Præsentation af de ni finalister ved WSOP Main Event - Kelly Kim

Præsentation af de ni finalister ved WSOP Main Event - Kelly Kim 0001

Kelly Kim ved godt at oddsene er imod ham. Den 31-årige poker-pro fra Whitter i Californien starter finalebordet ved WSOP Main Event 2008 med kun 2.620.000 i chips. Når spillet starter, er der 21 minutter og 50 sekunder tilbage af level 33, med blinds på 120.000/240.000 og antes på 30.000, hvilket gør at Kim ikke har råd til at sidde med passivt særligt længe. Enten skal der foldes eller også skal han gå all-in. Men det er ikke til at vide med Kim, alle der så ham spille de sidste timer af sidstedagen i Las Vegas, ved at manden kan spille med få chips.

Da der på syvendedagen af WSOP Main Event var 13 spillere igen, lå Kim på sidstepladsen. Mens finalebordet kom nærmere, lykkedes det ham at overleve fire andre spillere, ved at passe godt på sin stack. Han viste god tålmodighed og kæmpede ikke imod de store stacks, medmindre han havde en hånd, han brugte sine få chips til at få stjålet blinds og antes ind imellem. Kim blev siddende ved bordet, mens konkurrenterne omkring ham faldt, én efter én - langsomt kom han tættere på sit mål. Hans tålmodighed gav pote da Dean Hamrick blev sendt ud på tiendepladsen, hvilket garanterede ham en plads ved finalebordet og dermed er han stadig med i kampen om de $9.000.000 som førstepladsen giver. Kim har efterhånden fået et rygte som værende en god short-stacked spiller. Kim er måske presset, men han er ikke ude. "Det er klart at situationen er kritisk, men hvis jeg fordobler eller tripler, så er jeg tilbage."

Kim, der går under kælenavnet 'KK', begyndte at spille poker i 1995, mens han læste på universitetet i San Diego. Efter han blev færdig derfra, arbejdede han som forretningsanalytiker. Men efter nogle få år helligede han sig pokeren fuld tid. I 2003 var Kim et velkendt navn i og omkring pokerscenen i Los Angeles, hvor han primært gjorde sig gældende i NLHE turneringer. Han startede godt, vandt Grand Slam of Poker NLHE på Hustler Casino i juli 2003, hvor han slog Chad Brown heads-up og dermed vandt $21.990.

Siden dengang har Kim været i pengene i 35 store turneringer og han har vundet over $350.000 i liveturneringer. Blandt de største resultaater er to pengepræmier ved WSOP 2007 og otte pengeplaceringer ved World Poker Tour events. Kims bedste placering - før denne sommer - kom ved NLHE L.A. Poker Classic event i 2006, hvor han blev nummer tre og vandt $62.201. Elleve dage senere fik han en pengepræmie igen, ved LAPC Championship, hvor han vandt $46.502 for en syttendeplads.

Kim har spillet med ved Main Event siden 2003 og finalepladsen i år er hans største pokerpræstation. Han er kendt som en solid og kontrolleret spiller og placeringen ved finalebordet i år er naturligvis en præstation han er stolt af. "Jeg har allerede nået mit mål og hvad der kommer ekstra er bare en bonus." Siden finalebordets ni spillere blev fundet, har Kim spillet både online og i turneringer. Han gik i pengene ved event #13 ved Legends of Poker på Bicycle Casino i L.A., her blev han nummer fire og vandt dermed $10.650.

For kort tid siden viste Kim at hans evner til at styre en lille stack, han spillede med ved en $535 buy-in Main Event ved Full Tilt Online Poker Series, en $2,5 millioner garanteret finale ved FTOPS IX tidligere i år. Efter ni timers spil, havde Kim ikke mange chips igen, han var næstsidst med 34 spillere tilbage. Hvis han var blevet slået ud på det tidspunkt havde han fået $7.500. Men Kim var tålmodig, beskyttede sine chips og ventede til det rette øjeblik. Han hængte på indtil 17 andre spillere blev slået ud før ham. Til sidst blev han slået ud som nummer 16, hvilket gav ham en langt større præmiecheck.

Kim har snakket med Pokernews om det kommende finalebord - og her er hvad han sagde:

PokerNews: Kelly, da de ni finalister skulle findes, så det ud til at du var manden der skulle slåes ud som nummer ti, men pludselig klarede du dig igennem. Hvordan var dine følelser da den sidste hånd var afgjort?

