Poker After Dark endnu engang stjernebesat

Poker After Dark endnu engang stjernebesat 0001

"Poker After Dark" er et ekstremt populært tv-show i USA, og ofte bliver det også set af danskere via nettet. Mandag aften starter de den nye sæson, med en episode de kalder "Close But No Cigar". Ved bordet vil være seks spillere der i deres karriere har været ved WSOP Main Event finaleborde, men uden at vinde. De seks spillere har dog tilsammen 13 WSOP sejre, så kvaliteten fejler ingenting.

Det er Andy Black, Allen Cunningham, Mike Matusow, Dewey Tomko, David Williams og Lee Watkinson, der stiller op til denne udgave. De betaler hver $20.000 for at være med, i en turnering hvor vinderen render med det hele. Første episode går i luften på NBC mandag d. 29, og hele turneringen kommer til at strække sig over fem udsendelser. Samtidig bliver der lavet en "directors cut", hvor seerne bliver ført med om bag scenen.

Andy Black var første gang tæt på en WSOP Main Event i 1997, hvor han blev slået ud af legendariske Stu Ungar på 14. pladsen. I 2005 var han endnu engang tæt på, da han sluttede som nummer fem.

Black var ikke den eneste af deltagerne i Poker After Dark, der fulgte med på tætteste hold da Joe Hachem vandt i 2005. Mike Matusow var også ved finalebordet i 2005. Tilbage i 2001 sluttede Matusow som nummer seks, et år hvor det var Carlos Mortensen der vandt Main Event. Dewey Tomko blev nummer to det år - 19 år efter han blev nummer to for første gang, i 1982, efter Jack Straus.

David Williams var tæt på i 2004, hvor han blev nummer to efter Greg Raymer. Allen Cunningham blev nummer fire efter Jamie Gold i 2006, Lee Watkinson blev slået ud i 2007, som nummer otte, han blev slået ud af Jerry Yang - der senere vandt turneringen.

Det er første gang at Black, Watkinson og Tomko skal spille med ved Poker After Dark (PAD). Mens Allen Cunningham og David Williams tidligere har vundet PAD events, Mike Matusow er stadig på jagt efter sin første sejr ved PAD.

More Stories

Hvad mener du?