PokerNews profilen - Nenad Medic

PokerNews profilen - Nenad Medic 0001

Nenad Medic kan ofte virke skræmmende ved et bord, qua sin højde, men evnerne fejler heller ikke noget. Han har i løbet af de sidste tre år klatret op af pokerrangstigen. Han er gået fra at være en low-limit online spiller til at være en konkurrencedygtig spiller i pokereliten. Han har vundet både en guldarmkæde ved World Series of Poker og en World Poker Tour titel. Denne udmærkelse fik han denne sommer ved at tilføje en guldarmkæde i det første event ved 2008 WSOP. Hans WPT trofæ vandt han på Foxwoods i 2006.

Nenad Medic blev født i Apatin, Serbien i 1983. Da han var fem år gammel, flyttede familien til Canada, hvor han siden har været i størstedelen af sit liv. Som ung drømte Medic om en karriere inden for basketball og han var faktisk en stjernespiller på the University of Waterloo. Efter college lykkedes det ham dog ikke at komme til at spille NBA basketball. Medic havde nu behov for en ny passion og han lærte at spille poker af sine venner. Hans indre konkurrencemenneske kom tydelig til syne. Rygtet siger at han endag besluttede sig for, at indsætte $75 på et online pokersite og siden har han ikke set sig tilbage.

Medic spillede med navnet serb2127 og han fandt hurtig vejen til succes online. I januar 2005 spillede han ved sit første store live event; the PokerStars Carribean Adventure. Han endte som nummer seks og kom dermed til at sidde ved det finalebord, som blev filmet til TV. Han vandt $112.500. Herefter begyndte han at spille mere og mere ved turneringer og allerede den næste måned spillede han med ved WPT World Poker Open in Tunesien. I sommeren 2005 spillede han to no-limit hold'em events, hvori han vandt penge i begge. Imens fortsatte Medic med at vinde penge online og han havde omkring $200.000 i plus, inklusiv en 2. plads ved the PokerStars Sunday Million, som blev afholdt juleaftensdag 2005.

Medics næste store liveturnerings præstation kom ved 2006 Aussie Millions, hvor han blev nummer tre i the Main Event. Dette gav $275.000 på kontoen. Lee Nelson vandt, men Medic følte at det snart måtte være hans tur til at blive nummer et. Han fortsatte sin gode online-stime og blev nummer ni ved PokerStars WCOOP $2.600 Main Event, ved et finalebord som havde deltagelse af bl.a. Annette "Annette_15" Obrestad og den endelige vinder J.C. Tran.

Medic skulle ikke vente længe på sin sejr. Han vandt ved the WPT World Poker Finals på Foxwoods i november 2006. Ved finalebordet vandt han bl.a. over Mimi Tran og Kathy Liebert og bedriften betød at han fik $1.7 million og en hel masse tid på TV. Igennem hele 2007 var han stabil og vandt en del pengepræmier, indtil han fandt sig selv på scenen hvor han havde fået sin største succes. Medic var med ved finalebordet ved the 2007 WPT World Poker Finals og han forsøgte at blive den første spiller som vandt den samme back-to-back title ved et WPT event. Han endte dog "kun" som nummer tre, hvilket gav næsten $500.000. Sjovt nok blev 2005 vinderen, Nick Schulman, nummer to. Så også han var tæt på at blive back-to-back vinder.

Nu var Medic en bona fide stjerne og han fik et sponsorat hos Full Tilt Poker. Han blev mere dygtig til hans cashgames og han spillede bl.a. $200-$400 pot-limit Omaha.

I slutningen af 2008, nåede Medic finalebordet ved Event #1, $10.000 World Championship Pot-Limit Hold'em. Mike Sexton bemærkede at fem ud af ni spillere havde vundet over 1 million dollars ved en enkelt turnering. Ham selv (2006 WSOP Tournament of Champions), Kathy Liebert (2004 Party Poker Million), Patrik Antonius (2005 Bellagio Five Diamond), Andy Bloch (2006 WSOP $50.000 H.O.R.S.E.) og Medic. De sidste fire spillere var også skræmmende: Chris Bell, Phil Laak og de frygtede online spillere, Mike "SowersUNCC" Sowers og Amit "amak316" Makhija.

Medic startede finalebordet med det næsthøjeste antal jetoner, lige efter Andy Bloch. Blochs chiplead voksede stille og rolig, som spillerne blev færre. Efter Mike Sexton blev elimineret som nummer fire, blev den mest dramatiske hånd spillet: Liebert forhøjede med 6-6, Bloch genforhøjede med 9-9 og Medic gik all-in md Q-Q. Bloch kaldte Medic ramte tre ens på floppet da der kom A-Q-2. Liebert endte som nummer tre og Medic blev 5 til 2 chipleader. Efter en times heads-up, vandt Medic over Bloch og han vandt dermed sin første WSOP guldarmkæde og $794.112.

Indtil videre har kun Gavin Griffin vundet hvad der kaldes Pokerens "Triple Crown" — en WSOP guldarmkæde, en WPT titel og en EPT titel. Efter denne sommer har Medic to af disse sejre på sit cv. Vil nogen blive overrasket, hvis han tilføjer den tredje og sidste næste år?

More Stories

Hvad mener du?