Danskerfest med sejr ved TCOOP 27

TCOOP PokerStars

TCOOP på PokerStars har indtil videre budt på flotte danske resultater, hvor især Jaroslav 'Tjepan' Tjepan, som er staked af AlexKP har vist godt takter med to 4. pladser. AlexKP og hans stakede spillere var igen i ilden, da hele tre af holdets spillere samt AlexKP selv nåede pengene i Event 27 - $27+R NL Holdem.

Bedst gik det for holdets spiller Mikkel 'uremyatm' Kollerup Nielsen, som nåede finalebordet sammen med to andre danskere - 'marktb' og 'jonesbn'. Mens 'uremyatm' og 'marktb' måtte se sig slået ud på 5. og 6. pladsen til henholdsvis $19.510 og $25.607 gik det bedre for 'jonesbn', som op til flere gange på finalebordet måtte opleve de svingninger en stack kan tage i turboturneringer med et fantastisk resultat til følge.

Med 4 spillere tilbage måtte 'jonesbn' se sin stack vokse ind til 1,6 millioner chips med blinds på 700.000/140.000 - altså under 1,2 big blinds. Det hele vendte dog og efter en dobling, en tripling, et all-in som ikke blev kaldt og endnu en dobling over 'ThiefOfChips' med {k-Clubs}{10-Diamonds} mod {8-Spades}{10-Spades}, så var 'jonesbn' på blot fem hænder tilbage i rollen som chipleader med 32 millioner chips.

Få hænder efter den nyvundne rolle som chipleader, gik det endnu engang udover 'ThiefOfChips', som kommer all-in med {10-Diamonds}{j-Spades} mod danskerens {a-Spades}{7-Clubs}. Boardet løber {10-Spades}{a-Hearts}{2-Clubs}{5-Spades}{6-Diamonds} og 'ThiefOfChips' må se sig slået ud af 'jonesbn' på en 4. plads.

Efter at have afslået en deal 3-vejs var 'jonesbn' stor chipleader tilbage med 50 millioner chips mens modstanderne 'gondar86' og 'Bisk2800' sad med 23,5 og 7,5 millioner. 'Bisk2008' havde været shortstack det meste af finalebordet, men havde alligevel formået at holde sig inde i spillet. Der skulle også tre forsøg til før 'jonesbn' fik has på 'Bisk2008', som havde folded sig ned til under en halv big blind og var tvunget ind med {2-Spades}{10-Clubs}, som ikke var den store modstand for 'jonesbn', der kunne vise {q-Spades}{q-Hearts} frem.

Blot fire hænder efter at 'Bisk2008' var sendt ud kunne 'jonesbn' række hænderne i vejret, da han caller all-in med {k-Spades}{q-Spades} fra 'gondar86', som kunne vise {9-Hearts}{9-Diamonds} frem. Et klassisk flip, som gik til danskerens fordel da boardet løb {7-Spades}{6-Diamonds}{q-Diamonds}{j-Spades}{7-Hearts}.

For sejren får 'jonesbn' $92.739 samtidig med, at han kan kalde sig årets første danske TCOOP-mester.

Vil du også spille TCOOP? Husk, at du på PokerStars kan få 100% bonus op til $600, hvis du opretter via PokerNews!

More Stories

Hvad mener du?