Theo Jørgensen skudt tre gange efter blodigt hjemmerøveri

Theo Jørgensen

(Artikelfoto: Theo Jørgensen blev søndag aften overfaldet af et tre maskerede mænd i sit hjem i Greve, hvilket endte i et blodigt hjemmerøveri)

Der blev tidligt i morges udsendt en eftersøgning på tre maskerede mænd på Ekstrabladets hjemmeside, efter disse havde trængt ind i et hjem i Greve, og skudt en mand tre gange i benet.

Det er nu kommet frem, at manden ikke var nogen tilfældig. Det var vores alles pokerdarling, Theo Jørgensen.

Theo Jørgensen skulle i følge Ekstrabladet havde udleveret de dollars og euro, han havde liggende, men røveren, som i øvrigt var engelsktalende, mente at danskeren havde flere liggende. Der blev herefter affyret hele tre skud i den danske Team PokerStars Pros ben, som højest sandsynlig har været et resultat af afpresning.

Den 38-årige dansker er nu indlagt, men uden for livsfare. Hans kone var hjemme, da episoden fandt sted, og ringede hurtigt til politiet, da røverne havde forladt hjemmet.

Efterforskningen er sat i gang efter de tre maskerede røvere, men stadig uden noget resultat.

PokerNews Danmark sender sine tanker til Theo Jørgensen og hans familie.

More Stories

Hvad mener du?