WSOP Event #31 - $2.500 NLHE Six-handed – internetknægt vinder bracelet

WSOP Event #31 - $2.500 NLHE Six-handed – internetknægt vinder bracelet 0001

Dario Minieri har længe været en magtfaktor online og i løbet af de sidste par år har han også stukket hovedet frem ved forskellige liveturneringer. Hans første WSOP bracelet kom i hus da han vandt event 31 og dermed også $528.418.

Der var 1.012 spillere der startede denne event og efter at førstedagen var ovre var Minieri den spiller med næstflest chips. Minieri fortsatte med at udvide i løbet af andendagen og var chipleader da finalen startede. I løbet af turneringen blev Minieri og en anden italiener, Max Pescatori, flere gange sat ved samme bord og de snakkede lystigt sammen. Ironisk nok blev Minieri den anden italiener der vandt et bracelet nogensinde – den anden er Pescatori, der vandt et bracelet forrige uge.

Selvom Minieri har været i pengene ved de sidste to Main Event var dette hans første finalebord. Men det var han ikke ene om, ud af de seks spillere der nåede finalen havde kun Kevin Song erfaringer fra et tidligere finalebord ved WSOP. De seks finalister og deres chips fordelte sig på følgende måde:

Sæde 1: Kevin Song - 1.173.000

Sæde 2: Justin Filtz - 891.000

Sæde 3: Dario Minieri - 1.721.000

Sæde 4: Stuart Marshak - 183.000

Sæde 5: John O'Shea - 589.000

Sæde 6: Seth Fischer - 508.000

Seth Fischer dominerede finalen i lang tid og førte klart da han startede heads-up mod Minieri, men italieneren spillede fremragende og vendte billedet og fik det eftertragtede bracelet.

More Stories

Hvad mener du?