Sextons hjørne – 49 - Russ Hamilton: $1.000.000, et armbånd og 43 sølvbarrer

Sextons hjørne – 49 - Russ Hamilton: $1.000.000, et armbånd og 43 sølvbarrer 0001

Vi tog afsked med Russ Hamilton sidst, da vi havde set hans hole cards i heads-up matchen mod Hugh Vincent ved WSOP Main Event i 1994. Pokerhånden der førte Russ til sejr i turneringen var pocket Queens. Det skete præcist som forudsagt i notatet på det mystiske, lille stykke papir der var blevet ham overrakt af en fremmed, kun ganske få minutter før turneringen startede. På papiret stod følgende ord: "Når du får et par damer, er turneringen forbi." Jo mere vi andre tænker over denne forudsigelse, des mere kan vi kun gisne om, hvilke tanker der gik gennem hovedet på Russ Hamilton, det øjeblik han så ned på sine hole cards, hvor to sorte damer stirrede tilbage på ham.

Ikke en eneste gang på finalebordet havde Russ haft QQ før dette magiske øjeblik der effektivt gjorde slut på modstanderen og sluttede turneringen. Russ havde $20.000 klar til at give den fremmede fyr, men han så ham aldrig igen. Russ er overbevist om at hans skæbne til en vis grad var styret af hans afdøde mor, der vidste hvor meget det betød for hendes søn at vinde WSOP Main Event. Russ vandt $1.000.000 i kontanter, et WSOP guldarmbånd og 43 sølvbarrer!

Sextons hjørne – 49 - Russ Hamilton: .000.000, et armbånd og 43 sølvbarrer 101

Russ Hamiltons sølvbarrer

Jack Binion fik den spøjse ide, at betale vinderen sin vægt værd i sølv, for at gøre opmærksom på WSOP's "sølvbryllup", 25 år. Traditionen tro ventede Jack indtil turneringen var nået til heads-up, før han kom ind, så han kunne være med ved præmieoverrækkelsen. Da der blev ringet efter ham i 1994, spurgte han ikke efter navnene op de to spillere og heller ikke efter chipsoptælling. I stedet forlangte han hurtigt at få at vide, "Hvor meget vejer de hver især?"

Stemmen i den anden ende svarede, "Well, den ene af spillerne vejer 145 pounds, og den anden vejer mere end 300 pounds!"

Jack sagde, "Du gør grin med mig…..Jeg kommer ned med det samme." Man skal næsten kende Jack for at kunne værdsætte denne historie, da han ikke er fri for at være lidt påholdende, og han havde gjort sig sine tanker om, hvad dette kunne komme til at koste ham…vinderens vægt udbetalt i sølvbarrer!

Da Jack ankom, fik han at vide at Russ vejede 330 pounds! Den vægt der var bragt ind til præmieceremonien gik kun op til 300 pounds. Da Russ havde vundet titlen, med alle internationale pokermedier som tilskuere, steg han op på vægten for at blive vejet ind. Vægten gik helt i bund med et hult "Clunck". En stemme lød fra tilskuerne, "Hvad har du i lommerne Russ. Er det kampsten? Alle fik et godt grin ud af det, selv den godmodige Russ. De sølvbarrer der var bragt ind for at udligne hans vægt var langt fra nok, så man måtte hente endnu flere for at bringe balance i regnskabet. Foruden de $1.000.000 i kontanter indkasserede Russ 43 sølvbarrer til en værdi af $28.000. Det må siges at være en god bonus.

Da jeg interviewede Russ sidste uge, fortalte han mig, "Tom, jeg fortalte Jack, at jeg kun vejede 330 pounds, men i de dage var sandheden, at jeg i virkeligheden vejede 360 pounds! Men det var jeg for flov til at indrømme, så det kostede mig helt sikkert nogle penge. En gang imellem løber jeg ind i Jack Binion i en lufthavn eller ved en begivenhed, og hver gang griner han og fortæller til dem han er sammen med, "Det der er Russ Hamilton, pokerspilleren der vandt WSOP i 1994 og som jeg betalte hans vægt værd i sølv for at fejre vores 25 års jubilæum. Så, selvfølgelig ventede Russ med at gå på skrump til senere i livet!" Russ fortsatte med et grin, "Jack skylder mig faktisk 30 pund sølv mere, hvis han ellers har lyst til at betale, eftersom jeg i virkeligheden vejede 360 pund da jeg var på vægten til sølvpræmien."

