Poker Psykologen - Del 3 - En venskabelig pokeraften

Poker Psykologen - Del 3 - En venskabelig pokeraften 0001

Det er fredag aften, chipsene er i skålen og øllene er på køl. Du har to helt nye spil kort, David medbringer ammunition i form af chips, og hustruer og kærester er et helt andet sted. (Bortset lige fra Betina som altid spiller med drengene, og normalt går hjem med lidt flere penge på lommen end hun kom med). Som i mange andre tusinde kælderrum og garager verden over, er det tid til en venskabelig pokeraften.

En venskabelig pokeraften?

Her kommer et venskabeligt poker råd, baseret på en psykologisk undersøgelse: Hvis du er en seriøs eller semi-seriøs pokerspiller; stop disse venskabelige pokeraftener. Forlad stedet og kom aldrig igen!

Hvorfor?

Fordi venskabelige pokeraftener kan koste dig en formue.

Og her er årsagen.

Lyder det følgende bekendt? Du starter spillet efter at have udvekslet nyheder om børn, arbejde og også lidt om FCK, Brøndby eller AAB. Øllene knappes op, med undtagelse for dem der har været på vandvognen det seneste årti, og spillet begynder. Satser på $0.50, måske endda $1 og $2. Selvom John helst vil spille Seven Card high hele aftenen, følger andre spil snart: Black Mariah, Follow the Queen, Spit-in-the-Ocean, Six Card Push-Pull with a Shuck at the End for a Buck (min egen favorit).

Falder du lidt hen, og spiller hver, hver anden hånd i flæng, har du måske tabt flere hundrede dollars allerede inden midnat. Du har spillet på venskabelig basis med drengene (og Betina) gennem flere år. Du har gået i skole med dem, spillet golf med dem osv. Det er faktisk rigtig underholdende og afslappende, og en god og harmløs mulighed for at få brændt lidt krudt af, og nyde en aften væk fra familie– og arbejdslivet. Sjovt og harmløst.

Medmindre du er en seriøs pokerspiller.

Problemet er, at du gennem turneringer og "rigtige" spil, har øvet dig i at spille og satse, når de rigtige odds er der. Nu spiller du for sjov, og vælger at satse på kort du ellers ville have foldet. Du spiller "venligt". Vær sikker på, at disse sats vil komme krybende i dine "rigtige" spil, og det kan koste dig dyrt.

Dette er et gammel psykologisk læresætning, om musklers hukommelse. Kort sagt; du træner ikke mod at forbedre dit spil. Tennisspillere, golfspillere, basketballspillere rammer alle en form de gerne vil være i. Hvorfor så med fuldt overlæg vælge at spille dårligt?

Golfspilleren, Fuzzy Zoeller, fortæller historien om et velgørenhedsarrangement, hvor han deltog sammen med tre andre professionelle spillere. Som en del af arrangementet spillede ingen af dem med køller, og de havde alle de "modsatte" jern. En af de professionelle, hvis navn du ikke længere husker, mistede hele sit kort-spil efter at have spillet 18 huller med et venstrehåndet sandjern, - man hørte aldrig fra ham siden.

Kan dette også være gældende for poker? Lad os spørge de professionelle.

For nylig var jeg tilskuer ved et velgørende pokerarrangement, hvor mange af de største navne fra turneringspoker-verdenen deltog. Der var adskillige spillere med armbånd, og en god håndfuld professionelle fra Full Tilt, Ultimate Bet og Doyle's Room var også spredt ud på bordene. De fleste professionelle spillede uden at se deres kort, eller måske så de ét af kortene alt imens de skrev autografer med den anden hånd. Selvfølgelig havde de det sjovt, og selvfølgelig donerede de alle deres gevinster til velgørenhed. De morede sig bare, og havde det sjovt i en god sags tjeneste, ik'?

Jeg spurgte dem ad, og selvfølgelig sagde alle, at det blot var for velgørenhed, indtil en af mine venner trak mig til side.

"Det er ikke kun fordi det er et velgørenhedsarrangement, at vi ikke spiller hænderne "rigtigt". Vi er ikke anderledes end alle andre. Når vi spiller, spiller vi for at vinde. Hvis vi ikke spiller for at vinde, ikke forsøger at sætte fælder for de andre spillere, og ikke forsøger at "læse" vores modstandere, eller andet vi normalt gør i vores pokerspil, så mister vi måske vores skarphed".

Jeg spurgte andre professionelle, om de kunne nikke genkendende til dette svar, - alle var enige.

Du beder ikke en professionel om at spille dårligt, eller være mere afslappet. Ikke når det drejer sig om poker, om flyvemaskiner eller om racerbiler. Når du mentalt er indstillet til et højt konkurrenceniveau, ja - så kører du jo ikke rundt i andet gear.

"Hvorfor tror du vi spiller Chinese Poker på sidelinjen ved alle turneringerne. Vi spiller stadig, men vi "læser" ikke hinanden, og vores strategi og stil kan vi ligge på hylden".

De sidste ord kommer fra en tidligere vinder af to armbånd:

"Gør aldrig for sjov, hvad du lever af at gøre, - det sløver din skarphed".

Ræk mig chipsene. "Deuces and One-Eyed Jacks are wild!!"

More Stories

Hvad mener du?