Kelly Kim: Jeg var helt estatisk og lettet. Jeg var meget realistisk omkring min situation og at jeg var favorit til at ryge ud som nummer ti, og dermed ikke blive en del af det vigtigste finalebord i historien. Da jeg så alligevel overlevede, kunne jeg ikke finde ord der kunne beskrive hvad jeg følte.

PN: Du kommer ind med få chips, men historien viser jo at enhver finalist har en chance for at vinde. Har du tænkte over det øjeblik hvor du bliver nødt til at skære igennem og forsvare dine chips?

KK: Helt sikkert. Jeg ved at jeg skal vinde en del konfrontationer all-in. Jeg ved at jeg ret hurtigt skal finde en hånd at spille, så må jeg jo bare håbe at det bliver den bedste hånd og at den holder. Hvis jeg fordobler eller tripler, så ændres hele dynamikken.

PN: Hvordan har dit liv ændret sig, siden du er blevet en af de ni finalister?

KK: Mit liv har ikke ændret sig meget udenfor pokerverdenen. I pokerindustrien har jeg fået en masse lykkeønskninger. Jeg har lavet en masse radiointerviews og et par videointerviews. Det er meget surrealistisk at når man arbejder hårdt for noget og man tror på det - så vil det også ofte lykkes.

PN: Der er blevet talt meget om professionelle trænere, efter at finalebordet blev udsat med 117 dage. Dennis Phillips har offentligt fortalt om sit samarbejde med Roy Winstons Oracle Consulting. Hvad er dine tanker omkring hele situationen med trænere?

KK: Jeg har den samme mening som Dennis; jeg kan ikke se at trænerne kan skade, men de kan måske godt hjælpe. Derudover så er situationen sådan at vi alle har haft lige gode muligheder for hjælpe og forbedre vores spil. Min situation er dog lidt speciel. Jeg kan ikke forestille mig at jeg kan få så mange andre råd end at jeg skal være tålmodig og vente på min chance.

PN: Udover den sidste hånd, hvor Dean Hamrick blev slået ud, hvad var så nøglehånden for dig?

KK: På sjettedagen lagde jeg Q-Q ned, i en hånd hvor der lå 7-5-3-7-2 på bordet. Jeg skulle bette 1 million ind i en pot på 3,6 millioner, men valgte at folde. Det tog alle min kræfter at folde den hånd, men da min modstander viste at han havde ramt fire syvere. På dette tidspunkt kunne jeg mærke at jeg var klar til den her opgave.

PN: Før du valgte at blive professionel pokerspiller var du markeds og forretningsanalytiker. Hvad gjorde at du lavede springet?

KK: mens jeg gik i skole tænkte jeg altid på poker. Jeg begyndte at spille på indianercasinoer i San Diego. Ret hurtigt begyndte jeg at tjene penge ved siden af skolen på poker, mens mine kammerater havde fritidsjob spillede jeg altså poker. Da jeg arbejdede som forretningsanalytiker for Toshiba America Information Systems, fortsatte jeg med at spille 15-20 timer om ugen. I den periode lavede jeg omfattende statistikker på mit spil og jeg besluttede mig for at prøve det fuld tid. Det var en ekstremt svær transformation, primært på grund af alle de usikkerhedsmomenter der ligger i poker. Når man spiller poker, kan man ikke vide om man har flere eller færre penge når dagen er omme. Man bliver nødt til at se det som en forretning og være god til at styre sin bankroll. Det var svært for mig at sige nej til faste lønninger og pensioner, for i stedet at spille poker fuld tid. Men jeg er rigtigt glad for at jeg gjorde det.

PN: Med næsten en million dollars garanteret - penge der allerede er blevet udbetalt, så har dit liv vel ændret sig?. Men, hvad nu hvis? Hvis du imod alle odds kan vinde, hvilke andre planer vil du så gerne opnå og efterfølge?

KK: Først og fremmest vil jeg gerne være en god ambassadør for spillet, et spil jeg elsker. Jeg vil også gerne arbejde med velgørenhed. Det har altid været en stor passion for mig, at hjælpe folk der har brug for det. Naturligvis vil jeg også gerne hjælpe min familie. Min far har arbjdet hårdt hele sit liv, og jeg ville elske hvis han kunne trække sig tilbage og nyde livet. Jeg ville også gerne investere en del penge.

Red. Note: Har du fået nok af Kelly Kim? Nej? Så kan du tjekke et interview med Kelly, der lige er blevet lavet i London af vores egen Gloria Balding.

More Stories

Hvad mener du?