Sextons hjørne – 56 – en hyldest til min far – Ray Sexton

Sextons hjørne – 56 – en hyldest til min far – Ray Sexton 0001

Af og til sker der ting her i livet, der næsten kan få ens verden til at stå stille. Sidste uge mistede jeg min far, Ray Sexton. I en alder af 88, han ville være blevet 89 den 17. august, havde han haft et lykkeligt og indholdsrigt liv. Med et helbred der stadig blev dårligere, og læger der fortalte os, hans familie, at en operation ville være nyttesløs, var vi alle klar over, at hans usædvanlige liv her på jorden snart ville være slut, men at et nyt liv hinsides ville begynde snart. At miste en af sine forældre er et af de sværeste øjeblikke i livet, men desværre noget de fleste kommer ud for. Jeg vil gerne dele nogle få minder om min far med jer, eftersom han var et af de mest usædvanlige mennesker der nogensinde har gået på jorden!

Han var en gentleman af første klasse på alle måder som bogstaveligt talt havde valgt en karriere der spredte glæde og fornøjelse mellem tusinder af par i mange byer omkring Indianapolis, Indiana. Han var danselærer i pardans af en type der aldrig er set hverken før eller siden. Han underviste helt op til 50 par af gangen på hvert hold 6–7 aftener om ugen i næste 40 år! Begravelsesceremonien blev afholdt i Las Vegas den 1. august med deltagelse af familie og nære venner, hvor hvert af hans børn bidrog til mindetalen. Min bror Mike sagde, "At sige at vores far bare var danselærer, ville kunne sammenlignes med at sige at Babe Ruth bare var baseballspiller, eller Tiger Woods bare var golfspiller. Vores far var simpelthen den bedste på sit felt….en pioner, som en astronaut der rækker ud efter en ukendt verden der aldrig er betrådt af mennesker før. Far er en legende i Indiana for hans enestående og usædvanlige måde at formidle kunsten at danse pardans på. Ingen anden hverken før eller efter vil kunne formidle dansen på det niveau som min far kunne!"

Min far var i hæren under 2. verdenskrig og udstationeret i England. Han havde været underviser på Arthur Murrays Dance Institute i Indianapolis før han kom i hæren, så man brugte lejlighedsvist min far til at undervise soldaterne i fritiden, da der i perioder ankom busser med danseglade, engelske piger til basen. Det var i England han lærte international pardans, når han var på weekendorlov. Faktisk blev han den første amerikaner der vandt certifikat i bronzeklassen i udlandet, og det bragte ham på avisernes forsider i London. Til hverdag arbejdede far som morsekodeekspert i radiotjenesten og sørgede for at vore fly kunne lande uden lys, når de kom tilbage fra bombetogterne under krigen. Da han kom hjem, havde han besluttet sig for, hvad han ville lave fremover…..at lære folk at danse. Han fortsatte hos Arthur Murrays i Indianapolis og blev senere leder der såvel som i Dayton og Cincinnati, Ohio på samme tid. Tidligt i 50'ne blev han bedt om at tage til Santa Monica, Californien for at blive leder af Arthur Murrays der.

Da far engang kom igennem Las Vegas, var han en af de heldige der blev vidne til en af pokerhistoriens mest legendariske heads-up matches på fortovet uden for Binnions Horseshoe mellem Johnny Moss og Nick the Greek. Millioner vandrede frem og tilbage og matchen varede 6 måneder. Det endte til sidst med at Nick the Greek erkendte nederlaget, rejste sig op og sagde de kendte ord, "Mr Moss, I'm going to have to let you go." Den gang havde min far ikke tænkt på, at han en gang ville komme tilbage i 1990og tilbringe sit 18 års otium, i Las Vegas, byen han elskede så højt.

Da min far flyttede til Las Vegas for at begynde sin pensionisttilværelse, kom han også til at elske at spille poker. Og hvilket positivt indtryk han efterlod hos spillere, dealere og pokerroom managerne! Han var det mest høflige og venlige menneske man kunne tænke sig. Hans personlige udstråling var forbløffende. Det sker næsten hver eneste uge, at jeg løber ind i nogen der spørger efter min far, og om hvordan han har det for tiden. Man behøvede kun at have kendt ham i ti sekunder for at kunne lide ham. Hans klasse, veltalenhed og stil med den smittende latter gjorde ham til en af pokerfolkets favoritter. Jeg har hørt mange kortdealere og managers, som kendte min far sige, "Din far var den elskeligste mand i verden. Hvis alle vores kunder var lige som din far, ville vi simpelthen have et drømmejob." Jeg har altid været meget stolt af min far, ligesom mine brødre og søster også har været gennem hele livet.

