PokerProfilen: Freddy Deeb - et succesfuldt liv med poker

PokerProfilen: Freddy Deeb - et succesfuldt liv med poker 0001

Over en kort periode er der mange, der kan tjene penge ved et pokerbord. De spillere der fortsætter med at udvikle deres evner, kan helt sikkert tjene til et godt liv ved hjælp af spillet.

Der er dog også nogle sjældne personligheder, hvor der ser ud til, at det er spillet, der har valgt dem, og ikke spilleren der har valgt poker og så derefter har fået succes med det. Det kan meget vel være livshistorien for den professionelle pokerspiller Freddy Deeb.

Han er født Kassem (fornavn) Deeb i Beirut, Libanon 1955, og poker var ikke Freddys første valg i livet. Han kom til USA for at gå på universitetet og studerede til maskiningeniør. Da borgerkrigen startede i Freddys hjemland og familien ikke længere kunne kontakte ham, og heller ikke sende ham penge til at fortsætte sin uddannelse, stod Deeb over for et svært valg i sit liv. Han var ude af stand til at betale for sit skoleophold og kunne ikke få arbejde pga., at han kun havde et studentervisa, så Freddy fandt vej til kortrummene i Nevada, som om pokerguderne vidste, at han ville være et naturtalent. Han var i stand til at tjene til dagen og vejen med poker, og flyttede til sidst hele vejen til pokerspillernes gyldne jagtmarker i Las Vegas, hvor han bor i dag.

Op igennem firserne, fortsatte Deeb med at leve som professionel pokerspiller, og har aldrig haft et andet job i USA. Da turneringer blev mere og mere populære i starten af 1990'erne skiftede Freddy gear og sprang over i pokerturneringsverdenen oftere og oftere, og med lige så stor succes. 1990 var året, hvor han første gang vandt en pengepræmie ved World Series of Poker og hans karriere er yderligere blevet krydret med succes i enhver turnering eller ethvert pokerlokale, han er trådt ind i.

Som ejer af to World Series armbånd (fra sin triumf ved 1996 Deuce to Seven Draw turnering og i 2007 ved $50.000 H.O.R.S.E.), har Deeb været en af de konstante ledere i pokerverdenen og ikke kun i USA, men rundt omkring i hele verden. Han har vundet pengepræmier i langt over halvtreds turneringer i sin karriere på et hav af forskellige steder, såsom England, Frankrig, Monaco og de Karibiske øer. Sit klart bedste arbejde gemte han til World Series, World Poker Tour og de største Cash Games i Las Vegas.

Udover sine to World Series armbånd har Deeb vundet penge ved 22 turneringer ved World Series. På World Poker Tour slog Deeb til allerede den første sæson med en tredjeplads ved Five Diamond World Poker Classic, og hans nyeste sejr var i fjerde sæson af WPT ved UltimateBet Aruba Poker Classic. Deeb har også haft en fremtrædende plads i de TV-udsendelser, der bliver lavet for TV-poker i dag. Han har også haft en god del succes i Poker Superstars International serien og gjorde det også godt ved WPT's Season Four Battle of the Champions, hvor han blev nummer to efter Nick Schulman.

Når man lægger alle tallene sammen, har Deeb officielt vundet for over $6.000.000 ved turneringer og har måske vundet meget mere end det i det "Store Spil", han ofte deltager i på Bellagio i Las Vegas.

Freddy er måske den venligste af de professionelle, der befinder sig i pokerverdenen i dag. Han er en lille gentleman, men har altid et venligt ord og et smil klar til en spiller eller fans, der render ind i ham ved turneringerne. Men ved bordet har han et aggressivt instinkt for poker. Han er et naturtalent, når det gælder om at læse modstanderens styrke eller svaghed, og ved i perioder at udøve sin aggressive stil ved bordet, kan han gøre selv den bedste spiller i verden nervøs.

Selvom han nok ikke startede med at ville være professionel pokerspiller, så har Freddy Deeb helt sikkert fået det bedste ud af den beslutning. Imens fortsætter han med at spille ved de største borde i spillet i dag, og der er nok mange års succes i vente fra Freddy. Det ser ud til, at da pokerguderne valgte Freddys vej i livet, vidste de noget som resten af verden ikke gjorde!

More Stories

Relaterede spillere

Hvad mener du?