Peter Eastgate: ’Det Hang Mig Ud Af Halsen’

Peter Eastgate: ’Det Hang Mig Ud Af Halsen’ 0001

I 2008 formåede den dengang kun 22-årige Peter Eastgate at vinde World Series Of Poker som den yngste spiller nogensinde. Udover den flotte titel modtog han samtidig en check på hele 53 millioner danske kroner. En begivenhed der ændrede den unge danskers liv.

To år senere kom chokmeldingen så fra den danske helt. Det var slut med poker. Han ville bruge mere tid på sig selv og på at rejse. Nu - et år efter den udtalelse - har vi fået en snak med den nu 26-årige dansker, om hvordan sejren den sommerdag i juli, ændrede hans liv.

- I første omgang ændrede det mit liv til jeg blev en feteret skikkelse inden for pokerverdenen, hvor jeg rejste rundt omkring i Europa, USA og sågar hele vejen til Australien i jagten på flere skillinger. Jeg ændrede base fra Odense, da jeg ramte finalebordet i juli 2008 og har levet i London lige siden.

Det dyre VM.

Efter den kæmpe gevinst begyndte Eastgate at bette på fodboldkampe - omend med større indsatser end tidligere. Og det var VM i fodbold 2010, der satte dominoeffekten i gang for Eastgate's pokerstop.

- Fra efteråret 2009 begyndte jeg at vædde på alle fodboldkampe i de 5 større ligaer til gradvist stigende takst. I begyndelsen gik det udmærket, men da taksten kulminerede i 6-cifrede satser gik det grueligt galt ved VM i fodbold 2010, hvor jeg sammenlagt faldt af for ca. $1.700.000 og sammenfaldende med det, mistede jeg modet på at fortsætte med poker.

Og efter det store million tab ved VM kulminerede det hele for den unge dansker:

- Det var en beslutning jeg havde puslet med ovenpå EPT-finalen i Monte Carlo i Maj 2010, hvor spillet hang mig ud af halsen, og da jeg samtidig smadrede ind i et større downswing på sporten, udgjorde det tungen på vægtskålen for, at jeg ikke længere ville begå mig i en branche, hvor jeg bandt en stor del af tilværelsen op på finansielle udsving.

Jagten på flere skillinger forekom mig meningsløs og ligegyldig, da jeg reelt set allerede havde opnået højdepunktet og målet om økonomisk uafhængighed, beretter den hudløs ærlige dansker til PokerNews Danmark.

Drømmen som fysioterapeut.

I dag leder Eastgate efter nye foretagender, han kan kaste sin lidenskab over.

- Siden da har jeg reflekteret en del uden det har udmøntet sig i nogen nævneværdige forandringer i tilværelsen. For godt og vel et år siden fik jeg en overbelastningsskade i højre knæ grundet for megen løbetræning. Jeg fik noget behandling ude hos fysioterapeuterne hos ProTreatment, der lindrede generne i knæet. Det inspirerede mig til at få tanken om det var uddannelse, der passede ideelt på mine behov.

Indtil videre er det dog kun blevet ved idéen for Eastgate, som regner med at 2012 bliver året, hvor drømmen får et skud:

- Ikke desto mindre har jeg ikke fået omsat den ide til handling, men forhåbentlig får jeg hanket op i mig selv i løbet af 2012 og tilmeldt mig én af de utallige fysioterapiskoler i London. Jeg har luftet ideen for mange forskellige venner og familiemedlemmer, så skylder efterhånden dem og mig selv, at gode intentioner får en helhjertet chance, fortæller Peter Eastgate.

Men pokeren er ikke helt et overstået kapitel for danskeren, som vender tilbage til EPT i København til Februar.

- Vender formentlig tilbage til EPT CPH i februar 2012, da jeg stadig finder spillet enormt udfordrende og beundrer kolleger for deres fortsatte fremgang i et spil, der har været i konstant rivende udvikling. Til trods for en tilbagevenden muligvis står i modstrid med tidligere erklærede overbevisninger, slutter Eastgate til PokerNews Danmark.

Husk, at der på PartyPoker er $50 bonus UDEN noget INDSKUD for nye spillere + 50$ RELOAD Bonus

More Stories

Relaterede spillere

Hvad mener du?