Gode nyheder for live poker i Sverige

Gode nyheder for live poker i Sverige 0001

Nylig kom dommen i appelsagen " Grebbestad" fra den svenske appelret, hvor fire personer stod anklaget for at arrangere illegale live turneringer i Grebbestad i 2007. To stod anklaget for at organisere eventen og de to andre stod anklaget for at sponsorere og supporte eventen. Den svenske distriktsret dømte alle fire skyldige og idømt fængsel men appelretten har nu omstødt disse anklager.

Appelretten fandt at organiseringen af en live turnering der strækker sig over en længere tidsperiode reducerer chancefaktoren i spillet og overlader mere plads til spillernes færdigheder og derfor skal disse turneringer anses som færdighedsspil og falder altså ikke under den svenske lotterilov, som forbyder alle undtagen den svenske stat, at arrangere pokerevents indenfor den svenske grænse. Appelretten fandt dog at distriktsrettens kendelse ang. cash games stadig stod, da de var blevet afholdt i forbindelse med live turneringen.

Cash games forløber ikke over samme tidsrum som en turnering og derfor skal man tage hensyn til chancefaktoren. Dette betyder at disse typer spil falder ind under lotteriloven, og er derfor ulovlige at organisere. To af de fire personer er blevet fuldstændig frifundet, mens de to andre fik ændret deres domme fra fængsel til betinget domme og bøder. De blev fundet skyldige i at organisere disse cash games.

Hvis dette betyder at det rent faktisk er lovligt for alle at arrangere pokerturneringer i Sverige er stadig at tolkningsspørgsmål, men advokater på tværs af nationen kigger nu på om det er tilfældet eller ej. Indtil da kan vi kun vente og se og krydse fingre. Alt i alt er det en stor dag for poker i Sverige. Hvis det er tilfældet at alle lovligt kan arrangere turneringer, tror jeg at der vil gå lang tid før vi vil se den første EPT-event blive afholdt i Stockholm eller Göteborg.

Lars Kollind, direktør for Poker Icons, det største poker agentur i Europa, kom med følgende udtagelse ang. denne dom:

- Dette er selvfølgelig en sejr for poker og for os som firma. Hvis vi skal følge denne dom og hvis vi tolker alt korrekt er vi nu i stand til at arrangere poker turneringer i Sverige og de vil være lovlige. Før i tiden har vi arrangeret blandt andet, Pokerfinnkampen, en kamp mellem finske og svenske poker spillere. Men pga. spørgsmålet om det er lovligt eller ej, er disse kampe blevet holdt i Tallinn, Estland, da det var ulovligt at arrangere dem i Sverige eller Finland, siger Lars.

- Der er også andre aspekter der skal opklares før der er noget der virkelig kan sættes i gang. En af disse er skatte aspektet. Er poker gevinster nu beskattet under den svenske lov og hvem skal stå for at opretholde sådanne skatte spørgsmål? Vores advokater ser i øjeblikket på denne dom og alt yderligere information vil blive gladelig modtaget. Jeg vil understrege at jeg stadig ikke tør kalde det et åbent marked endnu, før jeg har fået en udtalelse fra vores advokater, siger Kollind i en sidste udtagelse.

Lige meget hvad udfaldet bliver, er det stadig et gennembrud for poker i Sverige. Nu er vi i det mindste et skridt nærmere et åbent marked for andre and den svenske regering. Personligt håber jeg, at dette bare er starten og at Sverige snart vil stå som et stærkt kort indenfor live turneringsscenen i Europa. Os på PokerNews vil vi holde et vågent øje med udviklingen i denne sag og vil viderebringe nyhederne som de kommer.

More Stories

Hvad mener du?