Hvad mange af pokerspillerne ikke vidste om min far var, hvilken legende han var år tilbage i Indiana, da han var leder af danseskolen i pardans. Hvis hans begravelse var blevet holdt 20 år tidligere, ville der have været flere mennesker der havde vist ham deres sidste respekt, end hvis det havde været De Forenede Staters præsident. Det ville være umuligt at måle den forskel han havde gjort for alle disse mennesker gennem sin danseundervisning. Når ægtepar lærer at danse sammen forøges deres livskvalitet betydeligt. Det er meget få mennesker forundt at have et job hele livet igennem der kan tilføre så mange mennesker så meget glæde. Men min far var sådan et ekseptionelt menneske og et ægte eksempel til efterfølgelse. At behandle andre mennesker på en anstændig måde her i livet er noget af det vigtigste at lære, og her er vi så heldige at have haft den bedste læremester af alle.

Min far havde det ikke godt med prisen på at lære at danse i danseskolerne, og han havde en drøm om at gøre, hvad ingen havde gjort før: At starte danselektioner op til en pris af kun $40 for et kursus på 8 uger. Kan I forestille jer, hvor lykkelige disse par var for at kunne modtage danseundervisning af den store mester i 2 timer en gang om ugen i 8 uger? Det er kun $5 om ugen for hvert par! De sociale venskaber der blev indgået og de danse der blev danset, hvor min far fulgte dem fra lektion 1 til 8 og lærte dem alle mulige varianter og gjorde dem til glimrende dansere hen ad vejen, ja, det var min fars gave til dem alle.

Min far var berømt i Indiana for at afholde nogle af de største og mest succesfulde baller for sine elever. Men han var også med over det hele: Bloomington, Columbus, Muncie, Shelbyville, Franklin, Seymour, Indianapolis, Brownstown, og South Bend. Han underviste også på mange junior high schools, high schools og colleges som Notre Dame, St. Mary's of the Woods, Valparaiso University, Ball State, og selvfølgelig Indiana University. Det største og mest berømte dansested i Indiana var og er stadig Indiana Roof i downtown Indianapolis. Min fars danseundervisning var så populær, at han fik tilmeldinger fra 27 til 30 delstater og 4 til 6 lande foruden de mange glade elever fra de nærliggende byer der søgte hans undervisning. Min fars arrangementer på Indiana Roof var legendariske, eftersom alle detaljer så som orkestre og udvælgelse af musiknumre var nøje udvalgt af ham selv. Han vidste altid hvad folk ønskede. Det var det samme når han selv holdt undervisning. Pigerne sad til den ene side, mændene til den anden og lyttede efter. Han var altid meget omhyggelig med at fortælle dem, hvordan de skulle undgå at begå fejl før de begyndte at danse med deres partnere. Og helt sikkert, lige præcist i det øjeblik ved det bestemte trin, hvor han vidste, at eleverne ville begå fejl, begyndte min far at le og standsede musikken og alle deltog i morskaben. Og så tog han fat for alvor, og eleverne begyndte hurtigt at lære det. Han fik det altid til at være en virkelig oplevelse for dem. En anden genial teknik min far insisterede på var, at rokere mændene rundt når musikken stoppede, så de fik en ny partner at føre. Det forbedrede ikke alene mændenes evne til at føre, men også pigernes evne til at følge trinene. Men, lige så vigtigt var det, at han fik undervisningen vendt om til en morsom, social sammenkomst og ikke bare danseundervisning.

Min far hentede Jim Banta ind til Arthur Murrays for mange år siden. Banta blev senere præsident for Arthur Murrays. Jim hentede så George Theiss ind, og han er vicepræsident i firmaet i dag. Jim og min far var gode venner og arbejdede sammen i starten. Jim kunne ikke forstå, hvorfor så mange elever der kom for at melde sig til på kontoret altid bad om at blive sat på de hold der havde Ray Sexton som underviser. Det var helt usædvanligt, men også det der skulle blive min fars kald her i livet. Da Jim Banta blev præsident for Arthur Murrays, tog han ofte et fly ud til en by, hvor min far underviste for at se mesteren i aktion. Han tog notater af hver bevægelse og hvert ord min far sagde for at finde ud af, hvorfor han var den bedste underviser i pardans de nogensinde havde set! Hvad var hans hemmelige formel? Hvordan gjorde han det?

En af min fars favoritter ved de store baller han afholdt, hvad enten det var på Indiana Roof, Bloomington eller det berømte French Lick, hvor Larry Bird kom fra, var at lade sine egne børn optræde ved en pause i dansen. Jeg er den ældste søn, født i 1946 efterfulgt af Mike 1 år og 12 dage senere i 1947. Vi var helt sikkert to babydansere, og i 1960 var vi de første der optrådte med danseopvisning ved nogle af min fars baller. Efter high school i 1965 tog Mike til Ohio State på et idrætsstipendium og det samme gjorde jeg men på University of Oklahoma.