Jeg spurgte, "Russ, har du stadig nogle af de sølvbarrer tilbage?"

Russ svarede, "Ja, jeg har en tilbage som jeg opbevarer i mit pengeskab, som et minde om en af de bedste oplevelser jeg nogensinde har haft! Jeg har fortalt, hvor syg jeg var før Main Eventet startede, da jeg var chip leader i $2.500 buy-in Pot Limit Omaha eventet. Vi var 4 spillere der lavede en deal om præmiepengene, da jeg kun ønskede at komme hjem så hurtigt jeg kunne. Jeg havde det så rædselsfuldt, at selv armbåndet ikke betød noget for mig. Men da jeg vandt Main Eventet havde jeg det helt anderledes. Dette var symbolet på pokerhistorie, Den ypperste anerkendelse en spiller overhovedet kan opnå. At vinde dette armbånd betød meget mere for mig, end de præmiepenge jeg nogensinde kunne vinde! Sandheden er at ingen magt i verden kunne have fået mig til at vælge alle præmiepengene frem for armbåndet. WSOP Main Event er ikke kun et armbånd…………Det er The Bracelet!"

Når man har hørt om den forunderlige rolle som Russ følte, at hans mor Emma havde spillet, da han opnåede sit livs drøm, må man formode, at hver gang Russ bærer sit guldarmbånd og ser på det, føler han sin elskede mors nærhed. Det ville være svært at opgøre hvilken symbolsk værdi WSOP guldarmbåndet har for Russ i virkeligheden, i forhold til de præmiepenge han har vundet i WSOP.

Penge kommer og penge går, men disse helt specielle øjeblikke her i livet gemmer man for evigt. Emma, Russ's mor gik bort i 1991, og han mistede sin far adskillige år senere. Det er dejligt at vide, at Russ's far, Russ Sr. var i stand til at bevidne, at hans søns drøm gik i opfyldelse. Russ Sr. var sammen med sin søn, hans kone og bror og nære venner da de fejrede hans store sejr nedenunder i restauranten. Og så har vi sikkerhed for at Russ's far vil overbringe sin kone Emma de gode nyheder. De er begge begravet det samme sted, og når Russ besøger gravstedet, har han fortalt at

på hans fars gravsten står der to 8taller. Han er ikke helt sikker på, om det er nummeret på graven eller noget helt andet, men fortæller at han holder øje med 88 hvert år i WSOP Main Event. Hvis Russ Hamilton vinder over 8.800 deltagere i dette års WSOP på finalebordet med pocket ottere, ja så har vi materialet til endnu en fantastisk beretning!

Da jeg sad i Russ Hamiltons kontor under interviewet, bemærkede jeg to billeder fra golfbaner på væggen bag ham. Jeg sagde, "Russ, er der noget specielt ved de to golfbilleder bag dig?" Hans svar overraskede mig, da det viste sig at det var fotos af 2 berømte huller i Augusta, hvor Masters bliver afholdt hvert år. Som det vil fremgå kan vi med sikkerhed fastslå, at Russ har udført en bedrift ved hul nr. 12 og nr. 18 på verdens mest berømte golfbane, som intet andet menneske her på jorden kan komme i nærheden af, selv alle de professionelle der gennem tiderne har spillet i den berømte Masters!

