Peter Eastgate havde dårlig andendag ved Party Poker Premier League

Peter Eastgate havde dårlig andendag ved Party Poker Premier League 0001

Mens Peter Eastgate har det svært, så fortsætter JC Tran med at imponere ved Party Poker Premier League, hvor 12 af verdens bedste spillere møder hinanden i indledende heats, for at finde frem til seks finalister. Onsdag sikrede JC Tran sig sin anden heat-sejr ud af to mulige, hvilket giver ham 20 point og han er dermed næsten sikret en finaleplads. Mesteren fra turneringens første sæson, Juha Helppi, vandt det andet heat og er dermed på en delt andenplads i den samlede stilling.

Samtidig var der flere af feltets bedste spillere der havde problemer med at skabe afstand, hvilket gør dagens 5 og 6 heat ekstra interessant. Desværre var en af de store tabere på andendagen Peter Eastgate, der blev slået ud som den første i sit heat. I det andet heat var det Phil Hellmuth der var den første til at ryge ud, dermed fik den yngste og næstyngste vinder af WSOP Main Event nogensinde begge nul point på andendagen.

Heat 3, der var det første af de to der blev spillet onsdag, endte med at blive en nordisk duel, mellem finske Juha Helppi og den unge norske stjerne, Annette Obrestad, efter at fire andre stjerner var blevet slået ud. Hellmuths tidlige exit blev fulgt af Tony G, der vandt sit heat på førstedagen. Nenad Medic var den tredje der blev slået ud, mens Roland de Wolfe fik fire point for sin tredjeplads. Heatet blev afsluttet da Helppi fangede et bluff fra Obrestad, der gik all-in med J-4 off-suit; Helppi kaldte med K-Q off-suit og vandt da han ramte en tier på river, der gav ham en straight.

JC Tran fortsatte sin succes ved turneringen, da han dominerede heat 4. Vicky Coren var den sidste han slog ud, efter han havde styret bordet hele vejen igennem havde han fire gange så mange chips som Coren da de startede heads-up. Coren blev slået ud da hun gik all-in med K-K og Tran ramte et es på floppet med A-6. Coren var dog bedre end tredjepladsen, Andy Black, David 'Devilfish' Ulliot, der sluttede som nummer fire, Tom 'durrrr' Dwan, der sluttede som nummer fem og Eastgate der altså måtte nøjes med en sjetteplads.

Den samlede stilling efter to dage og fire heats er som følger:

1. JC Tran – 20 point

2. Tony G - 12 point

2. Juha Helppi - 12 point

4. Annette Obrestad - 10 point

4. Vicky Coren - 10 point

6. Tom Dwan - 8 point

7. Andy Black - 7 point

8. Peter Eastgate - 6 point

8. Roland de Wolfe - 6 point

10. David "Devilfish" Ulliott - 3 point

10. Phil Hellmuth - 3 point

10. Nenad Medic - 3 point

More Stories

Hvad mener du?