Negreanu vinder ved BC Open Poker

Negreanu vinder ved BC Open Poker 0001

Daniel Negreanu vandt i søndags en af Canadas største pokerevents, da han vandt Main Event ved BC Open Poker Championships, hvilket gav ham $371.910. Pengene betyder muligvis ikke så meget for Negreanu, der derimod var meget glad for titlen der kom i hans hjemland. Negreanu slog et felt med 690 spillere på River Rock Casino Resort i Richmond, BC, der ligger tæt ved Vancouver. Det var hans tredje store pengeplacering indenfor de seneste måneder, efter han blev nummer fem ved WSOP Europas Main Event i September og vandt et bracelet ved WSOP 2008s $2.000 Limit Hold'em event i slutningen af Juni.

Negreanu, der oprindeligt kommer fra Toronto, men nu bor i Las Vegas, var ikke sen til at kommentere på glæden han fik ved at vinde en titel i det land hvor han voksede op. "Jeg er selv Canadier, så at spille med ved, og tilmed vinde, ved BC Poker Championship er meget specielt for mig," sagde Negreanu og fortsatte "Turneringen har været vildt godt arrangeret og modstanden har været af høj klasse. Det er muligt det er en mindre turnering, men jeg vil sige at det her er den bedste $2.500 buy-in event jeg nogensinde har spillet."

Negreanu var en af flere letgenkendelige canadiske og amerikanske professionelle i feltet. Udover ham var spillere som Brad "Yukon" Booth, Gavin Smith, Lacey Jones, Mark Napier, Gabe Kaplan, Dennis Phillips, Steve Paul Ambrose, Liz Lieu, Isabelle Mercier, Maria Ho og mange flere.

Finalebordets slutstilling og præmier så således ud:

1. Daniel Negreanu - $371.910

2. Adam Croffut - $238.191

3. Warren Russell - $150.285

4. Vorakbotgh Eam - $118.335

5. Vincenzo Abate - $97.204

6. Tyler Patterson - $76.580

7. Chad Thomsen - $59.675

8. Christopher Dinson - $46.489

9. Mal Hagan - $33.810

More Stories

Relaterede spillere

Hvad mener du?