Stud Poker strategi: På tide at stoppe, del 2

Stud Poker strategi: På tide at stoppe, del 2 0001

I min forrige artikel, der kan læses her, beskrev jeg tre metoder man kan bruge for at lære at stoppe i tide i poker. Disse tre metoder var set ud fra et generelt synspunkt. De tre metoder var: Forlad spillet, når det ikke kører for dig mere – forlad spillet efter x antal timer, et timeantal du selv fastsætter på forhånd – forlad spillet når du har nået en grænse for tab eller gevinst. Jeg forklarede plusser og minusser og så lovede jeg at komme med min egen mening i denne artikel.

Her kommer så min egen metode.

For det første skal metoden følge dig som spiller, og der er forskel på metoden, hvad enten du er en erfaren spiller eller du er nybegynder. Lad mig først starte med den uerfarne spiller.

I dette tilfælde bør du ikke stole på din egen dygtighed til at læse spillet og derved afgøre, hvornår du skal stoppe spillet. Du er endnu ikke erfaren nok til, at kunne se om spillet er godt eller dårligt for dig. Samtidig er du heller ikke disciplineret nok endnu til at benytte dig af denne metode.

For dig som er uerfaren pokerspiller, vil jeg anbefale at du tidsbegrænser dit spil. Spil korte spil i begyndelsen – du bør måske starte med to eller tre timer. Når den tid så er gået, bør du forlade spillet. Du bør faktisk tage dine chips, forlade bordet og hæve dine penge. Måske det kan lyde ekstremt, men gør det alligevel.

Brug derefter tyve minutter på at tænke over, hvordan det korte spil gik. Var der nogle vigtige beslutninger du skulle træffe? Var du i stand til at forblive fokuseret? Var du i stand til at få et godt read på de andre spillere? Hvad tror du de syntes om dit spil? Var du tight, aggressiv, passiv, loose, vild eller uforudselig?

Gør disse ting de første gange du benytter dig af et offentligt pokerrum. Hvis du vinder, fedt! Stop og forlad stolt bordet. Hvis du taber, bare ærgerligt! Du bør også her stoppe – ingen undskyldninger! Ikke noget med at blive hængende for at for pengene til at gå lige op. Accepter dine tab eller giv dig selv kredit lige meget hvordan du har spillet. Se det som et eksperiment eller lignende. Der kommer altid en næste gang.

Når du så bliver en mere erfaren spiller, kan du løsne grebet en smule på disse guidelines. Du bør dog blive ved med at sætte en tidsbegrænsning på dine spil. Hvor du tidligere stoppede helt og gik fra bordet, bør du nu gå en tur eller drikke en pausekaffe væk fra bordet. Lav dog de samme øvelser som du gjorde tidligere, men denne gang kan du gå tilbage til bordet, hvis du føler, at forholdene for at du kan spille godt er til stede. Ved gode forhold mener jeg, at du på en eller anden måde stadig har en fordel i forhold til de andre ved bordet. Spørg dig selv efter, hvordan dit spil går. Med det mener jeg, at du skal spørge dig selv efter, hvor meget du pengemæssigt er foran eller bagud. Er du stadig opmærksom? Er du fokuseret? Har du stadig et godt read på de andre spillere ved bordet? Har du en fordel i forhold til de andre?

Se rundt på de andre borde i lokalet. Bør du skifte til et af de andre borde, hvor modstanden er mindre? Du bør altid være skrevet op til at skifte bord, så du altid har muligheden for at skifte, hvis muligheden opstår. Måske er græsset grønnere på den anden side. Samtidig bør du se på spillerne ved dit bord – måske du har mulighed for at skifte plads og få en positionsmæssig større fordel. Tænk lidt over disse muligheder før du vender tilbage til bordet igen.

Din chipmængde får selvfølgelig også en indflydelse – især når du er blevet en erfaren og sikker spiller. Du bør her overveje, hvordan din chipmængde influerer dit spil. Hvis du er foran, er du så bange for at miste pengene igen? Hvis du er bange for at miste dem, så bør du måske overveje at stoppe. Hvis du er bagud, er du så bange for at miste endnu mere? Også her bør du overveje at stoppe. Men hvis disse to faktorer ikke influerer dit spil og du stadig er fokuseret, opmærksom og stadig er i stand til at spille godt, bør du gå tilbage til bordet og spille for en tidsbegrænset periode. Herefter bør du rejse dig og sige tak for i aften.

I og med du bliver bedre og mere erfaren, bliver du også bedre til at vurdere, hvor godt det egentlig går for dig og hvor gode dine chancer er. Når du når dette niveau, kan du godt tillade dig at overhøre uret for, hvornår du skal stoppe. Men vær dog ikke helt ligeglad med tiden! Selv om du bestemmer dig for at blive en time eller to mere, så er tidsbegrænsningen stadig god at have i baghånden, da tidsintervallerne giver dig mulighed for lige at stoppe op og overveje dit held i spillet. Det giver dig nogle perspektiver til at evaluere spillet og dine egne muligheder, og disse perspektiver kan du få brug for, selv om man er en dygtig og erfaren pokerspiller.

Med hensyn til at sætte en begrænsning for tab eller gevinst, så er mit råd: Brug begrænsninger set ud fra din følelse omkring spillet og dit eget spil. Når jeg for eksempel er nede med mere end $1000 i et $20/40 spil, så bliver jeg modløs – også selv om jeg er erfaren. Når jeg er nede med så stor en sum, så føler jeg nogle gange at jeg spiller under vand og jeg bliver bare nødt til at komme væk fra bordet. Jeg bliver simpelthen distraheret ved at tabe så stort, og derfor bliver jeg nødt til at stoppe… i hvert fald i et stykke tid, mens jeg overvejer, hvordan jeg fortsætte med succes. Jeg har samtidig fundet ud af, at når jeg er oppe med mere end et par hundrede dollars og tiden for mit spil snart løber ud, så bliver jeg alt for fokuseret på, at jeg ikke må miste min gevinst. Når det sker, så stopper jeg rent faktisk inden tiden løber ud. Jeg vil hellere stoppe, inden mit spil bliver påvirket af mit tab eller gevinst, end at vente til tiden fortæller mig, at jeg skal stoppe.

Pointen med alt dette er: Jeg anbefaler på det kraftigste at sætte tidsbegrænsninger. Brug tidsbegrænsningerne til enten at stoppe helt – især hvis du er forholdsvis uerfaren – eller brug dem til at gøre ophold for at evaluere præcist, hvor godt du egentlig spiller.

Interesseret i en stor bonus? Tilmeld dig Titan Poker og få en eksklusiv bonus kun for PokerNews-læsere.

More Stories

Hvad mener du?