Townsend suspenderet fra Full Tilt i én måned

Brian Townsend at Full Tilt Poker

High Stakes proen, Brian Townsend, er blevet suspenderet i én måned fra hans sponsor Full Tilt Poker. Det er anden gang Townsend bliver straffet for brud på regler hos Full Tilt Poker.

Den seneste uge har anklagerne og konspirationsteorierne væltet ned over tre af onlineverdenens helt store high stakes pokerspillere.

Efter Brian Hastings vanvittige session mod svenske 'Isildur1', hvor amerikaneren vandt mere end $4,2 millioner, er det blevet heftigt debatteret hvorvidt det hele skete på lovlig vis.

Grunden hertil er at Brian Hastings, Brian Townsend og Cole South bl.a. delte såkaldte 'hand histories' fra deres dyster mod 'Isildur1', hvilket strider mod FullTilts regelset.

Townsend taler ud og erkender brud på regler
Debatten har den seneste uge raseret på det internationale pokerforum, 2+2, hvor 1.900 indlæg er skrevet i tråden, der er set mere end 136.000 gange.

Ingen af de tre anklagede ønskede imidlertid at udtale sig i sagen, før i går, hvor Brian Townsend gav svar på tiltale og erkendte, at han havde brudt reglerne hos Full Tilt Poker, men at hverken Brian Hastings eller Cole South, havde noget med dette at gøre,

- Den eneste person der har brudt reglerne hos Full Tilt er mig. Jeg havde omkring 20.000 hænder som jeg havde spillet mod 'Isildur1' og jeg fik derudover 30.000 hænder. Dette er imod 'Terms and conditions' på Full Tilt Poker og pga. dette regelbrud bliver jeg suspenderet som 'Red Pro' status i en måned.

Tidligere suspenderet hos Full Tilt i seks måneder
Allerede tilbage i 2008 var Brian Townsend i pokermediernes søgelys, da han dengang erkendte, at han havde brugt flere pokerkonti på både PokerStars og Full Tilt Poker, med andre ord 'multi accountet'. Straffen fra sponsoren Full Tilt lød på seks måneders suspendering som såkaldt 'Red Pro'.

Hvordan Townsend ellers forsvarer sine venner (Brian Hastings og Cole South) samt sig selv, kan du læse meget mere om i hans nye blog.

Du finder den nye blog lige her.

More Stories

Hvad mener du?