ISPT Wembley Main Event dag 4: 98 spillere tilbage

  • Oliver KnudsenOliver Knudsen
Ole Schemion

Dag 3 af International Stadiums Poker Tour på Wembley blev spillet færdig i nat. Hele 421 startede dagen, hvilket var blevet kraftigt reduceret da dagen var omme til blot 99 spillere. Feltet ledes an af tyske Ole Schemion, som sidder med en stack på 1.534.000 og er blot en af fire spillere med en stack på over en million. Schemion er en utrolig talentfuld pokerspiller, som i en alder af blot 20 år, har formået at vinde næsten 3,1 millioner dollars i turneringsgevinster og er nu på vejen til, at kunne tilføje endnu€1.000.000 til sin imponerende statistik.

Som nævnt, har tre andre spillere rundet de magiske 1.000.000 chips. Neil Benardout (1.400.000), Dag 2a chip leader Alban Juen (1.100.000) og Ben Middleton (1.049.000) ligger alle godt med i kampen om den flotte førstepræmie.

Blandt andre store stacks finder vi navne som Toby Lewis (973.000), Pete Linton (920.000), Sam Trickett (805.000), Mat Frankland (701.000) og Dave “Devilfish” Ulliott (700.000).

Alle tilbageværende spillere er nu sikret €2.400. Spillet fortsætter i dag klokken 13 dansk tid. Du kan følge turneringen via PokerNews Live opdateringer.

More Stories

Hvad mener du?