Dansk Sejr I SCOOP + 2x Final Table Kl 17 Med Jannick Wrang

PokerStars

Danskerne havde en særdeles god nat i SCOOP-turneringerne på PokerStars, hvor det bl.a. er blevet til en 3. plads til Mickey "mement_mori" Petersen i event #15-H til $75.766.

I samme event i den noget billigere medium-udgave blev det til årets første danske SCOOP-sejr, da pokerwille gik hele vejen og efter en deal 3-vejs samt den endegyldige sejr sikrede sig i alt $62.121.

Event #13-M og #13-L havde begge deltagelse af Jannick "EDWARDHOPPER" Wrang, som undervejs i #13-M havde besøg af Mickey Petersen og Søren Kongsgaard, som på et tidspunkt begge sad i position på Wrang.

Dette endte dog til Wrangs fordel, da han som den eneste af de tre har nået final table i turneringen, hvilket han også er i den dyre variant af turneringen.

Begge turneringer bliver genoptaget klokken 17 i dag dansk tid og har turneringsid: 2011050132 og 2011050133.

Indtil videre er Jannick Wrang sikret ca $10.000, men kan med en sejr i begge events vinde helt op til $87.000.

More Stories

Relaterede spillere

Hvad mener du?