Poker Psykologen - Del 2 - Psykologi ved bordet

Poker Psykologen - Del 2 - Psykologi ved bordet 0001

Ved WSOP 2006, lavede jeg et mindre psykologisk eksperiment. Egentlig var det kun for min egen skyld, men resultatet overraskede mig så meget, at jeg har valgt at dele det med Jer. Jeg ville udspørge vinderne af forskellige turneringer om psykologi og poker. Jeg anvendte to nøglespørgsmål:

"Bruger du psykologi i dit spil?"

"Præcis hvordan brugte du psykologi i forbindelse med din turneringssejr?"

Rent praktisk kan det være svært at få et interview med en vinder af et WSOP-armbånd. Efter en sejr, er de ikke kun jagtet af de officielle fotografer og WSOP mediestaben, men de skal yderligere forholde sig til kamerafolk fra ESPN, og mindre væsentlig – selvfølgelig også have udbetalt deres præmie. En vinder er derfor stort set utilnærmelig de første to timer efter sejren, og efterfølgende vil de gerne tilbringe lidt tid blandt familie og venner. Da de fleste turneringer først slutter langt efter midnat, er vinderen oftest helt udkørt.

Jeg gjorde det derfor til en praksis at forsøge at kontakte vinderen dagen efter sejren, og jeg supplerede også min deltagerliste med vinderne af "Second Chance" events, der afholdtes hver aften på WSOP. Alt i alt lykkedes det mig at få interviews med 24 førsteplads-vindere og 12 andenplads-vindere. Jeg besluttede mig for at droppe de interviews, jeg ikke kunne få gennemført indenfor de første 24 timer, da jeg ellers ikke ville have fået et "frisk" svar på spørgsmålet; "Præcis hvordan brugte du psykologi i forbindelse med din turneringssejr?"

Jeg indrømmer, at de svar jeg fik var meget overraskende.

I 23 ud af de 24 svar, fik jeg et klart "Ja " på spørgsmålet "Bruger du psykologi i dit spil?". Men mest interessant er nok den spiller der svarede nej. Han forklarede mig, at han spillede poker som han havde lært det i hans ungdom, og ellers brugte hvad han lærte ved bordene. Ingen bøger, ingen psykologi, ikke noget system og ingen overordnet plan for hans spil. Han fortsætte med at fortælle, at han altid sagde "Nu er det vist på tide, at jeg får nogle gode kort", når han havde lykkedes med et bluff. Han yndede at komme med vildledende kommentarer ved både rigtig gode hænder og bluffs, og følte at dette var med til at sende hans konkurrenter på vildspor. Jeg ved ikke med jer, men efter min vurdering er det en taktik, der hører hjemme under definitionen af psykologi.

De resterende 23 spillere var alle enige om, at psykologi var en del af deres spil. På mit spørgsmål, "Præcis hvordan brugte du psykologi i forbindelse med din turneringssejr?", fik jeg mange gode svar. Følgende et par af de bedste.

Spiller A

Vinderen af dette armbånd blev på turneringens første dag flyttet til et bord, hvor han vidste han ikke skulle sidde længe. Han ville højst være med i to runder af blinds før han igen ville blive flyttet. Allerede på den første hånd kom mange af hans chips i spil, idet han sad med det højeste par og flushdraw. Det høje par viste sig ikke at være nok, men han ramte de helt rigtige kort på turn og river, fik sin flush, og til modstanderens store forbløffelse vandt han en stor pulje. Kun få hænder senere vandt han endnu en stor pulje, og igen en tredje, kun kort tid før bordet brød op. Begge gange med et dårligere udgangspunkt end modstanderne. Dette var ifølge vinderen, den eneste gang han vandt store puljer med svagere hænder, indtil sidst på tredjedagen, hvor der kun var 27 spillere tilbage. Her blev han igen sat ved samme bord som netop den modstander, der tabte til ham i den tidligere omtalte hånd, hvor han var heldig på turn og river. I den allerførste runde havde han dårlige odds, men han var oppe imod en "short stack-spiller", og hans modspiller fra før, havde lige sat sig ved bordet. Han gjorde sig denne overvejelse: Uanset om jeg vinder denne hånd eller ej, vil jeg kunne forstærke min fremtoning overfor denne ene spiller, og vil kunne dominere ham, når jeg får chancen. Han vælger at gamble, vinder puljen og sender modstanderen ud. Som netop hans taktik var, lykkedes det ham ved finalebordet at sætte en fælde op for denne ene spiller, og han tager 90% af hans chips. Det var den hånd, der vandt armbåndet, udtalte han.

Spiller B

Denne vinder fortalte mig at han havde indøvet fire falske "tegn" aftenen før finalebordet. Ét hvor han brugte sine chips, ét hvor han gestikulerede med hænderne, ét hvor han brugte stemmen, og ét hvor han lod tiden være afgørende. Han anvendte de falske "tegn" under de to første "levels" på finalebordet, og ændrede dem så efterhånden. Han begrundede det med, at spillerne der var røget ud som hhv. nr. 10, 11 og 12, alle var blevet afsløret med alt for tydelige "tegn". Samtidig var han af den overbevisning, at flere af spillerne på finalebordet brugte det at "læse" modstanderne, meget i deres spil.

Spiller C

Som vinder af et "Second Chance" event, er denne spiller min favorit. Han spillede sin første live pokerturnering, sad ved sit første finalebord, vandt sine første penge, osv. Han indrømmede selv at være meget nervøs, og havde efter eget udsagn følt sig som: "A cat in a room full of rocking chairs". Han valgte derfor at tale næsten uafbrudt, både med vennerne på sidelinjen, spillerne ved bordet, dealeren og servitricen. Han fortalte mig at han simpelthen var så nervøs, at hvis han holdt op med at tale, troede han ikke han var i stand til at trække vejret. Jeg iagttog dette finalebord; Jeg og alle andre var overbevist om at denne mand var så rolig, at han nærmest virkede uinteresseret. Han talte mens han spillede sine hænder, før floppet, efter kortet på turn, og endda når han fik et bad beat. Frygt kan også anvendes som et psykologisk våben!

More Stories

Hvad mener du?