. På floppet kom der {2-Hearts}{2-Diamonds}{5-Spades}, hvilket gav Tayar muligheden for at ramme runner-runner til en straight, ligesom han stadig kunne ramme et es. Men turn og river var {9-Clubs}{k-Clubs} og Tayar blev slået ud som nummer ni, $45.252 rigere.

Udover at få Q-Q fik Steicke også fornøjelsen af K-K på den syvende hånd og A-A på den 14 hånd. På hånd 20 forhøjede Chris Bjorin og Steicke forhøjede yderligere. Andrew Jeffreys gik all-in med 646.000. Bjorin smed sine kort, men Steicke kaldte. Jeffreys havde {k-Hearts}{k-Spades} og han kunne ikke tro sine egne øjne da han så at Steicke endnu engang havde ramt et højt par, denne gang {a-Spades}{a-Diamonds}. Floppet gav spillerne endu et es og Jeffreys blev slået ud på ottendepladsen, $63.598 rigere.

På den næste hånd kom finalens tredje eliminering. Blair Hinkle forhøjede til 60.000 og Dominik Kulicki gik all-in. Hinkle kaldte med A-J mod Kulickis Q-Q. Kulickis føring holdt kun til floppet, hvor der kom A-A-10, på turn kom der en femmer og Kulicki skulle ramme en dame for at overleve. Riverkortet var en konge og Kulicki sluttede som nummer syv, hvilket gav ham $81.944.

Chris Bjorin, der tidligere har vundet to WSOP bracelets, startede dagen med næstfærrest chips og han fik aldrig rigtigt øget sin stack. I takt med at blinds blev øget blev han mere og og mere presset. Bjorin havde {q-Spades}{k-Clubs} mod Hinkles {a-Clubs}{3-Diamonds}. Bordet hjalp ikke Bjorin der sluttede som nummer seks, $106.404 rigere.

Dustin Dirksen var chipleader efter førstedagen og igennem hele dag to holdt han sig i toppen af feltet, men hans turnering sluttede da han gik all-in mod den ustoppelige Blair Hinkle. Dirksen havde lige tabt 400.000 i en pot mod Hinkle og han havde få chips igen. Han gik all-in og blev kaldt af Hinkle. Dirksen havde {a-Clubs}{2-Clubs} mens Hinkle havde {a-Diamonds}{8-Spades}. Floppet gav Dirksen et par med {q-Hearts}{2-Hearts}{3-Clubs}, men på turn kom der {8-Diamonds} og Hinkle var igen i front. På river kom der en sekser og Dirksen var ude på femtepladsen med $135.757.

Takket være en række høje par på hånden, så det ud til at David Steicke var på vej mod heads-up delen af finalen. Men da han først tabte mange af sine chips til Mark Brockington og siden røg i kløerne på Hinkle, var det pludselig ovre. Hinkle forhøjede til 100.000 og han blev kaldt af alle ved bordet. De så et flop med {8-Clubs}{6-Clubs}{q-Clubs}, Brockington checkede og Steicke gik all-in. Hinkle gik også all-in og de to andre spillere smed deres kort. Hinkle havde ramt to par med {8-Hearts}{6-Diamonds}, mens Steicke håbede på at ramme en flush med {10-Clubs}{2-Spades}. {5-Hearts} og {10-Diamonds} på river hjalp ham dog ikke og Steicke blev slået ud som nummer fire, en placering der gav ham $166.333.

Med tre spillere igen havde Blair Hinkle mere end dobbelt så mange chips som sine to modstandere. Han gav dog nogle af dem væk i en hånd mod Brockington. Senere forhøjede O'Brien til 1,2 million da han gik all-in. Brockington smed sine kort og Hinkle tænkte sig lidt om før han kaldte. Han kunne ikke lide hvad han så – O'Brien havde 8-8 og Hinkle sad med 6-6. Men på floppet ændrede det sig, da der kom 6-5-A. Turn og river hjalp ikke O'Brien der sluttede som nummer tre og dermed vandt $198.132.

Hinkle vandt alle hænder der blev spillet heads-up. På den ottende og sidste hånd i heads-up forhøjede Hinkle til 155.000 og Brockington forhøjede til 510.000. Herefter gik Hinkle all-in og Brockington kaldte. Brockington havde A-K og Hinkle sad med 6-6. På floppet ramte Hinkle, ligesom i hånden der gjorde det af med O'Brien, endnu en sekser da der kom 6-A-2. Turn var en otter og Brockington havde ikke flere outs. Hans sluttede som nummer to og vandt $326.552.

Blair Hinkle vandt $507.563 og sit første WSOP bracelet, kun to uger efter at hans bror Grant havde vundet sit første bracelet. Dermed er familienavnet Hinkle i den grad indskrevet i WSOP historien.

More Stories

Hvad mener du?