Peter Eastgate vandt WSOP Main Event

Peter Eastgate vandt WSOP Main Event 0001

Klokken cirka 11.35 dansk tid var det en realitet - dansk poker har en verdensmester! Peter Eastgate slog russeren Ivan Demidov ved WSOP Main Event og har dermed vundet 53 millioner kroner og den mest eftertragtede pokertitel i verden.

Med solidt spil hele vejen igennem heads-up, blev Peter Eastgate den yngste vinder af WSOP Main Event nogensinde. Der var i pokerkredse bred enighed om at Eastgate og Demidov var de to bedste spillere ved finalebordet, det var også de to spillere der viste bedst spil da finalebordet skulle reduceres fra 9 spillere til 2.

Heads-up begyndte tirsdag morgen klokken 07.00, dansk tid, og det var med Peter Eastgate i spidsen. De to spillere gav tilskuerne en intens og interessant finale. Til sidst tabte Demidov en stor hånd, hvor Eastgate ramte en flush, den hånd bragte russeren i knæ og han formåede ikke at vende billedet herefter.

Et stort tillykke til den nye danske verdensmester - Peter Eastgate.

Vi vil naturligvis følge op på sejren i løbet af dagen og de kommende dage.

More Stories

Hvad mener du?