Engelsk soldat slår Phil Laaks verdensrekord

Barry Denson

Phil Laak var indtil for et par dage siden indehaver af verdensrekorden, som den spiller der har udholdt længst tid under en uafbrut live-session med plus på bundlinjen. Rekorden på 115 timers non-stop poker blev sat tilbage i juni 2010, men nu har en engelsk soldat slået amerikaneren med hele 5 timer.

Det skete i sidste weekend, hvor Barry Denson færdiggjorde sin 120 timer og 20 minutters lange session på G Casino i Manchester. Men det var ikke nogen nem præstation, og englænderen havde da også gjort sit for at forberede sig:

- Jeg har forberedt mig løbende ved at skære ned på min søvn over en periode på fem uger, indtil jeg kunne klare mig med mindre end tre timers søvn om natten, og dette har hjulpet enormt meget, fortæller Denson til PokerNews.

Selvom Denson havde forberedt sig på bedste soldatervis, så var det ikke en live-session uden bivirkninger:

- Jeg forventede at opleve bivirkninger. Phil Laak sagde efter hans rekord, at han oplevede visuelle hallucinationer, men min oplevelse var noget anderledes, idet jeg oplevede lydlige bivirkninger. På et tidspunkt var jeg sikker på, at jeg kunne høre små børn grine og lege rundt omkring slotsmaskinerne, som var lokaliseret tæt på vores bord, tilføjer han.

Barry Densons rekord er endnu ikke blevet godkendt af Guiness Rekordbog, men materialerne er indsendt. Og overskuddet på £850 er doneret til Help For Heroes, som hjælper sårede britiske soldater.

Husk, at der lige nu er en indskudsbonus på op til $250, hvis du tilmelder dig Betfair Poker!

More Stories

Hvad mener du?