Gus Hansen – strategien

Gus Hansen – strategien 0001

I den foregående artikel om Gus Hansen, kiggede vi lidt på hvordan han er blevet en del af pokerverdenen. I dag skal vi se lidt nærmere på hvad det er for en stil der har gjort ham så populær og succesfuld som tilfældet er.

"Mit talent er, at jeg er i stand til at være objektiv. Min måde at anskue ting på er, at jeg ikke tror på den gængse opfattelse af ting og hvad andre pokerspillere mener, er det rigtige," har Gustav Hansen engang udtalt. Han er i dag kendt som værende en af forgangsmændene i den stil der kaldes 'loose-aggressive', selvom det er svært at kategorisere de spillere der praktisere den stil. For en del af stilens grundlag er at spille uforudsigeligt, og mikse forskellige stilarter. På den ene side spiller han matematisk, og efter benhårde kalkuler. Men på den anden side kan han også spille 'hovedløst' til tider. Problemet er at man aldrig kan vide hvornår han spiller på den bestemte måde.

Sammen med Daniel Negreanu er han en af de mest uforudsigelige spillere i pokerverdenen, deres kendetegn er at de begge i højere grad spiller modstandernes kort, frem for deres egne, ved konstant at lægge presset over på modstanderen. En stil der er blevet ekstrem populær, fordi den også egner sig godt til de mange tv-udsendelser der efterhånden laves omkring poker. Man vil ofte se Gus bette langt ind i en hånd, selvom han kun har en middelmådig hånd.

Denne stil gjorde at mange i starten troede han var en døgnflue, der ikke ville have noget egentligt at gøre i pokerverdenen. Man mente at hans spillestil var alt for afhængigt af held, hvilket hans resultater dog siden har modbevist. Hans psykologiske indsigt er helt unik, krydret med hans matematiske evner vil han være farlig i enhver hånd. Noget af det der gør ham farlig er hans evne til at bluffe, hvilket han ofte gør på de rigtige tidspunkter, netop fordi han er ekstremt god til at læse sine modstandere.

Med tiden er Gus blevet en kendt spiller på pokerscenen, og det har han forsøgt at adaptere i sit spil, og vende til egen fordel. Alle der kommer op mod Gus ved at de kan forvente lidt af hvert, derfor kan han have større held til at skræmme modstandere væk fra en pot end andre. Simpelthen fordi modstanderen ved at Gus højest sandsynligt vil fortsætte med at raise på floppet, turn og river. Derfor vil modstanderen med den 'semi-gode' hånd oftere folde når han sidder overfor Gus, i forhold til hvis han sidder overfor en ukendt spiller.

Gus bruger ekstremt meget tid på at analysere sit spil, da han idste år var med langt fremme i WSOP Main Event, så man ham træde til side hver gang han havde været involveret i en hånd. Det var for at diktere håndens forløb, så han efter turneringen kan analysere sit spil, og vurdere hvor han har truffet rigtige og forkerte valg.

Derfor er hans stil stadig ikke færdigudviklet, og bliver det nok aldrig. Han har ærgerrigheden til hele tiden at ville forbedre sig. Derfor vil der i årene fremover også være spillere der synes han er en 'klaphat', når han har slået dem ud af en turnering, på en hånd han ikke 'burde' spille. Og vi Tv-seere vil fortsat begejstres over hans uforudsigelige stil, der sommetider driver modstanderne til at tage håbløse beslutninger.

I morgen fortsætter vi artikelserien om Gus, vi kigger på nogle af de største hænder han har spillet, og derigennem får vi et endnu større indblik i den stil han ligger for dagen.

More Stories

Relaterede spillere

Hvad mener du?