PokerProfilen: Phil Ivey - Ungdom og erfaring på samme tid

PokerProfilen: Phil Ivey - Ungdom og erfaring på samme tid 0001

Det bliver ofte sagt, at man skal have en masse erfaring for at være en succesfuld pokerspiller. Alt, hvad man behøver, er at kigge på legender som Brunson, Moss osv. for at se, at det i nogle tilfælde kan det tage årtier at opnå succes. Men så kigger du på Phil Ivey, en af de bedste unge spillere i dag og indser, at han meget vel kan overhale dem alle sammen, når han engang har været med i spillet i lige så lang tid.

I en alder af 33 år (en "yngling" i pokerverdenen), har Phil matchet og på nogle områder overgået alle spilleres tidlige succeser. Han er født i Californien i 1976 og er nu bosat i Atlantic City, New Jersey, og Phil var vist totalt engagement i at blive en af de bedste spillere, der findes. Hvor hans fornemmelse for kort kommer fra er en gåde, for om så spillet er Limit, No-Limit, Stud, Omaha eller noget andet, viser Ivey altid, at han er klar til at påtage sig udfordringen og viser evner i alle poker facetter; noget der langt overgår Phil's alder..

Phil stormede ind på scenen i 2000 World Series of Poker, hvor han blev en af de yngste, der nogensinde har vundet et armbånd (24 år) - han vandt $2.500 Pot Limit Omaha mesterskabet. Hvad mange har glemt er, at han gav folk en advarsel om hans kunnen fem dage tidligere, hvor han fik en fornem femteplads ved $2.000 No Limit Texas Holdem. Siden da har Ivey vundet i alt fem armbånd, inklusive en delt førsteplads i flest vundne armbånd på et år i 2002 (da han vandt 3) hvorved han sejrede ved en af de hårdest besatte turneringer (da der var utrolig mange professionelle med) i 2005 World Series of Poker og vandt $5.000 Pot Limit Omaha (w/rebuys) mesterskabet. Med sit nuværende tempo (og sin alder taget i betragtning) er det meget muligt, at han kommer til at knuse alle de rekorder omkring WSOP armbånd og pengepræmier, der er i World Series!

Alt i alt har Ivey vundet præmiepenge i langt over halvtreds turneringer, siden han startede sin karriere i 2000. Tredive af dem har været i World Series og han har også klaret sig godt på World Poker Tour, hvor han har vundet en enkelt titel, og er nået frem til ialt otte finaleborde. Han har også konkurreret i andre turneringer rundt omkring i USA og resten af verden.

Phils evne til at fokusere er en af hans spils stærkeste sider. Hans konkurrenter kommer altid med kommentarer til den koncentration, han lægger i spillet, og det er højst sandsynligt en af grundene til hans succes. Han har også været i stand til at spille med nogle af de bedste spillere ved de store kontantspil på Bellagio i Las Vegas, hvor han ofte spiller mod nogle af de bedste i verden og om puljer, de fleste pokerspillere ikke kan forestille sig. Samtidig med at han også ofte er at finde på de højeste borde online, hvor hans gamblingtrang for alvor bliver stillet.

Selvom han er en af de mest indelukkede spillere i dag (han giver sjældent interviews og kan ikke lide for meget opmærksomhed), er det ofte blevet bemærket, at Phil er en af de rareste og mest ydmyge spillere i feltet. Selvom han har vist talent og evner til at tillade sig at være kæphøj, er det ikke noget for ham. Han spiller stadig spillet som hvis han sad ved de små borde, og er altid på udkig efter måder at forbedre sit spil på. Om halvtreds år fra nu, er det meget muligt, når vi snakker om spillegender, at Phil Ivey er iblandt dem!

More Stories

Relaterede spillere

Hvad mener du?