Barry Shulman vinder WSOPE-finalen

Barry Shulman vinder WSOPE-finalen 0001

Årets World Series of Poker Europe Main Event er færdigspillet og sejren gik til Barry Shulman, efter at han besejrede Daniel Negreanu heads-up. De to "November nine" spillere, Antoine Saout og James Akenhead, måtte glemte deres forhåbninger om en eventuel dobbeltsejr, de begge blev slået ud som henholdsvis nummer ni og syv.

Finalen varede over 17 timer, og det blev en prøve på styrke og udholdenhed for de implicerede. Det var en kæmpe udfordring for samtlige spillere og samtidig var der millioner af kroner på spil.

Man må tage hatten af for Negreanu og Shulman, der formåede at holde hovedet koldt og til sidst, efter 17 timers spil, dyste om den enorme førstepræmie på £801.603.

Finalen bød på masser underholdning og fænomenalt pokerspil. Tag for eksempel denne hånd mellem Shulman og Daniel Negreanu, som afgjorde denne heads-up match. Med {5-Diamonds}{8-Diamonds}{j-Clubs} på floppet better Shulman 300.000. Negreanu svarede igen med at re-raise til 900.000, bare for at se Barry gå all-in. Negreanu vendte sig derefter om til publikum og spurgte:

- Du vil have at jeg skal folde nu eller hvad? Nu siger jeg ikke at jeg kommer til at tabe.

Med de ord vendte Negreanu {j-Diamonds}{q-Clubs} bare for at se Shulman lægge {a-Spades}{a-Hearts} op på bordet. Der gik et sus gennem publikum og Negreanus fans bad om et mirakel. Miraklet blev en realitet, da dealer vendte {j-Hearts} på turn., men på river kom {a-Diamonds}. Efter den hånd sad Shulman med 8 millioner mod Negreanus 2 millioner.

Fem minutter senere blev WSOPE finalen afgjort, da begge spillere fik all-in. Shulman med {10-Spades}{10-Clubs} mod Negreanus {4-Spades}{4-Diamonds}. Med {10-Diamonds} på floppet var spændingen udløst og det stod klart at Barry Shulman havde vundet World Series of Poker Europe Main Event og de £801.603 som fulgte med førstepladsen. Negreanu fik med sin andenplads £495.589. Daniel kan trøste sig at han er den spiller der har vundet flest penge i World Series of Poker.

Resultat WSOPE Main Event

1 - £801.603 - Barry Shulman

2 - £495.589 - Daniel Negreanu

3 - £360.887 - Praz Bansi

4 - £267.267 - Jason Mercier

5 - £200.367 - Markus Ristola

6 - £150.267 - Christer Björin

7 - £114.228 - Antoine Saout

8 - £87.074 - Matt Hawrilenko

9 - £66.533 - James Akenhead

Efter Betfairs WSOPE, hvorfor ikke følge den igangværende EPT event som også bliver spillet i London. I dag spiller de dag 2 og på vanlig vis kan du følge med i begivenheder live og direkte fra turneringsgulvet, via vores engelske EPT live-rapportering. Dagens spil sætter i gang klokken 13:00, dansk tid.

More Stories

Relaterede spillere

Hvad mener du?