WSOP Europe Main Event dag 3: Silver og Moorman I Front

WSOP Europe Main Event dag 3: Silver og Moorman I Front 0001

Efter dag 3 af 2011 World Series of Poker Europe Main Event er der 25 spillere igen. Turneringsledelsen havde håbet på at kunne reducere de 166 spillere til 16 ved slutningen af dagen, men ved level 19 og 25 spillere igen valgte man at stoppe spillet.

Ved slutningen af det sidste level er det de to englændere Max Silver og Chris Moorman, som er i front.

I september i 2010 blev Max Silver et anerkendt navn da han vandt UKIPT i Dublin og et sideevent under EPT London. Efter det så man ham ikke cashe i nogle turneringer før han blev nummer 28 ved WPT Grand Prix de Paris, nr 4 ved UKIPT Dublin og nr 4 ved WSOPE Event #4 €3.200 Shootout for nogle dagen siden.

Chris Moorman er kendt for at være en af nettets bedste turneringsspillere. I år har Moorman også vist sit værd ved pokerbordene udenfor internettet, da han blev nummer 7 ved Aussie Millions Main Event og vandt sidenhen over $1.000.000 ved WSOP. Sidst han kom pengene i en liveturnering i Europa var ved WSOPE i 2010, hvilket han altså gentager i år. Moorman startede med at samle chips ind da han kom til bord med to chipleadere; Constant Rijkenberg og Melanie Weisner. Vendepunktet kom i en hånd mod Rijkenberg på boblen, hvilket Moorman vandt.

Den kedelige titel som bubbleboy gik i stedet til Barry Greenstein.

Blandt spillerne, som gik videre til dag 4 er bl.a. Shawn Buchanan (1.267.000), Patrik Antonius (696.000), Jake Cody (522.000), John Duthie (314.000), Erik Seidel (242.000), Tony G (226.000) og John Eames (210.000).

Spillere som ikke overlevede dag 3, men kom i pengene var bl.a. Liv Boeree, Freddy Deeb, McLean Karr, Hoyt Corkins, Constant Rijkenberg, Barny Boatman og Victor Ramdin.

Dag 4 fortsætter i dag klokken 14:00 CET og og afsluttes når final table er fundet. Husk du kan følge med via vores PokerNews Live Reporting Blogg.

More Stories

Hvad mener du?