Simon Ravnsbæk: Sådan vinder du en pokerturnering

Simon Ravnsbæk

Simon Ravnsbæk har en utrolig tendens til at stjæle overskrifterne uge efter uge. Dette skyldes ikke, at han kaster rundt med interviews eller spiller om store summer på cash-games bordene. Nej, det skyldes simpelthen, at den mand er ufattelig god til at spille tuneringspoker.

Den 30-årige århusianer blev Danmarksmester i poker tilbage i 2011 og har flere flotte live-resultater på CV’et. Men det er især online, at Ravnsbæk formår at hive det ene store resultat hjem efter det andet.

Her har danskeren vundet bl.a. GSOP Grand Final, Spring Championship of Online Poker, den $109-dyre re-buy hele to gange, og så fik han også en anden plads til $417.339 ved SCOOP Main Event i år. Med online-turneringsgevinster som løber op over $1000.000 i profit, er der vel ingen bedre at spørge om, hvordan man vinder en pokerturnering. Og derfor har vi på PokerNews Danmark gjort netop det.

Ravnsbæk spiller ikke særlig mange borde af gangen, når han endelig vælger at isolere sig på sit kontor hjemme i privaten. Det er der en bestemt grund til:

- Jeg er meget omhyggelig med at udvælge de rigtige turneringer, da jeg mister fokus hvis jeg har for mange borde kørende af gangen. Hvis jeg har for mange borde kørende mister jeg fokus og kan ikke følge dynamikken ved de enkelte borde, og jeg kommer til at køre på ren autopilot, hvilket ikke er en god ide. I hvert fald ikke for mit vedkommende, fortæller 'ministerborg' og fortsætter.

- Hvis jeg derimod er fokuseret og har tid til at følge dynamikken, har jeg lettere ved at udvælge de rigtige spots og tager uden tvivl flere, end jeg ellers ville have gjort. Noget af det man fanger, er ting som, hvem har lige taget hits, hvem er mest likely til at bluffe, hvem har siddet stille på det sidste, osv. Dette kombineret med Hold’em Manager-stats giver mig det bedste udgangspunkt, fortsætter han.

Derudover sørger 2011-danmarksmesteren altid for at være frisk og udhvilet, når han går i gang med en lang tourgrind, samtidig med en smule musik kører i baggrunden. Og når det kommer til at starte en turnering, så gælder ”tight is right” også for Ravnsbæk:

- Jeg starter som oftest tight og løsner op som turneringen skrider frem. Ret standard approach. Generelt kan man dog sige, at det bedste er at adjuste til bordet, spillerne og dynamikken.

Men der er også mange chips at hente ved at løsne lidt op med en mere aggressiv tilgang. Især efter floppet er dealet:

- På det sidste har jeg akkumuleret en del chips postflop, da rigtig mange, endda også dygtige, turneringsspillere ikke er så komfortable med især turn- og river decisions. Det er dog et krav at have godt styr på preflop-spillet, hvilket langt de fleste turnerings-grindere har.

Selvom Ravnsbæk anses for at være en yderst aggressiv herre ved pokerbordene, så ringer alarmklokkerne i de tilfælde, hvor turneringslivet er i fare:

- Jeg er blevet særdeles opmærksom på, når mit turneringsliv er i fare. Dvs. at nogle marginalbeslutninger hælder over mod en mere tight tilgang (stackprotection), hvis det er tilfældet.

Men der hvor danskerens helt store styrker ligger, er når det kommer til det psykologiske spørgsmål: Hvad har modstanderen? Et slags instinkt, som Ravnsbæk har svært ved at forklare yderligere:

- En af mine største styrker må være at jeg er i stand til at tilpasse mig (stort set) enhver type modstander og sætte mig ind i, hvordan han tænker. Derudover handler det i høj grad også om at lægge pres på de rigtige stacks og de rigtige spillere, når man rammer endgamet i en turnering, råder han.

Når det kommer til endgamet, så spiller Ravnsbæk næsten kun modstanderen i stedet for sine kort. For ham gælder det om at lægge pres på de rigtige modstander, så kan man bagefter tage stilling til kortene:

- Når jeg spiller mit A-game betyder det ikke så meget, hvilke kort jeg får tildelt. Det kan lyde en smule arrogant, men det er helt klart min fornemmelse, når det virkelig kører. Derudover handler det blot om at tro på tingene og ikke være bange for at følge ens intuition, fortæller han og opsummere:

- Kort sagt: læg pres på og vær ikke bange for at sende stakken til midten. Luk øjnene og håb på det bedste, slutter Simon Ravnsbæk til PokerNews Danmark.

Husk, at du på PokerStars kan få 100% bonus op til $600 hvis du opretter via PokerNews!

More Stories

Hvad mener du?