Sextons hjørne – 55 - Johnny Chan, legenden over alle legender

Sextons hjørne – 55 - Johnny Chan, legenden over alle legender 0001

Johnny Chan er nok en af de travleste superstars i dagens pokerverdenen. Han virkede sympatisk i telefonen, da jeg kontaktede ham og foreslog et møde i Bellagios VIP lounge til et interview kl. 9:00 AM når han alligevel skulle checke ud. Han ville så have ca. 1 time til interviewet, før han skulle nå et fly til LA. Jeg har kendt Johnny i en årrække, eftersom vi begge kom til Las Vegas for omkring 30 år siden i 1978, og jeg har stor respekt for alt det, han har opnået inden for poker. Nogle gange vil man betegne en spiller som en legende, men meget få spillere kan kaldes en legende over alle legender. Han har simpelthen prøvet det hele, lige fra at spille $3/6 limit på Freemont Hotel til at spille for de højeste indsatser i hele verden. Han er kendt for at have haft verdens største pokerstreak (sammenhængende gevinstperiode) med to på hinanden følgende Main Event WSOP titler i 1987 og 1988 efterfulgt af en 2. plads i 1989! De fleste af jer ved selvfølgelig, at han har vundet 10 WSOP guldarmbånd, men sandheden er, at han har brugt det meste af sin tid på at spille cash-games og har derfor slet ikke spillet med i så mange turneringer som andre har. Havde han gjort det, kan man kun gætte på, hvor mange WSOP guldarmbånd han ville have haft i dag!

Sextons hjørne – 55 - Johnny Chan, legenden over alle legender 101

Johnny Chan ved årets WSOP

Lad os tage et tilbageblik på, hvordan det gik til, at Johnny endte på toppen af pokerverdenen. Han kom til verden i Hong Kong i 1957. Hans kinesiske forældre besluttede sig til at flytte til USA i 1968 efter en serie ekstremt voldelige uroligheder. På det tidspunkt var både Hong Kong og Kina centrum for en blodig revolution og arbejderoptøjer der fortsatte ind i 1968. En del af optøjerne centrerede sig om det britiske overherredømme i Hong Kong. Johnny var ca. 11 år gammel i 1968, da forældrene besluttede sig for at rejse til Phoenix, Arizona. Det var en svær proces at emigrere på den tid, og familien talte overhovedet ikke engelsk. Da jeg spurgte Johnny om han talte engelsk da han kom til Amerika første gang, sagde han, "Jeg kunne kun to ord, 'Ja' og 'Nej', det var det hele!"( Johnny ler, da han genkalder sig det.)

Jeg spurgte, "Det må være svært at begynde i en skole, særlig når man først skal lære sig at tale engelsk. Var det hårdt for dig, og kan du huske noget fra den grundskole i Phoenix, hvor du startede?"

Johnny svarede, "Jeg var det eneste kinesiske barn ud af 1.000 børn på hele skolen. Skolen hed Quinton Elementary. Men jeg klarede mig alligevel godt blandt de andre børn."

"Du blev i Phoenix i ca. 5 år, indtil din familie besluttede sig til at flytte til Houston, Texas i 1973. De havde planer om at åbne en restaurant der skulle hedde Hoe Sai Gai der betyder Den Store Hvirvel. Og Den Store Hvirvel kunne meget vel også betegne den tilværelse som Johnny Chan skulle starte kun fire eller fem år ud i fremtiden. I mellemtiden gik det rigtig godt for Johnnys forældre, da deres restaurant fik stor succes i årene 1973 til 1978.

På dette punkt i interviewet kom der en hel række spørgsmål og svar, som jeg gerne vil dele med jer:

Sexton's Corner: Var det omkring restauranten at du ligesom blev introduceret til poker? Jeg mener, spillede du poker forskellige steder i Houston ikke langt fra familiens restaurant?

Johnny Chan: Faktisk begyndte jeg der, hvor jeg spillede med kunderne, kokkene, tjenerne og hjælperne. Af og til skete det, at kunderne inviterede mig med hjem. Det ene førte det andet med sig, da jeg kom omkring til mange hjemmespil i eller omkring Houston.

