WSOP Main Event – Benjamin Jensen er eneste dansker tilbage i Main Event

WSOP Main Event – Benjamin Jensen er eneste dansker tilbage i Main Event 0001

Der var ingen tvivl om at Kasper Cordes havde en rigtig god 5. dag ved Main Event, men dag 6 blev en skæbnesvanger dag for danskeren, der måtte forlade turneringen som nummer 94. På trods af en placering som nummer to og en stack på mere end 4 millioner, begyndte han langsom at ryge længere og længere ned i feltet. Til sidst smed Cordes sine sidste 600.000 chips ind på midten, efter et flop med {8-Diamonds}{5-Hearts}{2-Spades}. Hans modstander, Scott Cook floppede et set med {8-Hearts}{8-Clubs} på hånden. Dermed så det sort ud for Kaspers {a-Diamonds}{k-Spades} som skulle bruge en treer og en fire for at vinde potten. Med en konge på turn var turneringen slut for Kasper Cordes. Hans 94. plads indbragte ham $47.003.

Det så længe ud som om at både Benjamin Jensen og Peter Eastgate ville gå videre til dag 7, men langt henne i spillet under dag 6, blev Eastgate elimineret som nummer 78 og inkasserede $68.979. Benjamin Jensen er nu eneste tilbageværende dansker i turneringen. Alle norske og svenskere spillere er også ude af Main Event, så eneste mulighed for en nordisk sejrsherre er Benjamin Jensen.

Chipleader inden dag 7 er Darwin Moon fra USA, som har samlet imponerende 9,7 millioner chips. Interessant at se Phil Ivey med tredje største stack på 6,3 millioner, skarpt efterfulgt af Ludovic Lacay på femtepladsen og Antonio Esfandiari på sjettepladsen. I blandt de sidste 64 spillere, er også sidste års finalist, Dennis Phillips, 2007 WSOP Player of the Year, Tom Schneider og finnen Miika Puumalainen, samt Prahlad Friedman.

WSOP Main Event – Resultater dag 6

Placering Navn Land Antal chips
1 Moon, Darvin USA 9 745 000
2 Kopp, Billy USA 8 245 000
3 Ivey, Phil USA 6 345 000
4 Begleiter, Steven USA 6 315 000
5 Ludovic, Lacay Frankrike 5 965 000
6 Esfandiari, Antonio USA 5 610 000
7 Vedes, Tommy USA 5 430 000
8 Saout, Antoine Frankrike 5 195 000
9 Lamb, Ben USA 4 975 000
10 Maimone, Nick USA 4 900 000
25 Puumalainen, Miika Finland 3 200 000
34 Schneider, Tom USA 2 895 000
43 Phillips, Dennis USA 2 305 000
50 Jensen, Benjamin Danmark 1 553 000

I kan følge begivenhederne live under dag 7 i World Series of Poker Main Event via vores engelske WSOP live-rapportering. Med 64 spillere tilbage er Benjamin sikret en præmie på $108,047. Spillet genoptages i aften klokken 21:00 dansk tid.

More Stories

Relaterede spillere

Hvad mener du?