EPT Prag - svensker i front efter de to førstedage - syv danskere stadig med

EPT Prag - svensker i front efter de to førstedage - syv danskere stadig med 0001

Der var næsten 300 spillere der startede på dag 1b ved PokerStars' EPT-turnering i Prag, hvilket gav et samlet deltagerantal på 570. Blandt de største navne på dag 1b var tidligere EPT-vindere, som Will Fry, Pascal Perrault og Mats Iremark, samt WSOP bracelet vindere som Dario Minieri, og Davidi Kitai. Derudover var der stjerner som Chris Moorman, Anthony Lellouche, Katja Thater og Alex Kavenchenko til start. Sidst men ikke mindst var Peter Eastgate også at finde i feltet.

Der blev spillet offensivt hele dagen igennem, tidligt måtte flere prominente navne forlade bordene. EPT-mesteren fra Dortmund, Andreas Hoivold, blev sendt ud da han gik all-in med J-J, på et bord med 9-8-5. Han blev kaldt af en spiller med 8-8 og dermed var nordmandens turnering tilendebragt. Peter Eastgate var også hurtigt ude, da han stødte ind i Stuart Rutter. Eastgate bettede før floppet og blev kun kaldt af Rutter. på floppet kom der A-Q-8, og Rutter checkede, hvorefter Eastgate bettede, hvilket Rutter kaldte. Historien gentog sig da der kom en treer på turn. Eastgate gik all-in da der kom en sekser på river og Rutter tænkte længe før han kaldte med A-3 og dermed to par. Eastgate sagde bagefter at han havde A-K.

Will Fry, Nicolas Levi, Katja Thater og Davidi Kitai blev også sendt ud i løbet af førstedagen.

Bedre gik det for Dario Minieri, der sluttede dagen tæt på toppen af ranglisten, blandt andet fordi han formåede at vinde en hånd, hvor hans J-J var oppe imod Q-Q. Da dagen var omme var det Christer Johnasson der kunne pakke den største chipstack sammen, han er den spiller i feltet med flest chips også når man samler dag 1a og 1b.

Ialt er syv danskere videre fra de to førstedagen, de syv danskere er Dan Pedersen, Søren Kongsgaard, Allan Bække, Jens Hansen, Brian Jensen, Martin Vallø og Morten Lassen.

De 177 tilbageværende spillere mødes igen torsdag eftermiddag, hvor de to førstedage samles. Top ti på dag 1b så således ud:

Christer Johansson - 108.100

Manuel Bevand - 97.200

Alessio Isaia - 95.300

Fredrik Nygard - 86.400

Mikhail Tulchinsky - 81.400

Niko Hanninen - 73.100

Dario Minieri - 64.400

Joris Jaspers Holland - 63.700

Raul Mestre - 55.900

Mika Puro - 55.700

More Stories

Hvad mener du?