Sådan startede Peter Eastgates karriere

Sådan startede Peter Eastgates karriere 0001

Så er vi nået til den tredje i rækken af ’Sådan startede deres karriere’, og i denne uge sætter vi ingen ringere end en verdensmester i stævne. Danske Peter Eastgate vandt i 2008 World Series of Poker og modtog i den forbindelse en check på hele 53 millioner kroner. Blot to år senere stoppede Eastgate pokerkarrieren på grund af flere årsager, som vi tidligere har bragt en artikel om. Den kan du læse her.

Men det hele startede tilbage i 2004/2005, hvor en kun 18-årig Peter Eastgate var i færd med at færdiggøre 3.g på gymnasiet. Han blev introduceret til pokeren via homegames, og blev bidt af spillet med det samme, hvorfor han hurtigt fik oprettet en konto på internettet. Og der skulle ikke gå meget mere end et års tid, før danskeren allerede havde rundet sin første million, og det skete næsten uden hjælp fra nogen:

- Jeg havde en meget uteoretisk tilgang til spillet, hvor jeg lærte meget langsomt ved at gøre mig erfaringer på egen hånd. Jeg var ikke synderligt interesseret i feedback fra andre kompetente spillere og begyndte først at tjene i starten af 2006 og for alvor henover sommeren, hvor min bankroll krydsede en million kroner. Har aldrig bevæget mig under det punkt igen, fortæller den 26-årige dansker til PokerNews Danmark.

End ikke bøger har den danske verdensmester benyttet sig af, og en selvstændig fremgangsmåde kombineret med en god portion held, har været årsagen til, at danskeren allerede i 2008 sikrede sig økonomisk uafhængighed:

- Læste med på diverse pokerfora, men er langt hen ad vejen selvlært og har aldrig rigtig udvekslet så megen pokerteori. Mest fordi jeg ikke evner at formidle den smule jeg måtte ligge inde med, fortæller danskeren og fortsætter:

- Min succes består af usandsynligt meget held, hvor jeg for perioden 2006-2007 vandt en million dollars i cash games. Havde et turbulent 2008, hvor jeg binkede den største jackpot der eksisterer i industrien. Meget svært at sige hvor jeg ville have været uden.

Sejrens forbandelse.

Men efter 2008 gik det ned af bakke for danskeren, som på grund af den store gevinst, måtte lide et kæmpe tab i high-stakes regime. Det har fået danskeren til at fundere over sin pokerkarriere, hvis ikke den store gevinst havde indtruffet:

- Jeg ville selvsagt have haft langt mindre økonomisk råderum til at spille high stakes, hvilket nok havde været gavnligt for winraten, som rent faktisk har været et stort blødende minus siden verdensmesterskabet.

Eastgate stoppede, som tidligere nævnt, sin karriere i 2010. Det skal dog ikke afskrives, at danskeren optager karrieren igen – af økonomiske årsager:

- Tvivlsomt jeg genoptager pokeren som første prioritet, men kan være, der kommer et tidspunkt, hvor jeg føler mig nødsaget til at supplere til formuen, fortæller den i London-bosatte fynbo.

Der hersker dog ingen tvivl om, at Peter Eastgate er en fantastisk pokerspiller, som mange amatører vil kunne lære meget af. Derfor har vi også spurgt ham om, hvilke råd han ville komme med til de danske pokeramatører:

- Vejen til større spilforståelse er brolagt med gode intentioner om at være mere analytisk, tålmodig, kritisk, disciplineret, åbensindet, ydmyg, flittig, etc., men langt de fleste amatører vil stadig have vanskeligt ved at omsætte disse almengyldige luftige dyder til profitabel praksis, slutter Eastgate til PokerNews Danmark.

I næste uge går vi tæt på Bjarke 'MetalMania' Hansens karrierestart, som opnåede en 3. plads ved dette års EPT København, og som til daglig nyder livet på Malta.

Husk, at du på PokerStars kan få 100% bonus op til $600 + adgang til vores $67.500 Freeroll Serie, hvis du opretter via PokerNews!

More Stories

Relaterede spillere

Hvad mener du?