Senere bad min far os om at optræde nogle få gange i 70erne og starten af 80erne da vi alle var samlede. Efterhånden som min søster Stephanie og min yngste bror Lance voksede op, blev de hurtigt stjerner i min fars danseshows. Og hvor han dog nød de aftener. Jeg kan stadig se smilet på hans ansigt, som var det i går. Mike og jeg kunne danse noget, men Stephanie og Lance er de bedste dansere du nogensinde har set. De har begge været professionelle dansere hele livet. Stephanie blev vinder af det populære TV show "Dance Fever" i 80erne og er den eneste i familien der har deltaget i World Ballroom Championships i England. I dag underviser hun i dans i Florida, og dansen er og vil altid være det vigtigste i hendes liv. Du skulle have set Mike eller jeg danse med Steph, det var bare om at holde fast….hun er bare fantastisk! Lance har deltaget i konkurrencer overalt i USA og har vundet flere trofæer end jeg har plads til at nævne her. I dag er han ejer af et meget flot og succesfuldt danseinstitut i Melbourne, Florida og har 9 ansatte undervisere. Min far har tilsammen 6 børn og har altid været meget stolt af hvert enkelt af dem, og hvad de har opnået her i livet. Både Rod og Jeff tog afgangseksamen fra University of Indiana. Rod valgte forretningsverdenen og har haft stor succes i møbelbranchen gennem hele livet. Han bor i dag i Sacramento, Californien. Jeff kom på Indiana på et klassisk piano stipendium og har rejst over hele verdenen som repræsentant for regeringen i hele sin karriere. Faktisk var han i Pentagon på den anden side af bygningen, da flyet fløj ind i den på den skæbnesvangre dato 9/11.

Jeg husker tydeligt, når vi går tilbage til 1982, hvordan vores familie mødtes til et familietræf i Bloomingtown, Indiana for at være sammen ved en af min fars populære baller. Lance og hans professionelle partner gav simpelthen et professionelt danseshow der var ved at få bygningen til at vælte. Tro mig, ingen andre kunne have fulgt med der! Mike og jeg var lykkelige over at se vores lillebror danse, og vi fejrede det med adskillige ret stærke sjusser under showet. Da Lance var færdig med sin opvisning sagde min far, "Jeg ved, at der er mange elever her der kan huske mine to ældste drenge Tom og Mike der tidligere har optrådt for jer. Hvad siger I til, at vi bringer dem ud på gulvet for at danse et par danse for jer sammen med deres søster Stephanie. Var det noget?

Og selvfølgelig elskede publikum alt dette, og vi følte os mere eller mindre forpligtet til at følge Lance's eksempel. Mike dansede 4 danse og jeg dansede også 4 da far bad os om at skifte mellem hver dans han bad om. Da jeg dansede cha-cha med Stephanie, forsøgte jeg af en eller anden grund at optræde som i min ungdom og lave et flip i åben position, som jeg plejede at kunne i mine unge dage. Men i stedet røg jeg lige på rumpen! Det var så forrygende komisk, at da jeg hurtigt fik rejst mig op for at fortsætte dansen, skævede jeg over mod min far som var ved at gå til af grin, mens han klaskede sig på knæene og rystede på hovedet, mens han så os danse videre som om der ikke var sket noget. Min far havde altid en grimasse der kunne passe, og da han kom over til os efter den mindeværdige optræden sagde han, "Well Tom for guds skyld." Ved mange senere familietræf elskede min far at vise den film, og jeg kan stadig høre ham grine mens jeg skriver dette.

Sextons hjørne – 56 – en hyldest til min far – Ray Sexton 101

Ray Sexton med sine seks børn.

I min fars liv var der tre vidunderlige kvinder. Og på forskellige tidspunkter i livet blev han gift med dem alle tre. Omkring 1945 da han vendte tilbage til Arthur Murrays i Indianapolis, traf han Gloria. Hun var den bedste underviser og danser på danseinstituttet, og far var den bedste mandlige underviser og danser. De blev forelskede i hinanden, og i løbet af to uger blev de gift. Gloria var mor til Mike og jeg og var betagende smuk. De blev skilt i begyndelsen af 50erne, og Mike og jeg voksede op i Dayton, Ohio hos vores mor. Vi elskede hende meget højt, men vi så altid frem til at tage toget til Indianapolis for at besøge far og hans familie med hans andre fire børn. Da Mike og jeg blev ældre, kørte vi tit over for at se far tumle rundt og lege med børnene i weekenden. Desværre mistede vi vores mor for 20 år siden.

