Tre danskere i pengene ved EPT i Prag - finne i front efter dag 2

Tre danskere i pengene ved EPT i Prag - finne i front efter dag 2 0001

Der var 170 spillere tilbage da andendagen startede ved PokerStars' EPT-turnering i Prag, Christer Johansson var i spidsen for et felt der også inkluderede syv danskere. Da dagen var omme var over 75 % af de 170 spillere slået ud, da WSOP-mestre, EPT-mestre og andre prominente navne i løbet af dagen måtte forlade bordene med nedslåede hoveder.

På dag to blev spillere som Casey Kastle, Christopher Moorman, Gino Alacqua og Steve 'allinstevie' Devlin slået ud. Også fire af de syv startende danskere blev slået ud i løbet af dagen; Allan Bække, Søren Kongsgaard, Morten Lassen og Martin Vallø blev alle slået ud inden pengene.

Det skete altså inden at "boblen" brast, og da den nærmede sig var det Joris Jaspers der nærmede sig spidsen. Jaspers vandt en stor pot, da han sendte Sorin Posa ud. Posa havde ramt top par og højeste mulige kicker da han sad med {a-Spades}{k-Clubs} på et bord med {5-Spades}{k-Hearts}{3-Spades}{3-Clubs}{2-Clubs}. Men Jaspers sad med {a-Hearts}{a-Diamonds} og kunne dermed vinde potten og sende Posa ud.

Den sidste spiller der blev slået ud inden pengene, var Erich Kollmann, der med 57. pladsen ikke fik noget ud af sin turnering. Han gik all-in med A-Q, men blev kaldt af Rifat Palevic, der sad med K-K. Der kom intet es å bordet og Kollmann var pludselig, ganske ufrivilligt, den mest populære spiller i lokalet. Efter at Kollmann blev slået ud, blev spillerne slået ud i et voldsomt tempo. Da aften blev til nat var Juha Helppi, Alessio Isaia og Johnny Lodden alle slået ud. Dario Minieri blev også slået ud sidst på dagen, da han endte i en budkrig mod Raul Mestre. De røg all-in inden floppet, Minieri med {q-Clubs}{q-Spades} og Mestre med {a-Spades}{q-Diamonds}. På floppet ramte Mestre sit es, og han vandt potten efter et bord hvor der kom {7-Spades}{a-Diamonds}{6-Diamonds}{3-Spades}{8-Diamonds}, det betød exit Minieri og det betød også at Mestre nærmede sig toppen af førefeltet.

Senere fik Mestre lidt flere chips til stacken, da han var ude i en usædvanlig hånd mod Juan Manuel Pastor. Mestre forhøjede fra knappen inden floppet og Pastor gik all-in frab big blind. Mens Mestre tænkte, viste Pastor sine kort, der var {q-Clubs}{9-Spades}, der blev tilkaldt personale og de traf den beslutning at all-in var bindende, så Mestre kunne beslutte sig for om han ville kalde eller ej, blot med flere informationer end han oprindeligt havde. Mestre tænkte lidt over det og besluttede sig for at kalde med {5-Diamonds}{2-Diamonds}, fordi han mente han var pot commited. På bordet kom der {2-Clubs}{k-Spades}{k-Diamonds}{a-Clubs}{j-Hearts} og Mestre ramte dermed et par, hvilket sendte Pastor ud af turneringen.

Som dagen skred frem trådte Fredrik Nygard mere og mere i karakter, da han vandt en stor pot fra Juan Maceiras. På bordet kom der {10-Clubs}{6-Clubs}{4-Diamonds}{7-Hearts}, hvilket fik Maceiras til at bette, hvilket Nygard kaldte, på river kom der {7-Diamonds} og Maceiras forhøjede nok til at bringe Nygard all-in hvis han skulle kalde, det valgte han at gøre med {10-Spades}{9-Clubs}, hvorefter Maceiras smed sine kort og Nygard bragte sig i front.

Nygard og Maceiras sluttede dagen som den første og sidste spiller på leaderboardet, ud af de 32 spillere der overlevede blodbadet. De tre danskere der er med videre er Dan Pedersen, der ligger godt til i toppen, og Jens Hansen og Brian Jensen.

Top 10 og danskernes chips før tredjedagen:

Fredrik Nygard - 609.500

Ludovic Lacay - 513.000

Rifat Palevic - 368.000

Alexiou Konstantinos - 267.000

Juan Maceiras - 266.500

Dan Pedersen - 260.000

Jonathan Duhamel - 253.500

Manuel Bevand - 248.500

Raul Mestre - 247.000

Daniel Drescher - 224.000

Brian Jensen - 78.500

Jens Hansen - 62.500

More Stories

Hvad mener du?