Ace Speaks Live 04: Overgangen fra online til live poker

Ace Speaks Live 04: Overgangen fra online til live poker 0001

Da jeg, for lidt længere end 7 år siden, startede med at spille poker på fuldtid, blev der spillet på enten rigtige casinoer eller i (sommetider ulovlige) spillebuler.

I dag spilles størstedelen af poker online. Faktisk er der utrolig mange spillere, som næsten kun spiller på internettet, og som ikke engang har prøvet at spille poker ved et rigtigt pokerbord ! For disse spillere, kan denne artikel være god at læse, da jeg vil gennemgå nogle ting, som de måske ikke vidste om, hvordan poker spilles i et rigtigt casino, og om hvordan man skal justere sit spil fra at spille mod online spillere til at spille imod live spillere.


At vænne sig til det langsommere spil og at undgå fristelsen at spille for mange hænder.

Folk, som spiller på internettet er vant til at spille minimum 40 hænder pr. time ved et enkelt bord. Og fordi en ret stor procentdel af disse spillere (inkl. undertegnede) spiller ved mere end ét bord af gangen, er de vant til at se 100 eller måske 140 hænder pr. time. For mange spillere, betyder dette, at de har meget let ved at folde en hånd, fordi den næste allerede venter på dem ved at andet bord.

Men i et rigtigt casino, er dette ikke tilfældet. I nogen casinoer (specielt dem med langsomme dealere eller, hvor der spilles med mange penge, hvor tempoet normalt er noget langsommere) er det ikke usædvanligt kun at spille 25-30 hænder pr. time. Ved mere end én lejlighed, har jeg set spillere, som normalt spiller meget få hænder på internettet, blive involveret i et stort antal hænder live, fordi spillet går for langsomt for dem, og de let kommer til at kede sig. Onlinespillere er også vant til at se river'en 7-8 gange i timen, men de har tydeligvis svært ved at tilpasse sig, at man, i live poker, normalt godt kan spille i over en time uden at se river'en. Så du bliver nødt til at justere din spillestil til det anderledes tempo, for gør du ikke dette, får du svært ved at holde trit med de andre live-spillere.


Vær opmærksom på, at du nu kan se dine modspillere, såvel som de nu også kan se dig.

Mange folk, som er succesfulde online, spiller mere eller mindre efter følgende mønster. De folder hurtigt alle ikke-spilbare hænder og kan lide at spille hurtigt, når de er involverede i en hånd. De analyserer hurtigt "Hvor god er min hånd, hvad er min position i.f.t. dealer knappen, hvilken type spiller er jeg oppe imod, stram (spiller få hænder) / løs (spiller mange hænder), passiv / aggressiv, osv.", og så tager de hurtigt den, i deres øjne, rigtige beslutning. I live poker er der lidt flere ting, man skal overveje. Mange gode spillere har en stor fordel, som består af at kunne læse deres modstanderes hænder baseret på "følelsen" af, hvad der sker, og nogle gange skal du tage dig lidt tid til at analysere dette korrekt. I et live spil vil du ofte vide, hvornår du kan satse på en marginal hånd p.g.a. din modspillers opførsel, og nogen gange kan du simpelthen se, at din modspiller har fået en stærk hånd på floppet. Personer, som er nye indenfor live poker skal lære, at det ikke blot er vigtigt at spille deres hånd teoretisk korrekt, men at de også skal justere deres spil efter de forhold, som de kan læse udfra deres modspiller om den hånd, han har eller ikke har. Men sandheden er, at de fleste spillere er mere tilbøjelige til at afgive signaler, end de er til at læse signaler. Og det er fordi, at det ikke er nødvendigt at have et pokeransigt, når man spiller online; selv erfarne spillere, som gennemgår overgangen til live poker laver højst sandsynligt begynderfejl såsom hurtigt at kigge på sine chips, hver gang de har en god hånd eller at prøve at forhindre deres modstander i at satse ved at række ud efter deres egne chips, før det er deres tur. Når du er oppe imod personer, som ofte spiller live, så vil de have en klar fordel, fordi de kan se dine vaner og tendenser, imens du måske ikke kan analysere deres korrekt.


Bord- og sædevalg er anderledes.

Personer, som spiller online, går normalt til lobbyen for at finde de bedste spil. Med et klik kan de finde enten bordene med de største puljer, bordene, hvor et stort antal spillere typisk ser floppet, og ellers laver de en hurtig søgning, så de kan finde deres "kammerater" eller de dårligste spillere. (Normalt er de mest profitable spil for en professionel enten løs / passiv eller løs / aggressiv. Afhængig af dine egne styrker og svagheder, vil du højst sandsynligt kunne analysere den potentielle profitabilitet af et spil ved hver af de 2 spilletyper.) I live poker kan du også lave den sidstnævnte analyse, dog vil det sommetider tage lidt længere tid at finde de bedste borde, fordi der ikke er nogen historik ang. puljestørrelser eller antallet af spillere, der har called i de sidste 5, 10 og 20 hænder. Så denne analyse bliver du nødt til at lave selv, og en del spillere, som er vant til at spille online, har problemer med at lave denne analyse korrekt.

En relateret ting er dit sædevalg. Hvor du, online, ofte ikke har ret meget valg (du er ofte nødt til at acceptere det ene sæde, som bliver frit, og på de fleste sider er det umuligt ændre sæde, som man kan i live spil, og fordi folk bevæger sig ind og ud af sæder så ofte, så er det begrænset, hvor meget man skal tage hensyn til det), kan det, i live poker, gøre en verden til forskel. Specielt, når et nyt bord bliver åbnet, skulle du have mulighed for at vælge det sæde, som er mest profitabelt i det lange løb, og hvis du ikke kan vælge det sæde med det samme, så skal du prøve igen senere. (For de fleste borde, vil dette være sædet, hvor du har nogle svage / stramme spillere til venstre og nogle løse / aggressive spillere til højre.) Er man ikke i stand til at vælge de rigtige sæder, går man glip af en stor fordel, som meget vel kan afgøre, om man er en langsigtet vinder eller langsigtet taber i live poker.


Nogle afsluttende ord.

I den næste artikel, vil jeg diskutere de nødvendige justeringer, man skal foretage, hvis man, som undertegnede, er gået den modsatte vej rundt, og er gået fra live spil til online spil. Hav det godt – og held og lykke.

Hvad mener du?