Nekrolog – John Bonetti – tredobbelt WSOP vinder

Nekrolog – John Bonetti – tredobbelt WSOP vinder 0001

Den 3-dobbelte WSOP vinder John Bonetti døde af kræft i sin hjemby Housten, Texas, lørdag d. 28 juni.

Bonetti vandt sin første WSOP titel i 1990 No Limit Deuce to Seven Lowball, ved et finalebord som inkluderede den legendariske Johnny Moss. Sejr nummer to kom tre år senere i et $1.500 Pot Limit Hold'em Event, hvor han knebent vandt over Chau Giang. I 1995 vandt han atter i No Limit Deuce to Seven Lowball; ved et event hvor Johnny Chan endte som nummer to og Doyle Brunson som nummer tre. Ialt spillede John Bonetti med ved 20 WSOP finaleborde i sin karriere. En karriere som startede sent i hans liv.

Idag starter de fleste deres pokerkarriere i deres teenagerår eller tidligt i 20´erne, men Bonneti startede først som 57 årig. Han vandt første gang penge ved WSOP i 1987, omkring det tidspunkt hvor nutidens pokerstjerner blev født.

I 2001 blev Bonetti optaget i Seniors Hall of Fame. På det tidspunkt havde han deltaget i WSOP Championship 16 gange, hvoraf han syv gange vandt penge. Han havde opnået to 3. pladser. I sin takketale kaldte Bonetti poker for "det største spil i hele verden" og han understregede at man aldrig kunne være for gammel til at lære spillet eller blive bedre til det.

Vince Burgio, som introducerede Bonetti ved Seniors Hall of Fame ceromonien, beskrev den farverige Bonneti som en hårdfør og kunkurrenceelskende mand, som ikke gav noget ved dørene, men heller ikke var en mand som bad om noget. Dog blev han også beskrevet som en gavmild mand overfor dem som ikke var heldig stillet og som "manglede en skilling i hverdagen".

Samtidig med at Bonneti vil blive husket for hans mange flotte præstationer, vil han ligeledes blive husket for at være en af pokerens mest farverige og uforskammede profiler. Han fremstod som en "større-end-livet-personlighed", længe før at den slags blev accepteret i pokerverden. I dag er den slags jo ikke usædvanlig. Phil Hellmuth har sagt, at Bonneti "ville havde været en kæmpe stjerne, hvis kameraerne havde været der, fem år tidligere."

Bonetti havde et stærk bånd til sin familie. Hellmuth talte pænt om Bonnetis kone, Jean, som "havde holdt ham ud i alle disse år". Han havde ligeledes et godt forhold til sit barnebarn, Natasha, som for nylig er blevet gift. Hellmuth beskrev Bonneti som en hengiven familiemand.

Den dobbelte guldarmkædevinder Mark Seif husker Bonetti på følgende måde: "Han har altid fået mig til at grine, han var meget underholdende. Engang i Aruba, var han mega offensiv ved alle hænder. Jeg spurgte ham hvorfor og han svarede, at hans kone kunne lide at spise! Nogle gange endda TO gange om dagen! Hele bordet grinte højlydt. Udover det, var han frygtløs og han kunne spille alle kort uden at blinke.

Amarillo Slim Preston fortæller: "Jeg har altid haft det godt med John. Ligesom mig spillede han på heste og det havde vi tilfælles."

TJ Cloutier husker også Bonnetis spilleglæde med heste: "John og jeg var rigtig gode venner og vi lavede mange ting sammen. Vi tog ofte på travbanen og engang tog vi en limosine til Santa Ana." TJ beskriver Bonetti som en "bidsk, men en stor mand" og griner når han tænker over Bonnetis mandsdomineret tankegang, som han havde qua hans opvækst som italiener og New Yorker.

Ved "a roast" (en dag hvor man hylder en person ved at afholde en række taler hvor man med et glimt i øjet driller personen) afholdt under 2005 WSOP, kaldte Mediadirektør Nolan Dalla ham for "en krakilsk gnavpotte." Publikummet, inklusiv Bonneti selv, nikkede. De var enige i den beskrivelse. Bonneti var kasinomedarbejdernes værste mareridt og han fik ofte straf for at benytte uhensigtsmæssige ord ved bordet. Mike Sexton husker en rekord, som Bonneti slog angående straf ved pokerbordet: Lige før pausen ved den gamle Tournament of Champions, tabte Bonetti med A-K mod A-Q, da endnu en dronning blev lagt på bordet. Da han gik til pausen, benyttede han F-ordet i en sådan grad, at han fik 20 minutters pause som straf og på den måde blev Bonneti den eneste spiller som var blevet straffet i en pause væk fra bordet.

Bonetti var også en hård mand, når det kom til kommunikationen med dealerne. Harrahs high-games supervisor Tony Shelton fortalte om, hvordan dealerne ofte fantaserede om, hvordan man kunne få Bonneti ud af turneringen. Men de vidste godt at Bonneti ville overvinde alt de "kastede efter ham." Han var eftersigende usårlig. Dealerne havde ret.

Bonnetis eftermæle vil leve videre, eftersom han ydede et stort bidrag med hensyn til, at gøre pokerspillet interessant. Et spil som han elskede til det sidste.

More Stories

Hvad mener du?