PokerProfilen: Greg Raymer - fra amatør til mester

PokerProfilen: Greg Raymer - fra amatør til mester 0001

Mange af de spillere der er startet på poker i det 21. århundrede, er startet på internettet. Flere og flere af pladserne ved de største turneringer, EPT, WPT og WSOP bliver vundet online, gennem forskellige satellit-turneringer, som de mange forskellige online pokerrum tilbyder. En af de første til at udnytte dette, til at sikre sig den helt store gevinst, var WSOP Main Event vinderen fra 2004, Greg Raymer.

Raymer, der er født i juni 1964 i Lansing, Michigan, og nu er bosat i North Carolina (efter at være flyttet fra Stonington, Connecticut), havde et godt liv med sin kone, Cheryl, og sin datter, Sophie, som patentadvokat. I 1992 fandt han spændingen ved poker og gik væk fra at spille ved blackjack bordene. Den drøm han havde, som så mange andre pokerspillere, var at blive verdensmester i poker.

At kalde Greg for en amatør er måske ikke helt korrekt. En bedre beskrivelse ville nok være "semi-professionel", før han spillede ved World Series i 2004. Selvom han ikke havde vækket megen opmærksomhed på den internationale scene, var Raymer en ivrig deltager ved Foxwoods turneringerne, og kom til tre finaleborde og er seks gange fra 2000 til 2003 gået hjem med en pengepræmie i de to store turneringer, der afholdes der: World Poker Finals og New England Poker Classic. Han gav endda en forsmag på, hvad der var i vente, da han i 2001 endte med en pengepræmie i World Series of Poker.

Internettet og 2004 bragte Greg frem til spillets top. Han vandt adgang til hovedturneringen igennem en satellit-turnering på PokerStars.com, og Raymer dominerede i seks dage med sine berømte "reptil" solbriller. De briller, sammen med Raymer's hobby, som er at samle fossiler og bruge dem som kortbeskyttere, gav ham navnet "Fossilmanden" og han snakkede lige så godt mens han spillede i den turnering! Raymer kontrollerede finalebordet i 2004 WSOP hovedturneringen, og slog alle ud der stillede op imod ham, og i den mindeværdige sidste hånd, slog han David Williams og vandt $5 millioner og World Series of Poker armbåndet. Men Raymers måske største bedrift har fundet sted siden den fantastiske sejr.

I stedet for at slappe af efter sin World Series sejr, har Raymer i stor stil været en spillende mester. Han sagde sit job op og blev fuldtids professionel spiller, og han er sluttet godt i syv yderligere turneringer siden den utrolige dag i 2004, inklusive tre ved 2005 World Series og et par finaleborde ved WSOP i 2007. Greg vendte også tilbage for at forsvare sit mesterskab i 2005, og gjorde her noget, der i dag bliver betragtet som en af de største bedrifter i WSOP's historie, da han blev nummer 25 i $10.000 Championship turneringen. Efter at have slået alle i 2004 i et felt på 2.576 og næsten alle i 2005 med 5.661 deltagere, har Raymer bevist, at han bestemt er en af de bedste pokerspillere og værdig til titlen som verdensmester.

Raymer har en meget aggressiv stil, men den er ikke tilfældig eller letsindig. Han er meget metodisk og vil tage alle de træk, der blevet foretaget op til overvejelse, før han vælger, hvad han vil gøre ved bordet. Oftest viser det sig, at Greg har godt styr på alle de forskellige aspekter af spillet og vil normalt kun være involveret i en pulje, når kortene er til hans fordel. Når han ikke er med ved bordet, er Greg nok en af de bedste ambassadører for poker, idet han altid er klar til at tale med hvem som helst om poker, med et smil på læben og i godt humør, derfor er han også en af beundrernes favoritter hvor end han er. Han er også klar til at diskutere golf, hvilket er Gregs anden passion i livet!

Selvom han fik adgang til World Series 2004 igennem internettet, var Raymer godt på vej til at få sit gennembrud i poker før da. Det var kun et spørgsmål om tid, før man ville høre om ham på den ene eller den anden måde - Greg Raymer kommer til at stå i historiebøgerne som en af de bedste spillere, der findes i dag og har fortjent titlen som verdensmester.

Raymers succes anses af mange som en af hovedårsagerne til pokerboomet, at han, ligesom Chris Moneymaker, kunne vinde WSOP Main Event, som forholdsvis ukendt pokerspiller, har været med til at mange ønsker at forfølge den drøm.

More Stories

Relaterede spillere

Hvad mener du?