PokerStars EPT Deauville - Før Dag 2

Casino Deauville - EPT Deauville 2010

Lidt overskygget af den igangværende Aussie Millions i Australien, hvor de flestes øjne er rettet lige nu, fortsætter PokerStars.com European Poker Tour med sin næste stop, denne gang i franske Deauville. Der stiller massive 768 spillere til start i denne event, som genererer en samlet præmiepulje på over €3,6 millioner, hvoraf €847.000 går til vinderen. I alt kommer 104 spillere fra årets startfelt til at dele disse penge, da en 104. plads giver €8.100.

Selvfølgelig var en del danske spillere på plads specielt med tanke på den korte afstand fra hjemlandet til Frankrig og Deauville. Nu var tallene en anelse lavere, end hvad vi er vant til at se ved et EPT event, men om det er på grund af Aussie Millions, eller om det er på grund af Deauville, som ikke ligefrem har været favoriteventen siden starten af EPT, skal være usagt. Vi så 8 danske spillere stille til start på den første dag a og b.

Blandt dem som gik videre til dag to finder vi blandt andet Mickey Petersen, som den eneste dansker videre fra dag 1a. Den officielle rapport fra dag 1b er kommet, og hvad vi kan se er at Peter Eastgate og Christian Togsverd er blandt dem, som kommer til at starte på dag 2. Andre spillere, som også er videre, er Ludovic Lacay, Luca Pagano, Ramzi Jelassi, Betrand ”ElkY” Grospellier, Isabelle Mercier og Panz Bransi, som det gik godt for i det netop afsluttede PCA Main Event. I front før dag 2 ligger rumæneren Robert Cezarescu med 216.900.

Top 10 før dag 2 + dansker

PlaceringNavnLandAntal chips
1Robert CezarescuRumænien216,900
2Vladimir GeshkenbeinSchweiz198,500
3Luca PaganoItalien193,100
4Joannn LenneFrankrig187,800
5Corneliu CretuRumænien186,000
6Ludovic LacayFrankrig185,800
7Goghan Seref SoysanBelgien184,100
8Freddy DeebUSA181,500
9David CohenFrankrig179,900
10Ilan BoubliFrankrig175,700
32Peter EastgateDanmark112,200
349Mickey PetersenDanmark22,800
365Christian TogsverdDanmark20,400

Væk fra turneringen allerede på den første dag er Jeff Sarwer, Vitaly Lunkin og Alain Roy for at nævne nogle. Spillet på dag 2 vil begynde klokken 12:00 dansk tid, og her på PokerNews er på plads for at give jer vores engelske EPT Deauville live-rapportering. Her får du opdateringer direkte fra turneringsgulvet, interviews med spillere, billeder og meget andet!

For sidste nyt direkte til dig, så følg os på Twitter eller bliv medlem af vores Facebook-gruppe!

More Stories

Hvad mener du?