Sexton's Corner: Ja, det lyder som om det var der du stod i lære den gang for år tilbage, så du må have været omkring 16 på det tidspunkt. Jeg kan forstå, at du var ret god til pool, skak og bowling også den gang?

Chan: Faktisk har vi lige lavet en serie på ESPN med Norman Chad om bowling, og jeg havde ikke bowlet i mere end 20 år. Jeg lavede 195 og han lavede 140 eller noget i den retning."

Sexton's Corner: Så han kom bagud……at slå 195 i bowling uden at have spillet i så mange år må siges at være ret godt.

Chan: Jeg kunne ikke have gjort det bedre, så jeg var forbavset over at det gik så godt.

Sexton's Corner: Du spillede også pool, gjorde du ikke?

Chan: Jeg spillede one-pocket, eight ball og nine ball. Jeg nød det i Houston, da der altid var masser af action særligt i weekenden. At spille og den slags var min store fornøjelse. Alt for at spille….Jeg går ud fra, at jeg bare har det i mig. Men du skal være god til det, ellers snupper de bare dine penge fra dig. Jeg har altid spillet for at vinde, og det går helt tilbage til mine unge dage i Houston.

Sexton's Corner: Nu vi er inde på det…Jeg hørte at du var med i Big Game på Bobbys Room i aftes. Det var ellers et skrapt felt af modstandere du havde, med selveste Bobby Baldwin, Sammy Farha, David Benyamine, Jeff Lisandro og adskillige andre. Vandt du, eller hvordan gik det?

Chan: Det var en rigtig god aften for mig. Et par af fyrene blev hængende, og jeg vandt helt godt. Som jeg siger, jeg spiller for at vinde.

Sexton's Corner: Ja, det er jo det vi alle gør, men nogle gange er det ikke let. Jeg er glad for at høre at det gik godt for dig i aftes. Lad mig spørge dig om dette Johnny: Jeg har hørt, at da du var 16 tog du på en pokertur til Las Vegas, hvor du i forvejen havde deponeret $2.500. Du checkede ind på Landmark der tidligere var ejet af Howard Hughes. Da du var ankommet, tabte du de fleste af dine penge i blackjack og terninger og stod tilbage med ca. $300. Så gik du downtown til Golden Nugget som er en meget lang spadseretur, og der vandt du en masse penge ved at spille poker. Lad os høre, hvad der skete her.

Chan: Lad mig lige rette dig her. Den pokerturt jeg var på……Jeg havde betalt $2.500. Det var for 3 nætter og 4 dage på Landmark Hotel, og man kunne spise alt det man orkede, det var buffet. (Johnny griner ved tanken.) Jeg checker ind på værelset. De delte billetter ud. På min stod der Mr. C. Da jeg var checket ind på værelset, gik jeg direkte ned til skranken. Jeg blev spurgt, 'Mr. C. hvor mange penge skal De bruge?' Jeg sagde, 'Giv mig max.' som var $2.500. (Her grinede vi begge) Dem fik jeg fyret af på ca. 30 minutter! Nej, jeg havde ikke $300 tilbage….jeg var totalt flad! Så gik jeg hele vejen fra Landmark til downtown, for jeg var rasende og temperaturen nærmest uudholdelig. Det var straffen for at gøre noget så dumt. Jeg vidste ikke, at der var nogle pokerrooms i Las Vegas, så jeg gik ind på Nugget for at se, om der var nogen jeg kendte, og som jeg kunne låne penge af. Jeg kunne se, at det dyreste spil var en $10/20 hold'em game. Jeg blev stående og så på, at de fyre spillede, mens jeg kløede mig i nakken og tænkte, wauw, dem kan jeg sagtens slå, men jeg har ingen penge. Jeg havde et MasterCard med en kreditgrænse på $200. Et $200 kreditkort er meget når du er 16. Jeg gik hen til skranken for at få nogle penge. Der bad man mig ringe til et 800 nummer. De sagde så, at de beregner sig 18 eller 19%. Jeg sagde, at jeg ville betale tilbage næste uge. De sagde så, at det var helt fint, men det var stadig 18 eller 19%! Men selvfølgelig, selvom renten havde været 100% ville jeg stadig have haft de penge. (Johnny griner igen.) Jeg ville bare være med i det spil. Jeg fik de $200 og gik med i spillet. En uge senere var bankrollen oppe på $30.000!

