WSOP Main Event – Gert Andersen nummer 14, Peter Eastgate i finalen!

WSOP Main Event – Gert Andersen nummer 14, Peter Eastgate i finalen! 0001

Der var 6.844 spillere til start ved årets WSOP Main Event 2008, hvilket var det næststørste felt i WSOP-historien. Efter en lang og udmarvende syvendedag var der ni tilbage. Dennis Phillips startede i front da dag 7 begyndte og den position havde han stadig da dagen var ovre. Der var to danskere blandt de 27 spillere der var tilbage på syvendedagen, den ene af dem skal spille med ved finalebordet til november. Gert Andersen blev slået ud tidligere, og endte som nummer fjorten, men danske Peter Eastgate har nået finalebordet.

Syvendedagen startede kort før 12.30 med de sidste 27 spillere. Efter 20 minutters spil blev Michael Carroll slået ud som den første af Gert Andersen. Carrolls A-9 kunne ikke stille noget op mod Andersens 4-4, da der kom en firer på floppet. Der skulle gå mere end 15 timer mere, før de ni finalister var fundet. Dean Hamrick gik all-in med A-J og kom op imod Craig Marquis' Q-Q. Bordet hjalp ikke Hamrick og dermed var finaledeltagerne fundet. Hamrick fik $591.869 for sin indsats, resten af spillerne har modtaget $900.670 som de som minimum er sikret for niendepladsen.

Om tre måneder skal finalen spilles og dermed får vi god tid til at lære de ni finalister at kende, eller "November Nine" som de er blevet omdøbt til. Når de ni spillere mødes til november mangler de stadig at få fordelt $24 millioner af præmiepuljen.

Phi Nguyen var én af kun to spillere blandt de sidste 27 der tidligere havde vundet et WSOP bracelet. Nguyen vandt en $2.500 NLHE event i 2003 og en $1.500 NLHE Shootout event i 2004. Phi Nguyen sluttede som nummer 26. da han forhøjede all-in med A-10 og kom op imod Paul Sneads J-J. Nguyen ramte ikke på bordet og hans 77. pengeplacering i karrieren gav ham $257.334.

Aaron Gordon var med sine 21 år den yngste spiller da dag 7 startede, men hans turnering stoppede da han blev slået ud af Darus Suharto på 24. pladsen. Tim Locke sluttede som nummer 23. da hans 6-6 blev slået af Ylon Schwartz' 3-3, da der kom en treer på turn. Det var Lockes første live turnering.

"Jeg har ham, jeg har ham!", råbte Paul Sneed. Med en pot på 11 millioner og {j-Diamonds}{10-Diamonds}{3-Hearts} på bordet var Sneed i front med {j-Hearts}{7-Hearts} mod Scott Montgomerys {a-Spades}{4-Diamonds}. Da der kom {8-Hearts} på turn var Sneed endnu længere i fornt, Montgomery havde kun to outs til river. Han ramte en af dem da der kom {a-Diamonds} og dermed var Sneed pludselig i problemer. På den næste hånd røg han ud, da han gik all-in med A-10 og blev slået af Craig Marquis der sad med A-K. Paul Sneed sluttede som nummer 21.

Efter at Phi Nguyen var blevet slået ud, var Brandon Cantu den eneste WSOP braceletvinder der var tilbage i feltet. Cantu vandt sit bracelet i en $1.500 NLHE event i 2006. Cantu blev presset efter han havde kaldt et all-in fra Dean Hamrick før floppet. Hamrick havde A-A og Cantu vendte overraskende 10-5. På bordet kom der 8-7-5-8-10 og Hamricks to par slog Cantus to par. Cantu blev slået helt ud da han gik all-in med 9-9 og blev kaldt af Peter Eastgate der sad med {a-Diamonds}{q-Spades}. På bordet kom der fire ruder og Eastgate bragte sig frem i spidsen af feltet, mens Cantu var slået ud som nummer 20.

Tiffany Michelle mistede muligheden for at blive den kun anden kvinde der når et WSOP Main Event finalebord. Michelle havde spillet meget solidt de første seks dage, men på syvendedagen havde hun problemer med at få sit spil til at køre. Til sidst gik hun all-in med A-J på et bord med A-10-9 og blev kaldt af Eastgate. Peter Eastgate vendte A-A og Michelle var dermed meget tæt på at være ude. Da der kom en femmer på turn var det ovre for årets bedst placerede kvinde, der sluttede som nummer 17. og fik $334.534 for det.

Kort efter var det desværre ovre for den ene af de to danskere, Gert Andersen. Ylon Schwartz forhøjede til 500.000 og Gert Andersen gik all-in. Schwartz kaldte med {a-Diamonds}{k-Diamonds} og Andersen var i problemer med {a-Spades}{j-Spades}. På floppet kom der {q-Spades}{10-Clubs}{2-Hearts} og turn var {8-Clubs}, hvilket gav Gert Andersen et par straightmuligheder. Desværre materialiserede de sig ikke da der kom {5-Hearts} på river. Gert Andersen fik $463.201 for anstrengelserne ved WSOP Main Event.

Peter Eastgate var på dette tidspunkt fremme som chipleader, efter at han havde spillet ekstremt godt hele dagen. Dennis Phillips havde en mindre god start, men han begyndte at kæmpe sig tilbage til fronten da han slog Nicholas Sliwinski på 13. pladsen.

Allerede inden starten på Main Event havde Chris Klodnicki haft et godt WSOP, da han sluttede som nummer to efter Barry Greenstein i $1.500 Razz eventen. Hans Main Event sluttede da han blev slået ud som nummer 12. Klodnicki gik all-in da han havde muligheden for at ramme en royal flush. Han sad med {j-Diamonds}{10-Diamonds} og på floppet var der {a-Diamonds}{q-Diamonds}{q-Spades}. Klodnicki havde brug for at ramme den royal flush da der kom {j-Spades} på turn og Scott Montgomerys Q-J havde givet ham et fuldt hus. Men ruder konge kom ikke på river og dermed var det ovre for Klodnicki.

Phillips kæmpede sig endnu længere frem da han tvang Peter Eastgate ud af en stor pot, da han bettede all-in på turn, på et bord med 8-4-2-10. Derefter vandt Phillips en pot mod Ylon Schwartz og Scott Montgomery.

Joe Bishop fordoblede to spillere og var i knibe med kun 11 spillere igen. Bishop gik all-in med A-3 mod David Rheems 2-2. Et flop med A-3-5 gav Bishop føringen, men en firer på river gav Rheem straighten og Bishop sluttede som nummer 11.

Herefter faldt tempoet drastisk, da ingen ønskede at blive slået ud som den sidste inden de sidste ni. Dean Hamrick endte til sidst med at blive slået ud. Derefter præsenterede turneringsdirektøren, Jack Effel, de ni finalister til kæmpe applaus og tilføjede til sidst: "Så kan i holde ferie i 117 dage! Godnat fra World Series of Poker!"

More Stories

Hvad mener du?