WSOP Event #35 - $1.500 Seven Card Stud – Mike Rocco vinder det hele

WSOP Event #35 - $1.500 Seven Card Stud – Mike Rocco vinder det hele 0001

Mike Rocco har mange gode resultater fra Seven Card Stud-turneringer, blandt andet vandt han i 2003 en WPT Five Diamond turnering i Stud. Udover det har han pengepræmier fra tre andre store stud events. Nu har han også et WSOP bracelet i denne disciplin, efter at han vandt event #35 ved årets WSOP.

Rocco var bagud da han startede heads-up mod Al Barbieri, men han ramte den ene hånd efter den anden og løb af sted med sejren. På under tre timer havde han fået sig et nyt og skinnende armbånd samt $135.753.

De otte finaledeltagere var fordelt på følgende måde:

Sæde 1: Levon Torosyan - 114.500

Sæde 2: Al Barbieri - 252.500

Sæde 3: Max Troy - 88.500

Sæde 4: Michael Rocco - 255.000

Sæde 5: Giacomo D'Agostino - 123.000

Sæde 6: Andre Boyer - 106.000

Sæde 7: Jeffrey Siegal - 150.000

Sæde 8: Danny Kalpakis - 55.000

Det var altså de to spillere der startede dagen med flest chips der rendte ind i hinanden heads-up, en duel der blev vundet af Rocco.

More Stories

Hvad mener du?