PokerNews strategi - Når du spiller draws del 1

PokerNews strategi - Når du spiller draws del 1 0001

Her præsenterer vi en strategi artikel, hvor nogle af PokerNews'

skribenter giver deres syn på forskellige strategier i poker. Her kan

du måske finde noget der passer til dig.

At spille draws er noget mange mennesker har svært ved. Derfor har jeg besluttet at indvie dig i, hvordan jeg spiller mine draws.

Først og fremmest vil jeg gerne nævne, at jeg er en ganske aggressiv spiller. Jeg kan godt lide at have initiativet i en hånd. Simpelthen fordi at ved at calle, kan du kun vinde, hvis du har den bedste hånd men ved at bette (eller raise), har du stadig chancen for, at din modstander folder, så du vinder potten (i resten af artiklen vil jeg henvise til denne type fold som FE, der står for Fold Equity; altså chancen for at din modstander vil folde). Hvis jeg skulle beskrive mit eget draw spil, ville jeg opsummere det således:

Med initiativ eller slet ikke.

Efter min mening er en af de største fejltagelser, der foretages før floppet, den måde hånden vælges ud på. En hånd som {k-Diamonds}{j-Spades} ser pæn ud men bør være et nemt fold. Fordi folk har tendens til at spille for mange af disse hænder (ikke suitede broadway-kort), ender de ofte i situationer, hvor de flopper en dårlig eller en rimelig draw (gerne en inside straight draw eller en open ended straight draw), og derefter har de ingen anelse om, hvordan de spiller denne hånd på en fornuftig måde. Som nybegynder bør du derfor prøve at undgå den slags hænder. En hånd som {7-Hearts}{8-Hearts} er meget lettere at spille end disse broadway hænder, fordi du ved præcist, hvor du står, og der er kun en lille chance for, at en anden spiller holder nogle af dine outs eller rammer en bedre straight end dig, når du rammer en.

Det var alt om preflop spil for nu. Nu vil jeg tale om om forskellige typer af draws og de forskellige måder at afspille disse draws så godt som muligt. Efter min mening er der tre typer draws. Disse tre kategorier er meget forskellige fra hinanden og bør derfor behandles forskelligt.

Første kategori

Den første kategori er forholdsvis enkel; den dårlige draw. Dette omfatter draws som inside straight draws ({10-Spades}{j-Diamonds} med {7-Hearts}{8-Clubs} på bordet) eller den dårlige ende af en open ended straight draw på et bord, hvor chancerne for en højere straight er meget høje ({7-Clubs}{8-Clubs} med {9-Hearts}{10-Diamonds} på bordet). Det eneste, du skal gøre med disse draws, er at folde dem! Chancerne for at du rammer denne draw er små, chancen for at du sidder med den bedste hånd, når du rammer er lille, eller også bliver din hånd så oplagt, når du rammer, at disse situationer sjældent er rentable. Der er selvfølgelig undtagelser fra reglen, som for eksempel når din modstander kun better et meget lille beløb, (der giver dig perfekte odds for at calle), eller hvis din modstander er sådan et skvat, at det vil kunne betale sig, men generelt skal du muge ud i disse hænder så hurtigt som muligt.

Anden kategori

Den anden kategori af draws er de rimelige og gode draws som en open ended straight draw det rigtige sted på bordet eller en rar flushdraw. Disse er de vanskeligste hænder at spille, da der er mange faktorer, der bestemmer, hvordan du skal spille din draw. Den vigtigste faktor er (mærkeligt nok for nogle) ikke så meget din egen hånd, men ... din modstander. Jeg vil ikke altid check/raise mine open ended straight draws og altid bette på min flushdraws. Dette afhænger helt af min modstander. Som med de forskellige draw kategorier er der også tre kategorier af spillere efter min mening.

Mod de virkelig dårlige spillere beslutter jeg normalt (meget imod min natur) at spille meget passivt og bare calle på mine draws. Jeg gør dette for at holde potten lille, og fordi denne type af spillere næsten aldrig folder en hånd (øverste par kan ofte være nok til at calle og gå all-in med). Derfor har jeg ingen FE til disse spillere (en af de vigtigste grunde til at bet/raise), men sandsynligvis får jeg gevinst, hvis jeg rammer.

Den anden kategori af spillere er dem, som spiller rimelig poker men egentlig ikke er den slags spillere, du skal være bange for. Disse spillere opfatter, at hvis jeg bare passivt caller floppet og turn, rammer en flush på river, og herefter smider et bet, havde jeg nok en draw og ramte min flush. Mod disse typer af spillere er det vigtigt at variere mellem to forskellige aspekter og kombinere dem (pot kontrol og bluff), så din modstander ikke automatisk gætter på en draw, men samtidig ikke lader potten blive for stor. En måde at gøre dette på er ved check /calle floppet og derefter bette på turn (hvis jeg er ude af position). Denne fremgangsmåde er absolut ikke almindelig for draws, og få spillere vil gætte på en draw, hvis du spiller din hånd sådan. Hvad, du skal gøre, er dog at holde turn bettet lavt, måske lidt mere end halvdelen af puljen. Mange modstandere ved ikke rigtig, om de skal se dette som en styrke eller svaghed, og vil calle dig for at se, hvad der sker på river. Ved at spille på denne måde har du nu skjult din hånd, og du får lov at se river billigt. Hvad, du dog også skal tænke over, er, at hvis din modstander raiser på turn, efter at du har bettet, kan du næsten aldrig calle dette raise. Det er en af de chancer, du tager. Der er flere måder at kombinere disse faktorer så prøv et par forskellige fremgangsmåder og se, hvilken en du foretrækker. Mange spillere vælger raiset på floppet og det gratis kort på turn, men da så mange spillere gør sådan med draws, hjælper det ikke med at skjule din hånd.

Dette var den første af to dele af denne strategi artikel. Den anden

del præsenteres i weekenden.

More Stories

Hvad mener du?