Interview med Albert Iversen - chipleaderen ved EPT Budapest

Interview med Albert Iversen - chipleaderen ved EPT Budapest 0001

Danske Albert Iversen er på toppen i Budapest, hans pokerkarriere er for alvor ved at tage fart og nu er han chipleader ved turneringen, efter dag 2. Efter førstedagen lå han i midten af feltet, og det var her han gav følgende interview:

Richard Åberg: Du har skrevet kontrakt med Pokericons. Hvornår skete det og hvad forventer du at få ud af det?

Albert Iversen: Jeg skrev under her i weekenden, og jeg er meget spændt på vores samarbejde. Ud fra hvad jeg hørt fra andre pokerspillere skulle de være meget professionelle, og det er også min egen fornemmelse. Jeg håber de kan hjælpe mig med at skaffe en sponsor inden for det næste år.

Richard Åberg: Hvordan sammenligner du feltet ved denne turnering, i sammenligning med de EPT-turneringer du tidligere har spillet?

Albert Iversen: Jeg spillede på to forskellige borde på dag 1a. Første bord var i starten virkelig blødt, noget af det blødeste jeg har oplevet til en EPT. Der var mange lokale ved bordet, og der var en "home game"-stemning. Folk viste med glæde deres hænder op og var generelt meget loose, passive og forudsigelige. Desværre røg de dårligste spillere hurtigt ud, og blev erstattet af bedre spillere. Herefter blev jeg flyttet til et virkelig hårdt bord, hvor der sad en masse pros med store stacks. Generelt tror jeg ikke niveauet var for højt.

Richard Åberg: Man kender dig mest fra cash-games, har du nemt ved at justere dit spil til turneringer?

Albert Iversen: Nemt? Nej. En spændende udfordring? Bestemt. Jeg mener at min pokerforståelse er meget større end den gennemsnitlige turneringspillers. Dette giver mig en stor edge, som jeg kan overføre direkte fra cash game. Jeg har dog stadig meget at lære om turneringspoker, f.eks. om vigtigheden af mit turneringsliv. Heldigvis har jeg en masse virkelig gode turneringsspillere som venner, som jeg ofte snakker strategi med.

Richard Åberg: Rygterne siger at du til tider spiller bindegalt, har det noget på sig?

Albert Iversen: Hehe, ikke hvis jeg selv skal sige det. Jeg spiller normalt virkelige aggressivt i cash games, og jeg er i stand til at lave store og uforudsigelige bluffs og calls. Jeg spiller ud fra min gut-feel og mine reads, og hvis de siger mig at det er profitabelt at lave et stort river raise, så gør jeg det. Men ude fra ved jeg at jeg nogle gange godt kan ligne en "maniac".

Richard Åberg: De rygter, om din spillestil, hjælper de dig, eller skader de dig, under en turnering som den her?

Albert Iversen: I turneringer er det sjældent at ens modstandere kender en I forvejen, derfor er det ikke særlig relevant. Men hvis jeg sidder til bords med spillere som kender mit spil, er jeg altid meget opmærksom på deres opfattelse af mig, og tager det med i min beslutningsproces.

Richard Åberg: Du sad sammen med Annette Obrestad en overgang, hvordan var det?

Albert Iversen: Annette Obrestad spillede virkelig godt og hun fik hurtigt opbygget en kæmpe stack. Vi sad langt fra hinanden, men vi havde et par store konfrontationer, hvor hun desværre kom ud på toppen. Men jeg regner med at tage mine chips tilbage på finalebordet om et par dage!

Richard Åberg: Kan du fortælle lidt mere om nogle konkrete hænder på dag 1?

Albert Iversen: Jeg havde en ret stor hånd lige da jeg kom til mit nye bord. Jeg havde allerede åbnet mine to første hænder, og kiggede så ned i 9Ts fra hijack, og åbnede for 400 på 75/150 blinds. Button repoppede mig til 1200 med 15k bag, og jeg fornemmede ikke at han var meget stærk. Jeg kaldte. Floppet slog 48J rainbow, og jeg check-callede hans 1000 udstik. Turn slog endnu en J. Jeg skød 2,5k, han kaldte efter lang betænkningstid. River var komplet blank 6'er, og jeg satte ham relativt hurtigt all in. Herefter gik han i boksen i 10min, og endte til sidst med at folde, og jeg kunne tørre sveden af panden.

Richard Åberg: Hvad synes du om Budapest?

Albert Iversen: Budapest er en dejlig by. Jeg har ikke haft tid til at kigge på meget andet end et par gode restauranter den her gang, men jeg var her i sommers med en kammerat. Der er meget spændende historie og kultur, og så er der også et virkelig fedt natteliv til den helt store bytur! Jeg skal være her en hel uge, så glæder mig det et glædeligt gensyn med det hele.

Richard Åberg: Hvad er dine mål for resten af turneringen, har du en specifik strategi du går frem efter?

Albert Iversen: Jeg håber selvfølgelig at komme på finalebordet med en sund stack, men der er lang vej igen. Det er sjældent at jeg lægger en specifik strategi inden jeg sætter mig til at spille, jeg plejer bar at tage en hånd af gangen, hvilket virker fint for mig. Jeg bryder mig ikke om at være "bundet" af en strategi.

Indtil videre virker det meget godt for Albert Iversen at spille "uden" strategi, vi ønsker ham held og lykke frem mod finalebordet som han står med gode chancer for at nå.

More Stories

Hvad mener du?