Dr. Pauly ved WSOP 2008: Den mest undervurderede mand i poker — Erik Seidel

Dr. Pauly ved WSOP 2008: Den mest undervurderede mand i poker — Erik Seidel 0001

Sidste maj var det 20 år siden at Erik Seidel tabte heads-up titlen mod Johnny Chan ved the 1988 World Series of Poker Main Event. Chan var den regerende verdensmester og den mest mest frygtede pokerspiller i Las Vegas. Seidel var "the new kid on the block" som forsøgte at besejre Chan – hvilket mislykkedes.

Deres opgør blev udødeliggjort i filmen Rounders. Jeg har altid synes at Seidels birolle i filmen mere var en forbandelse fremfor en gave. I stedet for at være kendt som en af de bedste pokerspillere i verden, var folk mest bevidste om ham, fordi han var med i en Matt Damon film.

Seidel voksede op i New York City og han var i starten meget optaget af at spille backgammon. Han spillede backgammon regelmæssigt i otte år, for han startede med at spille poker. Han tjente sine penge på den berømte Mayfair Club sammen med andre professionelle som Howard Lederer og Dan Harrington, før han flyttede til Vegas for at spille poker – på fuld tid.

Erik Seidel er en af de mest undervurderede spillere i hele verden. Man kan risikere helt at overse ham ved en turnering, fordi han er så stille en fyr. Seidel er indbegrebet af klasse ved et pokerbord. Desværre drager gentlemen og høflig adfærd ikke den samme opmærksomhed, som de pokerspillere som til tider skaber sig og råber op. Seidel er den sidste fyr, du forventer reagerer højlydt og uden den store respekt for modstanderne. Tværtimod er Seidel altid rolig og afklaret, ofte siddende med indierockmusik på sin iPod.

Jeg bliver altid overrasket når Seidels navn ikke bliver nævnt, på alverdens "Best All Time" –lister. Altså, han er medstifter af Full Tilt men også dér bliver han forbigået. Næste gang du får chancen, så bed dine venner om at nævne fire Full Tilt Pros. Jeg vil vædde med, at af dé navne som de nævner, vil Erik Seidels ikke være et af dem.

Seidel har et af de mest imponerende CV´er i pokerverden. Har du kigget på HendonMob for nyligt og tjekket hans resultater? Otte World Series of Poker guldarmkæder, én World Poker Tour titel og ni millioner dollars i indtjening indtil videre. Dét er svært at slå.

Seidel er er nummer seks på listen over all-time WSOP pengeudbetalinger. Kun Phil Hellmuth, Men the Master, T.J.Cloutier, Berry Johnston og Chris "Jesus" Ferguson har flere pengeplaceringer ved WSOP end Seidel.

Seidel har nået 25 finaleborde ved WSOP og han har vundet otte guldarmkæder. Kun Phil Hellmuth, Johnny Chan og Doyle Brunson har vundet flere.

Seidel er nummer otte på the all-time money list, med over $9 million (U.S.) i indtjening ved turneringer. Kun Jamie Gold, Joe Hachem, Allen Cunningham, Daniel Negreanu, Phil Hellmuth, Phil Ivey og T.J. Cloutier har vundet flere penge.

Her er et af mine favorit-facts om Erik Seidel: Han har vundet over $1.3 millioner i Australien. Størstedelen af disse penge blev tjent ind på Crown Casino i Melbourne. Ved Aussie Millions 2007, tog Seidel andenpladsen i en $100.000 buy-in event. Han tabte til sin gode ven Erick Lindgren. Seidel vandt her $550.000 australske dollars. AUD. Ved Aussie Millions 2008, tog Seidel andenpladsen ved the Main Event Championship. Her tabte han heads-up til Alexander Kostritsin. Seidel vandt dog $1 million australske dollars.

Seidel er på godt vej til at vinde sin tiende guldarmkæde inden udgangen af dette årti. Dette ville give ham en plads hos eliten. I fodboldtermer, vil dét at vinde 10 guldarmkæder, svare til at blive blandt de mest scorende i verdens bedste liga 10 år i træk.

Seidel har været helt ustyrlig i de sidste 12 måneder, hvor han ialt har vundet over $2.5 million inklusiv en WPT titel og sin ottende guldarmkæde. For to måneder siden overlevede Seidel et felt på 346 spillere og vandt dermed sin første WPT titel ved Foxwoods Poker Classic.

De otte WSOP guldarmkæder er ikke kommet let til Seidel. Han har måtte overvinde nogle af verdens allerstørste pokerspillere, såsom da han sad ved finalebordet the 2007 WSOP $5.000 World Championship No-Limit 2-7 Draw Lowbal, hvor bordet bl.a. bestod af Chad Brown, Shawn Sheikhan, Andy Black, Freddy Deeb og Todd Brunson. For at vinde sin første kæde i 1992, skulle Seidel besejre Phil Hellmuth heads up i en $2.500 limit hold'em event. Ved finalebordet ved $3,000 no-limit hold'em 2007, vandt Seidel over Johnny Chan, Bob Feduniak, Hilbert Shirey og Jay Heimowitz.

Her ved the 2008 WSOP, ser Seidel skarp ud som altid. Han har allerede pengeplaceringer fra flere events og klaret sig igennem til et finalebord og for nylig endte han som nummer fem ved $10,000 Seven-card Stud World Championship event. Jeg vil overhovedet ikke blive overrasket over, hvis Seidel finder vej til endnu et finalebord igen i år og måske endda vinder sin niende guldarmkæde.

More Stories

Relaterede spillere

Hvad mener du?