Ukendt svensker løb med guldet i København

Kaseem Yassine

Næsten hele den danske pokerelite stillede i torsdags op til Unibet Open i København. Der var derfor lagt i kakkelovnen til en dansk succeshistorie på egen hjemmebane, men én svensker hældte vand på bålet.

På gårsdagens finalebord sad tre danskere med tilbage i den afgørende fase af turneringen. Der var derfor tro på, at en dansker kunne hive guldet hjem, og da Johnny Østbjerg spillede sig frem til heads-up, blev denne tro i den grad forstærket.

Men overfor ham sad svenske Kaseem Yassine, og han ville det anderledes. Den afgørende hånd fandt sted med Østbjerg på knappen. Danskeren raiser med {q-Spades}{5-Diamonds} i hulen og bliver kaldt fra Yassine i big blind. Floppet lander {q-Diamonds}{2-Hearts}{2-Diamonds} og Østbjerg rammer to par, men det er Yassine, der raiser til 120.000, hvilket bliver kaldt af Østbjerg.

På turn kommer {j-Diamonds}, og Yassine beslutter sig for at checke. Dette får Østbjerg til at skyde 200.000 i puljen. Yassine tager fat i endnu flere chips og smider 600.000 til midten. Efter lidt betænkningstid finder Østbjerg et kald frem.

Riverkortet lander {a-Spades}, og Yassine better 1.000.000 chips, hvorefter Østbjerg rykker all-in. Svenskeren snap-caller danskeren og har ham slået med fuldt hus i form af {j-Spades}{2-Spades} og bliver dermed turneringens vinder. Yassine får i den forbindelse 735.403 kr. med sig hjem fra København.

På trods af andenpladsen kan Johnny Østbjerg i midlertidig glæde sig over, at han forinden indgik en deal, som sikrede ham 115.403 kr. mere, end hvad der oprindeligt var reserveret til 2. pladsen.

Unibet Open København 2013:

1. Kaseem Yaasine, Sverige: 735.403 kroner*
2. Johnny Østbjerg, Danmark: 685.403 kroner*
3. Jimmy Gillot, Frankrig: 370.000
4. Petri Rossi, Finland: 265.000 kroner
5. Jens Eisner, Danmark: 200.000 kroner
6. Marek Niedzwiedz, Polen: 160.000 kroner
7. Henri Shalin, Finland: 130.000 kroner
8. Peter Myrvig, Danmark: 105.000 kroner
9. Ambjørn Hedblom, Sverige: 80.000 kroner

* Indgået deal

Gik du glip af kvalificeringen til Unibet Open København og vil gerne deltage i den næste Unibet Open?

PokerNews har en fantastisk kampagne hos Unibet i marts måned, hvor der deles gratis €11 Unibet Open billetter til deres ugentlige finale hver søndag klokken 20:30 CET, hvor der uddeles pokerpakker til Unibet Open Tróia Main Event 6-9. juni, 2013.

Billedet er hentet fra Unibet Open

More Stories

Relaterede turneringer

Hvad mener du?