Tidligt i 50erne mødte far en dame der hed Beverly der var smuk både udvendig og indvendig og som blev mor til fars andre 4 børn, Jeff, Stephanie, Rod og Lance. Hun var en god og elskelig mor der havde stor succes med at opdrage børnene. Hun optrådte også sammen med far ved mange danseopvisninger og hjalp ham med undervisningen i adskillige år. Da børnene voksede op blev far og Beverly separerede og senere skilt. I dag bor hun i Melbourne, Florida hvor også Lance og Steph bor. Beverly har masser af klasse og vi elsker hende alle meget højt. Hun har ofte rejst til Las Vegas og deltaget i flere familietræf og har altid været gode venner med fars tredje kone Sandy.

Det er nu 27 år siden min far mødte Sandy og far kørte stadig derudaf med sine danselektioner. Det sker ikke så tit, at ens far i en alder af mellem 62 og 89 finder den sande kærlighed der kan vare resten af et lykkeligt liv….far havde heldet til at finde Sandy. I 1962 tilbage i Indianapolis var far så uheldig at glide på noget is på trappeopgangen og slog bagsiden af sit hoved alvorligt. Det var så slemt, at uden en hjerneoperation for at lette presset, ville han have været død den gang. Det var den ulykke der fik min far til at trække sig tilbage fra danseundervisning. I 1990 flyttede de ud til Las Vegas, så min far kunne nyde sit otium der kom til at vare i 18 år. I de første 14 år elskede far at spille kort og gå ud at danse med Sandy over hele byen. De kom til at opleve alle Las Vegas shows sammen, og man kunne altid se, hvor meget de betød for hinanden hver eneste dag.

Sextons hjørne – 56 – en hyldest til min far – Ray Sexton 102

Ray Sexton med sin sidste kone, Sandy

Min fars sidste fire år, fra han var 84 til 88 var svære, da hans helbred begyndte at ændre sig. Det var ikke let at gå ud at spille poker, når både hørelsen, synet og benene svigtede. Han opholdt sig for det meste hjemme og så TV så godt som han nu kunne i sin kørestol. Hans favoritudsendelse var selvfølgelig World Poker Tour, hvor Mike er blevet en kendis som vært for showet sammen med Vince Van Patten, et show der nu kører på syvende sæson. Far var altid Mikes fan nr. 1 når han spillede med i World Poker Tour eller andre turneringer. Senere måtte min far på grund af sine helbredsproblemer nøjes med at heppe på Mike hjemme fra stuen. Det var Mikes store fortjeneste, at han bad far om at holde op med at arbejde og gå på pension, så han kunne flytte til Las Vegas og nyde sin pensionisttilværelse. Mike gjorde dette muligt for far i årene fra 1990 helt til 2008 og hele vores familie står i taknemlighedsgæld til Mike for, hvad han gjorde for far! Tak Mike.

Jeg tror at kærligheden kommer på den største prøve, når den ene part mister sit helbred og den anden er ved siden af hele vejen. Vores far var heldig at have en vidunderlig kone som Sandy der var der for ham helt til enden. Hun styrkede virkelig min fars liv, og jeg tror helt sikkert, at min far ikke havde fået det gode liv, han fik i sine ældre år, hvis det ikke havde været for hende. Vi vil aldrig kunne finde ord der kan takke dig Sandy. I sine sidste 4 år havde min far endnu en engel ved sin side der hjalp ham gennem dagen. Hendes navn var Maria Gemma Flor Manansala der var fars hjemmehjælp. Vi kaldte hende kærligt for Gemma. Hun har en smuk 18 år gammel datter der snart skal begynde på college og en 11 år gammel søn der hedder Brian Christopher. Hendes mand Cesar må prise sig lykkelig over at have sådan en kærlig og omsorgsfuld kone. Hele vores familie kan kun sige tak, for den store hjælp du ydede til vores far gennem de sidste fire år af hans liv!

Min tidligere kone, Janis kom også til min fars begravelse for at vise den sidste respekt, hvilket betød meget for hende. Hun elskede min far, og han elskede hende. Dagen efter ceremonien fik jeg en email fra hende, og jeg vil gerne dele en del af den med jer:

Hej Tom,

Jeg vil bare gerne fortælle dig igen, hvor bedrøvet jeg er over, at Ray ikke længere er blandt os.

Et lille minde om din far.

Sandy og jeg var gået ud for at spise middag sammen og bagefter til et show på Orleans for nogle få måneder siden. Jeg satte hende af og kørte, men inden jeg nåede ned til porten, ringede hun og bad mig om at komme tilbage. Jeg troede at der var noget galt, men det sagde hun at der ikke var. Ray havde barberet sig og klædt sig på, da han håbede, at du ville komme indenfor. Jeg vendte rundt og kørte tilbage og tilbragte næsten to timer med at sludre med ham og Sandy. Han var altid så sød ved mig, og jeg vil altid værdsætte den ægte kærlighed, han viste mig. Det har været et stort privilegium at kunne kalde ham svigerfar.

Taxaen er parkeret,

Tom Sexton

More Stories

Hvad mener du?