WSOP Main Event – Dag 2a slutter med 10 danskere videre til dag 3

WSOP Main Event – Dag 2a slutter med 10 danskere videre til dag 3 0001

I går nat blev den første af to andendage ved World Series of Poker Main Event spillet færdig. Bedste skandinav var Samer Rahman med ottende største stack på 334.700 chips. Chipleader efter dag 2a er filippineren, Andrew Gaw med 386.800. Bedste danske spiller er Kasper Cordes på en 23. plads siddende med 237.000 chips.

Ud af de 1476 der var med fra start under dag 2a, lykkedes det 606 at spille sig videre til dag3. De 606 spillere bliver slået sammen med et større antal spillere, når dag 2b er færdigspillet. Ved dag 2b var startfeltet mere end dobbelt så stort som ved dag 2a, 2924 spillere var med fra start.

Foruden Kasper Cordes, er en del andre danske spillere også videre fra dag 2a ved dette års Main Event, ti for at være helt præcis, deriblandt Rene Mouritsen, Katja Svendsen og Christian Togsverd.

WSOP Main Event - Resultat dag 2a

Placering Navn Land Antal chip
1 Gaw, Andrew Filippinerne 386 800
2 Cloutier, Eric Canada 383 500
3 Perry, Ed USA 370 000
4 Demes, Brandon USA 369 800
5 Puumalainen, Miika Finland 361 200
6 Brown, Jamie England 360 400
7 Wong, Jerry USA 348 100
8 Rahman, Samer Sverige 334 700
9 Hansen, Brian USA 333 500
10 Wilson, Kyle Canada 306 000
23 Cordes, Kasper Danmark 237 500
109 Mouritsen, Rene Danmark 143 200
175 Jensen, Benjamin Danmark 119 900
220 Togsverd, Christian Danmark 105 100
337 Tonnesen, Martin Danmark 75 900
415 Svendsen, Katja Danmark 61 400
419 Jacobsen, Allen Danmark 60 800
477 Nielsen, Lasse Ludwig Danmark 47 500
486 Smits Bertelsen, Daniel Danmark 46 100
496 Gersel, Anders Danmark 42 800

I nat blev dag 2b spillet og her var en mængde danskere med fra start. Vi har endnu ikke fået de officielle tal fra nattens spil, men over halvdelen af de 2924 startende spillere, er ikke længere med i turneringen. Troy Weber som førte inden dagens spil, ser ud til at beholde sit chiplead. En anden spiller der også har gjort det rigtig godt, er Phil Ivey. Nedenfor har vi et interview med Ivey, hvor han blandt andet taler om første dag ved Main Event.

Interview med Phil Ivey WSOP 2009 Main Event

Også J.C Tran, Bertrand "ElkY" Grospellier, Justin Bonomo, skuespilleren Lou Diamond Philip og vinderen af tre WSOP-armbånd ved årets WSOP, Jeff Lisandro er alle videre til dag 3, og alle med en stor stack. En fuldstændig rapport over de tilbageværende danskere offentliggøres, så snart vi har de officielle tal fra dag 2b.

More Stories

Relaterede spillere

Hvad mener du?