World Series of Poker: En snak med WSOP mesteren Joe Cada, del et

Joe Cada - WSOP 2009 champion

Hvis du ikke har hørt det endnu, så må du have boet i et hul. Joe Cada, en PokerStars-sponsoreret prof, er den nyeste World Series of Poker Main Event mester. PokerNews fangede den nye mester i Palazzo suiterne på Rio for at tale om, hvad han tænkte ved finalebordet og meget mere.

Fortæl lidt om den lange pause mellem juli og november. Du har sikkert forestillet dig finalebordet tusindvis af gange i dit hoved; hvordan foregik tingene i forhold til, hvordan du forestillede dig dem?

Jeg håbede, jeg ville få mange chips tidligt i spillet og bygge en stor stack op. Jeg ville også spille de fleste af mine hænder, når jeg sad i position, men uheldigvis skete det ikke sådan. Jeg sad fast med en tre-bets chip stack det meste af finalebordet, og det føltes som om, jeg hang fast med fingerspidserne de første 10 til 12 timer, bare tre-bettede og slap af sted med det. Et par gange gik det helt galt og var sindssyg heldig.

Var du overhovedet overrasket over, hvor lang tid det tog at slå spillere ud ved finalebordet?

Jeg var totalt overrasket over, at vi var syv spillere i næsten 10 timer. Jeg havde en følelse af, det ville vare længe men ikke så længe.

Under dine forberedelser til finalebordet, så du så ESPN optagelser og tjekkede dine modstanderes tendenser ud?

Jeg så optagelserne, men de klippede så mange hænder ud. Meget af mit spil gik ud på at være forberedt på en lang dag. Det havde været fire måneder siden sidst, og jeg vidste, at en masse spillere ville justere deres spil. Nogle spillere havde coaches tilknyttet, nogle spillere som Phil Ivey spillede foran et spejl, og en del spillere spillede en smule mere tight. Så jeg justerede mere efter, hvordan mine modstandere spillede ved finalebordet, end jeg havde en decideret finale strategi for hver af spillerne, der deltog.

Lad os snakke om “Phil Ivey faktoren”. Du var ikke kun presset af at spille ved WSOP finale bordet, men du havde også ham, som, mange mener, er verdens bedste spiller, siddende ved siden af dig, og som også ville vinde armbåndet. Tog du højde for Ivey og tænkte på strategier, der kunne udmanøvrere bæstet, hvis man kan sige det sådan?

Ikke helt. Han havde aldrig ret mange chips at arbejde med. Hans spil var rimeligt begrænset på grund af hans chip stack. Du bliver nødt til at se på ham som enhver anden spiller. Jeg har spillet mod en masse fantastiske spillere online, som har langt mere turneringserfaring. Phil Ivey er godt nok en af verdens bedste spillere, men short stack spil er meget anderledes end deep stack spil.

Lad os tale om nogle specifikke hænder nu. Fortæl os om den es-knægt hånd du havde, da du løb ind i Jess Shulmans es-konge, og som smadrede dig?

For at starte, så åbnede jeg en masse hænder på det tidspunkt. Shulman havde tre-bettet mig en masse nemme hænder tidligere og var gået fra 20 millioner til fem millioner i chips på det tidspunkt. Normalt ville det have været et standard call, da jeg havde odds 2 til 1 med blinds på 250K/500K, og Shulman kun havde omtrent 11 big blinds tilbage. Problemet for mig var, at hvis jeg callede og tabte, ville det smadre mig. Jeg tænkte over det i et stykke tid, hvor jeg gennemgik alle de hånd-kombinationer, han kunne bruge, og regnede det ud. Uheldigvis vejede det alt sammen for at lave et call. Jeg var overhovedet ikke glad ved situationen, og jeg håbede, han ikke ville sidde med es-dame eller es-konge, og det var uheldigvis, hvad han gjorde.

Det fører mig til mit næste spørgsmål. Du nævnte, at Shulman trebettede dig på nemme hænder. Var det noget du opfangede fra optagelserne eller fandt ud af ved spillet indtil finalebordet?

