Jan Aagaard Kristensen vinder Online DM

  • Bjarke S. HansenBjarke S. Hansen
Jan Aagaard Kristensen vinder Online DM 0001

Unibet Poker afholdte Søndag og Mandag i samarbejde med det nye danske pokerforbund det første officielle Danske mesterskab i Online Poker. Turneringen der læner sig meget op af det tiltag Mermaid tidligere havde, de uofficielle Online Mesterskaber i Online Poker tog samlet omkring 13 timers spil fordelt over to dage.

Til start var flere prominente navne, Allan ’Sifosis’ Bække der tidligere på året vandt EPT Snowfest i Østrig, Jesper Hougaard, Lars Hougaard og mange andre prominente danske proer blandt de i alt 285 startende spillere der i løbet af søndagen blev barberet ned til 52 spillere der mandag fortsatte turneringen.

Blandt de 52 spillere tilbage mandag var Allan Bække en af de helt store favoritter til at hjemtage titlen, Bække måtte dog nøjes med en 7. Plads og €1.995. I stedet blev det Jan 'KaatjinGs' Aagaard Kristensen fra Taastrup som kunne hjemtage titlen som Dansk Online mester og hjemtage de €15.675, æren og en middag på verdens bedste restaurant, NOMA, som var lagt oveni af Unibet Pokertil nummer et, to og tre. De to spillere som Jan skal på NOMA med er Ronni 'rubberduckkk' Borg (2. Plads til €9.975) og Thomas 'dUT73' Quaade (3. Plads til €6.555)

Unibet Poker står i øvrigt for Unibet Open i Golden Sands fra og med torsdag, en turnering vi fra PokerNews selvfølgelig følger op på. Endvidere skal der lyde et stort tillykke til Jan Aagaard Kristensen der med sin sejr skriver sig i ind i dansk pokers historiebøger med den første officielle Online DM titel!

More Stories

Hvad mener du?