Sådan startede AlexKPs karriere

Sådan startede AlexKPs karriere 0001

Første uge af det nye tema: 'Sådan startede deres karriere', og vi starter hårdt ud med ingen ringere end Alexander 'AlexKP' Petersen. Den 25-årige dansker er kendt for sin drengerøvs-attitude og kærlighed til 'go' lir' og hans aggressive tilgang til pokerspillet har belønnet sig med mange store cashes - både i turnerings- og cashregime.

Og selvom den DanskeSpil-sponsoreret århusianer tjener de fleste af sine penge online, så var det i helt andre rammer, at hans pokerkarriere så sin spæde begyndelse:

- Jeg startede på HH, hvor en kammerat havde et chipsæt med i skole. Vi begyndte en gruppe drenge at spille og det var der, jeg først fangede interessen, fortæller AlexKP til PokerNews Danmark.

Det var dog ikke en overskudsforretning lige fra starten af:

- Der gik vel 4-5 måneder med 10$-deposits, før jeg begyndte at kunne holde på dem bare en smule, fortsætter han.

Men det var ikke bøger, som for alvor satte gang i karrieren, men derimod nød danskeren i stedet godt af at diskutere hænder med sine pokervenner:

- Den eneste bog jeg har "semi" læst er Super System af Doyle Brunson, ellers har jeg smålæst en del bøger eller lidt halvset nogle videoer, men har altid syntes man lærte bedst ved at få spillet en masse hænder og så diskutere dem med ens pokervenner.

Ingen grund til at stoppe.

Med den fremgangsmåde er AlexKPs nået til der, hvor han er i dag, og danskeren har ikke tænkt sig at lægge kortene på hylden lige foreløbigt:

- Jeg tror der kommer til at gå rigtig, rigtig mange år før - hvis overhovedet nogensinde - der kommer noget jeg kan tjene flere penge på end poker. Med online og live casinoer kan jeg ikke se at man ikke skulle kunne spille poker de næste 10-15 år, hvis det er det man lyster.

Og vi slutter artiklen med et godt pokerråd til de pokerspillere, som går rundt og ikke føler de kan tjene penge på pokeren fra hovedpersonen selv:

- Spil en masse hænder og diskuter det med din venner og så lyt til hvad andre siger - det sidste havde jeg især svært ved!, slutter AlexKP til PokerNews Danmark.

Læs med i næste uge, hvor vi går tilbage i tiden med Mickey 'mement_mori' Petersen.

Husk, at du på PokerStars kan få 100% bonus op til $600 + adgang til vores $67.500 Freeroll Serie, hvis du opretter via PokerNews!

More Stories

Relaterede spillere

Hvad mener du?