Denny Mason der var en god ven af Russ, havde inviteret ham til at flyve med i sit private jetfly for at spille en runde golf på den berømte Augusta National. Da de kom frem til Amen Corner, som er betegnelsen for hul nr. 11, 12 og 13 skete der noget. Inden jeg fortæller, hvad Russ udrettede den dag og som var så enestående, er vi nødt til at gå 50 år tilbage i tiden til år 1958 og finde ud af, hvad grunden er til at disse huller bliver kaldt Amen Corner. Svaret skal findes i beretningen om hvad der skete for Arnold Palmer der generelt blev anset for at være golfens konge. En lørdag aften i april 1958, aftenen før Masters sidste runde skulle spilles, blev hele golfbanen gennemvædet af et voldsomt regnvejr. Man lavede så en speciel, lokal regel der tillod en spiller, hvis bold var helt begravet i mudderet, at samle den op uden strafpoints. Da Palmer slog sin bold ved nr. 12, røg den over greenen og blev begravet i siden af en stejl jordvold. Den tilsynsførende ved hullet afgjorde, at han først skulle spille sin bold som den lå, og bagefter spille en intermistisk bold efter først at have samlet den op og lagt den igen. Arnie scorede fem (eller dobbel bogey) med den begravede bold og derefter et par tre med den anden bold. Ved hul nr. 13 var han stadig ikke sikker på, hvordan hans score ville blive beregnet ved nr. 12, men her scorede han 13 på et 18 fods put! Ved hul nr. 15 blev han kontaktet af medlem af komiteen der kunne fortælle ham, at hans par tre var godkendt og ville blive tilført hans officielle scoreboard. Dette førte til Arnies første Masters sejr i 1958, to slag bedre end andenpladsen, Ken Venturi. Historien fortæller at Venturi og Palmer sagde knoppede ord til hinanden i klubhuset om den specielle afgørelse ved hul nr. 12, og Kenny er, op til i dag, ikke tilfreds med måden det skete på.

Okay, det var nok golfhistorie for nu. Men, hvad har alt dette at gøre med vores kære WSOP mester, Russ Hamilton? Russ var blevet inviteret til at slutte sig til sin ven Denny Mason og Frank Broyler, tidligere footballtræner i Arkansas, to måneder tidligere for at spille på Augusta. Russ var, til sin store skuffelse, forhindret i at deltage på grund af en allerede indgået aftale, selvom hans store ønske var at spille på den berømte Augusta National. Frank og Denny besluttede så at invitere Russ til at spille en anden runde på Augusta 2 måneder senere. Russ var meget spændt på at komme til at spille på banen med sine to venner. Efterhånden som de nærmede sig hul nr. 11 på Amen Corner, hvor det siges at golfspillere beder en sidste bøn før en efterfølgende katastrofe, forklarede Russ's ven Denny Mason, at da de havde spillet 2 måneder tidligere, var han blevet bedt om at sprede asken efter en nær ven over Rae's Creek der løber foran hul nr. 12. Utroligt nok skete det at efter at Russ havde lavet et par fire hul, lavede han et perfekt slag der vandt et stort bet om et hole-in-one. Da de tre krydsede Hogan broen over Rae's Creek, grinede Russ højlydt og sagde til Denny Mason, "Det er måske din ven her i vandløbet der hævner sig, for alle de penge du vandt fra ham i golf, da han var i live!"

Ja, måske var det en lidt sælsom oplevelse, men det var det der skete ved hul nr. 18 i den golfrunde også, eftersom Russ tilsyneladende ikke var færdig med sin opvisning den dag. På Augustas berømte hul nr. 18 slog Russ et perfekt drive. Han sagde, "Jeg var for langt væk til at kunne nå greenen med et jern, så jeg brugte min driver til mit andet slag fra fairwayen. Jeg ramte greenen og besluttede mig for at putte med driveren. Det endte med, at jeg slog et par fire på nr. 18!" Russ's caddy var simpelthen forbløffet. Da runden var ovre bad caddien om hans autograf. Russ sagde, "Var det fordi jeg laved det hole-in-one ved nr. 12 at du vil have min autograf?"

Caddien svarede, "Nej….jeg har set masser af hole-in-ones, men i hele Augustas historie har jeg aldrig hørt om en golfspiller der har slået et par ved nr. 18 kun ved hjælp af sin driver! Det var absolut førsteklasses!"

Prøv at forestille dig de følelser der går gennem Russ, hver april måned, når han sætter sig for at følge Masters, golfsportens allerstørste begivenhed. Han tænker sikkert for sig selv, "Gør bare ligesom mig. Hvis du slår et hole-in-one på nr. 12, tager du bare din driver frem og slutter nr. 18 i fin stil. Fremtidens TV kommentatorer skal grave dybt i golfens historie for at finde ud af, hvem der udførte dette umulige kunststykke. Svaret de kommer frem til er: Ingen anden i hele verden end 1994 WSOP mesteren, Russ Hamilton!"

Taxaen er parkeret,

Tom Sexton

More Stories

Hvad mener du?