Poker Psykologen - Del 5 – Reaktioner på frygt

Poker Psykologen - Del 5 – Reaktioner på frygt 0001

Jeg vil gerne takke adskillige læsere, der skrev til mig om min sidste artikel "Angst og Frygt". Tilsyneladende havde jeg underspillet den faktiske, reelle frygt ved bordene en smule ifølge visse pokerspillere. Men frygt og angst er en realitet, når der bliver spillet poker, og i denne uge vil jeg se nærmere på de primære konsekvenser, som sådanne psykologiske tilstande kan få på dit spil og din tilstedeværelse ved pokerbordene.

Det er værd at nævne, at min egen tilbageholdenhed mod at kalde lettere angst under et spil poker for reel frygt er en personlig holdning, jeg har udviklet under mit eget spil. Jeg er ikke bange ved bordene, og jeg oplever ikke en øget hjertebanken, når jeg bluffer stort eller rammer en monsterhånd på floppet. Men dette er tillært opførsel. Jeg kan huske, hvordan jeg havde det, da jeg første gang skubbede 100.000 chips i puljen på et totalt bluff: Jeg troede mit hjerte ville hoppe ud af brystet på mig, ramme bordet og hoppe over på skødet af min modstander mens det slog: "Bluff! Bluff! Bluff!"

Nu mange år senere og med en pæn portion psykologisk træning bag mig, fremstår jeg et sted mellem uinteresseret og søvnig ved bordene – men det er en pokerattitude, der bekommer mig vel. Jeg bliver kun ophidset og får øget hjertebanken, når en vis rødhåret kvinde kommer ind i kortrummet. Som et første skridt mod at styre din egen frygt ved bordene, bliver du nødt til at lægge mærke til dine egne reaktioner på frygt, angst og søde servitricer og lære at kontrollere disse reaktioner og bruge dem til din fordel.

Lad os kigge på nogen af de fysiske og psykologiske reaktioner på frygt og angst. Øget hjertebanken er en meget almindelig fysisk reaktion på stress, frygt, lykke, en høj lyd, at se dit favorithold på TV, eller på at møde din udkårne i lufthavnen. Øget hjertebanken giver mere ilt til hjernen og andre organer og forbereder dig på enhver situation; kamp, flugt eller en straight flush draw.

Vi har alle hørt om "Fight or Fligt" mekanismen, som formodentlig kan føres helt tilbage til de dage, hvor vi var hulemænd/hulekvinder. Der er dog ingen grund til kun at forbinde øget hjertebanken med vores tid som neanderthalere. Vi er mindst ligeså udsatte for at skulle bruge mere ilt som Fred Flintstone var. Nøglen ved pokerbordet er at lægge mærke til, om du kun har denne reaktion, når du bluffer eller kun når du får en stærk hånd. Hvis det kun er i det ene af tilfældene, bliver du nødt til at gøre noget for at skjule din reaktion. Hvis dit hjerte derimod banker voldsomt mod dine ribben hvadenten du bluffer eller har fået en monsterhånd, behøver du ikke bekymre dig. En såkaldt "poker tell" skal betyde noget helt specifikt for at de andre spillere kan læse den utvetydigt.

Hjerterytmen kan aflæses på mange fysiske og psykologiske måder. Det mest almindelige, aflæselige tegn på hjertebanken er, at årerne faktisk står frem på din pande eller i nakken. Dette efterfølges af øget svedmængde, hurtige øjenbevægelser og/eller udvidede pupiller. Dernæst kan spændingen som produceres af frygt og angst forårsage nervøse bevægelser – oftest med hænderne eller en generel forøgelse af hvad der kan kaldes "ticks" eller muskelsammentrækninger. Den øgede cirkulation får os til at "vågne op" og vi ønsker derefter at bevæge os eller tale. Vi får nervøse hænder. Hvis du "ved" at du vil folde dit bluff på en reraise eller at du vil gå all-in med din monsterhånd, kan det være at du faktisk virker rolig – måske endda for rolig, hvilket også kan være et "tell".

Endnu engang er det første skridt at vide, hvad du gør, når du bliver stresset ved bordet. Vær opmærksom på dine egne reaktioner næste gang du spiller poker. Næste uge vil vi se nærmere på nogen af de mest almindelige fysiske tells som udløses af stress, angst og frygt.

Redaktionel note: Hvis du viser frygt ved bordene er løsningen simple: Spil online på Paradise Poker

More Stories

Hvad mener du?