Blandet dag 3 for vores danskere i Aussie Millions

Aussie Millions Main Event - Frederik Jensen

Det blev en blandet dag 3 for de tilbageværende danskere i årets Aussie Millions Main Event. Med blandt de startende fandt vi blandt andre Simon Ravnsbæk, Thomas Markussen, Frederik Brink Jensen og så selvfølgelig Gus Hansen, den mest kendte af de fire. To af disse indledte dag 3 i rigtig god form, med Gus Hansen som gik fra 328 000 til 510 000, dette med 39 spillere tilbage i feltet af de 83 som kom til start. På det her tidspunkt havde vi også Frederik Brink Jensen siddende i toppen af feltet, med den største stak på over 1 million chips, tæt forfulgt af Aussie Millions $100k Challange vinderen, Dan Shak, dette efter et par timer inde i dag 3.

Thomas Markussen måtte desværre se sig slået under dagens spil i Australien og måtte nøjes med en 51. Plads og AUD $20 000! Simon Ravnsbæk startede dagen godt og gik fra 92k op til over 200k for så at falde ned til 70k og smide sine sidste chips med 10-10, hvilket blev kaldt af big-stack Wenigweiser, som havde A-5. Med et flop som viste A-A-K-2-2 var Simons Aussie Millions også ovre og han røg ud på en 38. Plads, AUD £25 000 rigere! Gus Hansen måtte til sidst se sig slået ud på en 23. Plads, AUD $50 000 rigere! Eneste danske håb tilbage i årets Aussie Millions er dermed Frederik Brink Jensen, som sidder vældig godt i det før morgendagens spil, i toppen af feltet.

Tilbage er også norske Annette Obrestad, som også nåede langt i sidste års event, hvor hun sluttede på en 21. Plads. I år håber hun selvfølgelig at hun kan gå endnu længere og vil helst ikke se en ”deja vous” fra sidste års event, da hun blev kaldt på en utrolig dårlig måde, set gennem hendes øjne, som efterlod hende short stacked og kort efter slået ud. Obrestad sluttede til sidst dagen med næststørste stak. Jensen lykkedes sig at spille ind sjettestørste stak, før nattens spil som går i gang 12:30 lokal tid (GMT +11), 02:30 dansk tid.

Aussie Millions – før dag 4

Navn, antal chips
Kosmas Dratsas - 1,792,000
Annette Obrestad - 1,711,000
Sorel Mizzi - 1,695,000
Jurgen Wenigwieser - 1,626,000
Stephen Shelley - 1,241,000
Dan Shak - 1,144,000
Frederik Jensen - 1,144,000
Tyron Krost - 953,000
Jens Kerper - 886,000
Peter Jetten - 642,000
Steven Friedlander - 494,000
Elliot Smith - 334,000
Pierre Aoukar - 310,000
Jessica Dawley - 295,000
Joel Dodds - 242,000
Steve Topakas - 191,000
Fouad Chaptini - 183,000
Kosta Varoxis - 183,000

Allerede når spillerne stiller til start i nat er det velvidende om at de er garanteret AUD $75 000 o præmiepenge. Nu hersker der nok ingen tvivl om at alle 18 har indstillet sigtekornet på de AUD $2 millioner som venter i førstepræmie!

Præmiepenge Aussie Millions dag 4

PlaceringPræmiepenge
1AUD$2,000,000
2AUD$1,100,000
3AUD$715,000
4AUD$450,000
5AUD$350,000
6AUD$250,000
7AUD$175,000
8AUD$125,000
9AUD$125,000
10-12AUD$100,000
13-17AUD$75,000

Vil du følge de 18 tilbageværende spillere, deriblandt Frederik Brink Jensen, kan I gøre det via vores engelske Aussie Millions live rapportering, med rapporter direkte fra turneringsgulvet, spillerinterviews og mere! Altså hvis du er vågen i nat!

Vi på PokerNews ønsker Jensen lykke til op til nattens spil!

Oppdatering 05:20
Efter tre timers spil er 13 spillere tilbage og Frederik Brink Jensen sidde med den tredje største stakken. Obrestad sidder lige bagved med en million mindre i chips

More Stories

Relaterede turneringer

Relaterede spillere

Hvad mener du?