Jeg så det på optagelserne, ligesom i nogle af de hænder, som de ikke vidste på tv. Desuden så åbner jeg en masse hænder, så jeg forventer, at der bliver spillet mere mod mig. Shulman er en dygtig spiller, som ved det. Han gik fra 20 millioner til fem millioner, og der var ikke mange muligheder for at bringe hans stack i spil for ham. Hvis jeg foldede den hånd, ville jeg sidde med næsten syv millioner, men jeg valgte at calle, og det smadrede mig.

Lad os gå videre til det store opgør med Shulman, hvor du trebettede med pocket treere og løb ind i hans knægte.

Jeg havde stadig en ret stor fold-andel mod Shulman på det tidspunkt, og jeg tror jeg havde enten 18 eller 19 big blinds. Han foldede til en del tre-bets. Når jeg ser tilbage på optagelserne, så vi, at han foldede to niere til Ivey tidligt ved finalebordet, hvilket var ret overraskede. Der er en stor andel af folds, og den eneste hånd, han caller med, er et lille antal store par, es-konge og es-dame. Han åbner ikke altid med den slags hænder, og jeg havde meget lidt at arbejde med, så jeg syntes, det ville være et godt sted at spotte tre-bettet. Uheldigvis vågnede han med den hånd, og der var jeg. Jeg havde det rigtigt dårligt på Shulmans vegne, for jeg kunne sagtens se mig selv i hans sted, og jeg ved, hvor hårdt det må være at tabe på den måde.

Der er ingen tvivl om, at både dig og Darwin Moon spillede rigtig godt ved finalebordet. Hvad vil du sige til dine tvivlere, som mener, du bare var heldig med at vinde med dit spil?

Ja vi spillede begge ret godt, og ingen af os var rigtig uheldige. Jeg mener, de viste ikke en masse hænder. Jeg slap af sted nogle få fire-bet bluffs, som jeg håbede, de ville vise. Det ville være ret godt for mit image, hvis jeg besluttede mig for at spille en smule mere tight i fremtiden. Når du spiller en masse hænder, så spiller du også flere slags hænder. Jeg er ikke så glad for at calle så meget, men jeg er ikke bange for at gå ind, når der er en stor chance for et fold. Som ved pocket parrene mod Antoine (Sauot) . Vi var tre, der spillede, og jeg åbnede næsten hver hånd, og vi spiller om omkring 30-40 big blinds. Jeg forventer, at han tre-better rimelig tit, og jeg mener, at han tænkte lang tid over, om han skulle calle med es-konge en enkelt gang. Antoine, han er en udspekuleret spiller. Vi så ham åbne op med en knægt-to, så jeg forventede han ville tre-bet stjæle rimelig tit. Jeg havde en god hånd ved tre spillere, og han fik helt sikker ikke to til en på et call på det tidspunkt. Jeg forventede, at han ville folde toere, treere, firere, femmere og så videre. I bund og grund er ottere den samme hånd som toere. Da han med ottere ramte ind i mine es-konge et par hænder senere, var det et lignende opgør. Igen vågnede han op med damer med tre spillere, og jeg var virkelig heldig. Jeg vil ikke sige, at jeg endte med at være heldig, for det var jeg. Det er nok det heldigste, jeg har været ved et finalebord, og så skete det lige ved Main Event. Jeg var rigtig heldig, men jeg var aldrig utilfreds med den måde, jeg spillede på.

Da du ramte det par på floppet, må du have troet, det var din skæbne, at du skulle vinde?

(griner) Yeah! Jeg tænkte bare, hvor sindssygt det var. At ramme par med ryggen mod muren sådan der, når man er 4-1 nede må være odds 60-1. Det var ret sindssygt.

Følg med i morgen i del to af interviewet, hvor Joe fortsætter med at diskutere finalebordet med os inklusiv nogle af hans tanker under de afgørende heads-up hænder spillet mod Darwin Moon.

Vil du have chancen for at spille mod den nye WSOP mester? Så få en PokerStars konto nu og følg os på Twitter og Facebook for de sidste nyheder.

More Stories

Relaterede spillere

Hvad mener du?