Freeroll-filosofi

Freeroll-filosofi 0001

For mange mennesker er freeroll-turneringer en måde at vinde penge på, enten gennem bonuspenge eller rigtige pengepræmier. Hvert online site tilbyder freerolls med forskellige udbetalinger, men de fleste er sværere at komme igennem end minefelter. I disse turneringer deltager alle former for spillere, både den grønneste begynder og den garvede veteran. Det er en mulighed for at øve sig i spillet og evt. vinde lidt penge på det.

Når du tilmelder dig en freeroll, så vær forberedt på at bruge en del tid og arbejde på at spille i en turnering, hvor du, medmindre du vinder 1. præmien, får en minimal præmie i udbytte. Betalingen, du får for at være med i denne slags turnering, er erfaring, som du kan bruge, når du senere begiver dig ud i pengeturneringer og pengeborde.

De fleste spillere, som deltager i denne slags turneringer kan deles op i 3 typer:

1) "Freeroll-galninger" – Spillere, som går under denne type kan finde på at spille enhver hånd på ethvert tidspunkt, og disse spillere SKAL du være forberedt på. Enten opbygger denne type spiller en kæmpe stack, allerede 15-30 min. inde i turneringen, eller også er spilleren ude kort tid efter turneringen er startet.

2) "Den praktiserende turneringsspiller" – Denne type spillere er med i turneringen for at finslibe deres spillestil. De vil arbejde på deres generelle spil, prøve at lappe huller, som de er blevet opmærksomme på i deres spil, og de vil måske eksperimentere med forskellige strategier, som de kan bruge i pengeturneringer. Denne type spiller vil opbygge sin stack, og han hænger højst sandsynligt ved bordene i den første time af turneringen.

3) "For-sjov-spillerne" – Denne type spillere er kun med i turneringen for sjovs skyld. Når det kommer til, hvilke kort de har, hvilken spillestil de kører efter osv. kan du ikke læse denne type spillere. Du kan dog hurtigt se, at de kun er der for sjov, fordi de ofte chatter om ingenting og alting. De kan være de mest sjove personer ved bordet, men også de farligste at spille mod, fordi de kun er der for spillehyggen, og når kortene kommer, kan de slå dig ud.

Det farlige ved en freeroll er, at du kan få dårlige vaner og spille på måder, som du normalt ikke ville gøre i et pengespil. Du ved, at den suitede A-5, du har, ikke er en god hånd, men du spiller den alligevel, fordi du jo kan være heldig at få en god flush. Du ved også, at du højst sandsynligt ikke vinder mange puljer med denne hånd. Med dette sagt, så ser du alligevel, at mange spillere vælger at spille denne slags hænder (suitede hænder og lave connectors). Kun med den rette disciplin kan du sørge for ikke at falde i hullet. Det er en god test for din tålmodighed og dine evner på dette område.

Jeg har altid været af den opfattelse, at freeroll-turneringer er meget brugbare til at øve sig. Spil, som du ville spille i en rigtig pengeturnering; der er jo også lidt på spil, som du kan vinde. Hvis du synes, at du skal eksperimentere med din spillestil, så er freerolls stedet at gøre det. Der er dog ingen grund til at spille hænder, som du normalt ikke ville se floppet med.

Freeroll-turneringer kan være en god måde at få noget erfaring ved bordene, og i nogle tilfælde endda vinde nogle penge. Du får også øvet dig i andre aspekter af spillet, såsom at lære at bluffe, at undgå at tilte, og hvordan du skal håndtere forskellige situationer. Om du bliver en der spiller poker, eller om du bliver en pokerspiller kan ligge i måden hvorpå, du bygger dit spil op.

More Stories

Hvad mener du?