Sexton's Corner: Wow…det er forbløffende! Spillede du andet end $10/20 Hold'em?

Chan: På det tidspunkt var det det dyreste spil. Det var et Bill Boyd pokerroom den gang, så jeg spillede bare $10/20. Men så startede Bill en no-limit hold'em game, og det var lige mig. Jeg var bare den der bluffede. De anede ikke, hvordan jeg spillede. Jeg var frygtløs. Som man kunne forudse, havde jeg vundet $30.000 da ugen var omme. Men selvfølgelig gik jeg fallit igen, ved at spille blackjack og måtte igen af med det hele. Så, jeg var nødt til at tage hjem og starte op på ny. Jeg sagde til mig selv, "Næste gang jeg får fingrene i så mange penge…..så gør jeg ikke det samme en gang til!"

Sexton's Corner: Det lyder som om, at du har måttet lære det på den hårde måde oven i købet i den unge alder af 16. Da du kom tilbage til Houston, varede det ikke længe før din familie fik dig ind på Houston Universitet med hotel management som hovedfag.

Chan: Ja, men ved du, hvorfor jeg besluttede at stoppe igen? Det var fordi jeg havde fået smag for penge. I hotelbranchen vil du kunne tjene ca. $30.000 om året. Jeg har bevist, at jeg kunne tjene det samme på 1 uge i Las Vegas!

Sexton's Corner: Well, dette er sket for en hel del andre, f.eks Chip Reese som begyndte på Dartmouth University. Han kunne se, at der var flere penge i at spille poker end i at blive advokat eller noget andet.

Chan: Når du først har fået smagen for penge, er skolen det sidste du har lyst til at tænke på. Du vil bare i action. Du vil have penge….du vil mærke duften og smagen af penge!

Sexton's Corner: Da du kvittede skolen og tog til Las Vegas for at blive professional gambler, vil jeg vædde med at dine forældre var ulykkelige.

Chan: Åh ja, de hadede mig. De sagde, "Kom aldrig tilbage igen….gå, gå, gå, gå." Det var frygteligt, men det var det eneste jeg havde lyst til. I begyndelsen syntes de det var rædselsfuldt. Nogle år senere vandt jeg nogle penge og købte en Mercedes til dem, og i 1987 vandt jeg WSOP Main Event. Det stod omtalt i alle, både amerikanske og kinesiske aviser. Da jeg kom hjem for at se til mine slægtninge, strålede min far og sagde, "Hey, godt gået min søn!"

Johnny Chan smiler, når han kommer til at tænke på den 180 graders vending familien foretog, da det gik op for dem, at deres søn nu var en verdensstjerne inden for poker. For de fleste fremadstræbende pokerspiller er dette jo en ønskeslutning næsten som på film. Men, sandheden er den, at dette kun var begyndelsen på Johnnys legendariske karriere. Tilbage i 1978 havde Johnny nogle problemer han skulle bekæmpe før han nåede toppen. Da Chan kom til Las Vegas første gang, fik han ikke chancen for at lære af de bedste som Chip Reese, Danny Robison, Doyle Brunson, Johnny Moss, eller Puggy Pearson, på grund af, at han ikke havde råd til at spille med de høje indsatser i 1978. Hvordan han bevægede sig op af pokerrangstigen tager vi hul på i anden del af denne fortælling der kommer på denne side inden længe.

Taxaen er parkeret,

Tom Sexton

Poker Trivia spørgsmål # 5 og svar fra sidste uges artikel:

Fra 1970 til 2007 har vi set mange forskellige WSOP Main Event champions. Hver havde deres lille særpræg eller overtro. Nævn den WSOP Main Event champion der havde den usædvanlige vane, at gå på toilettet under de 20 minutters pauser og stå på hænder op mod væggen for at øge sin blodcirkulation. Hvad var hans navn og hvilket årstal vandt han titlen?

Svar: Hamid Dastmalchi i 1992.

More Stories

Relaterede spillere

Hvad mener du?