Sådan Spiller Du Poker På Din iPad

iPad Poker

iPad har taget verden med storm, hvilket vi også har set i Danmark - især efter udgivelsen af iPad 2 for 6 dage siden, hvor den smarte enhed nærmest blevet revet ned af hylderne fra butikkerne, som havde store problemer med at følge med på efterspørgslen.

Den lille lette enhed er smart til hurtigt at browse, se nyheder, holde sig opdateret med sine sociale netværk osv. Men én vigtig ting mangler dog.. Poker !
Hvis man kigger under Appstore efter apps, som har med poker at gøre vil man finde klienter til det populære Zynga Poker, som gør det muligt at spille poker imod sine venner på Facebook om virtuelle penge. Desværre kan man på ikke på nuværende tidspunkt finde klienter til at spille om ægte penge på sin iPad i Appstoren (og grundet Apples politik vil man næppe kunne det i fremtiden). Siden iPad ikke understøtter flash er Rush Poker Mobile fra Full Tilt Poker heller ikke en mulighed på iPad.

Heldigvis betyder dette ikke, at man ikke kan spille poker fra sin iPad en aften i sofaen. I denne guide vil vi vise dig hvordan du kan spille på dine favoritsider via din iPad nemt og komfortabelt.
Denne metode kræver at du har et server-program installeret på din personlige computer og en klient hentet på din iPad.

1) Installer Teamviewer

I denne guide vil vi benytte programmet Teamviewer som server og klient-program. Teamviewer er et værktøj gratis ved personligt brug, som gør det muligt at forbinde til ens computer og styre den via en klient - denne klient kan være en anden computer, mobiltelefon - eller som i vore tilfælde en iPad.

Teamviewer kan enten installeres på en almindelig Windows-pc eller en Mac-computer.
Hent "Alt-i-et: TeamViewer fuld-version" fra download-siden og installér efterfølgende programmet. I starten af installationen kan du enten vælge "Install" eller "Run" - vælg her install for at have programmet installeret permanent. På næste side vælges "personal / non-commercial". Når du har accepteret licens-betingelserne vil installationen spørge om du ønsker at kunne tilgå computeren du installerer programmet på - til dette vælger du Yes.

Når installeren er færdig vil en ny guide dukke op, hvor du kan sætte din server op. Her skal du opsætte et password. Vi anbefaler KRAFTIGT at du bruger et stærkt password til din server, da denne kan tilgås fra internettet. Når du har sat dit password kan du vælge at oprette en TeamViewer-konto, hvilket dog ikke er nødvendigt. Når guiden er færdig vil et 9-cifret TeamViewer-ID dukke op - tag note af dette id, det er serveradressen til din computer.

Du kan nu minimere Teamviewer og gå videre til næste skridt...

2) Installer Teamviewer På Din iPad

Næste skridt i guiden består i at hente klienten fra Apples Appstore. Dette gøres ved at finde "Teamviewer HD" og installere, dette app er gratis.

Når du åbnet programmet vil du blive mødt af en promt, hvor du indtaster dit Teamviewer-ID + password fra før.

Sådan Spiller Du Poker På Din iPad 101

Herefter opretter du forbindelse og hvis alt er sat rigtigt op skulle din iPad nu forbinde til din computer og du vil blive mødt af din computers skrivebord og kan nu navigere rundt, som hvis du sad foran computeren selv og derved også åbne op for din favorit pokerside og begynde at spille løs.

Vi anbefaler på det stærkeste at du kun benytter dig af denne metode når du er på dit hjemmenetværk og tæt på din egen computer i tilfælde af, at du skulle miste forbindelsen under et spil poker om ægte penge.

More Stories

Hvad mener du?